

Den absurde komedie 'Nirvanna the Band the Show the Movie' er en på en gang besynderlig, hjertevarm og teknisk forrygende om makkerparret Matt og Jay, der ved et uheld kommer til at rejse tilbage til år 2008.
Matt Johnson og Jay McCarrol har drømt om det i 17 år: at spille én enkelt koncert på musikstedet The Rivoli i Toronto.
Planen har altid været der. Succesen har aldrig indfundet sig.
I 2025 er de to livslange venner og bandmakkere nået til et afgørende vendepunkt. Jay overvejer at gå solo, og båndet, der har holdt dem sammen, er ved at briste.
Desperat forsøger Matt at tvinge skæbnen med et sidste, vildt forsøg: de omdanner deres autocamper til en tidsmaskine og rejser tilbage til 2008, det år, det hele begyndte, for at ændre historien og sikre sig den gig, de aldrig fik.
Men som det er med tidsrejser, går intet som planlagt. Fortiden viser sig sværere at omskrive end som så, og jo mere de roder med dengang, jo mere sætter de nutiden over styr.
Filmen udspringer fra en original YouTube- og tv-serie og er ligesom serien optaget i guerrilla-mockumentary-stil, delvist uden tilladelser på Torontos gader og seværdigheder, herunder CN Tower. Scener fra den originale webserie (2007-2009) er integreret i det nye materiale via avanceret klipning af hundredvis af timers rå arkivoptagelser.
Filmen vandt People's Choice Midnight Madness Award ved Toronto International Film Festival 2025. Den modtog også stor kritikerros ved South by Southwest samme år.
Brugernes forventning
5,8
6 brugere