Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Nordvest

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
18.04.2013
| |
1 time 31 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Nordvest
|

I 'Nordvest' bor Casper med sin mor, lillebror og lillesøster i København NV, hvor han primært hænger ud og begår indbrud sammen med sin kammerat Robin.

Hælervarerne sælger de til Jamal, der styrer en mindre bande i kvarteret, men den 18-årige Casper er ambitiøs og gider ikke nøjes med et par tusinde kroner i kontanter for nattens rov i de københavnske villaer.

Efter mødet med rockeren Bjørn åbner der sig nye muligheder, og Casper bliver snart en integreret del af et nyt og større kriminelt hierarki.

Men Jamal har ikke glemt sin tidligere samarbejdspartner, og imens rivaliseringen intensiveres, inddrages Casper og hans lillebror mere og mere i underverdenens voldsomme magtkampe.

Gustav og Oscar Dyekjær Giese spiller dramaets to brødre, imens Nicholas Westwood Kidd (også kendt som rapperen Kidd) er vennen på sidelinjen. Rockeren Bjørn spilles af Roland Møller, der spillede utilregnelig straffefange i 'R' og Pilou Asbæks kollega i 'Kapringen'.

'Nordvest' handler om en verden, som mange lever tæt på uden at kende det mindste til. Med et kriminelt miljø placeret i København kan filmen minde om både 'Pusher' og 'Submarino', men det er først og fremmest stilen fra instruktørens egen fængselsfilm 'R' (2010), der danner fundament for den realistiske tilgang til bandemiljøet.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (379 votes)
4.3
4.8

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Et socialrealistisk næsten-mesterværk er født, og havde manuskriptet ikke hostet en lillebitte smule til sidst i filmen, kunne man fjerne ordet 'næsten'" (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    ",,, ikke bare slående underholdende, men også aldeles vedkommende." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "... et emotionelt vedkommende og ualmindeligt veludført karakterbåret drama..." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Hvis det ikke var for skuespillet, især af Gustav Dyekjær Giese og Møller, ville den være på nippet til at nærme sig det ordinære. Deres ansigter og samspil er dog ikke lige til at glemme. [...] Det er skuespillernes tryllebindende, rastløse energi, man får mest ud af, når turen går til Nordvest." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... nøjagtig så skarp, relevant og rent ud nervepirrende, som man kunne have håbet på." (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    ”Trods gode præstationer er Nordvest ret forudsigelig - måske fordi fiktionen bliver for realistisk. Det havde været mere interessant at følge en af filmens biroller end at se på Casper, der bliver ved med at være en god dreng gennem hele filmen.” (Rikke Rottensten - Femina)

  • Weekendavisen

    "Det er morsomt, poetisk, klodset og tragisk i én pærevælling, ganske som i virkeligheden. Gustav Nyekjær Giese yder en meget overbevisende indsats i rollen som Casper. Man er med ham hele vejen og føler aldrig, at han anstrenger sig for at skabe en figur. Også Roland Møllers rockerhøvding er en karakter med nuancer og paradoksale kvaliteter." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
camilla

syndes ikke om denne film da den er meget barsk og handler fraktis kun om vold og grimt sprog tyveri ikke en film jeg vil se igen hverfald

Christianuser/453611

God film næsten hele vejen igennem. Ret realistisk. Men de kunne godt have gjort mere ud af slutningen, uden at røbe for meget. Ville gerne se hvad der skete med lillebroderen, men det kan jo være der kommer en forsættelse

Jan

Det er sjældent, at en film bare bliver bedre og bedre jo mere man får den under huden. Alle spillerne gør det fantastisk, dialogen er skræmmende god, tempoet gør at der flere steder lige er tid til refleksion. Jeg sætter specielt pris på, at det ikke bliver brugt unødigt underlægningsmusik, samt at der ikke svælges i vold.
Samlet set er det en film jeg glæder mig til at gense meget snart.

Jeff

I hear/read people talking about how realistic this movie is in regards to the Copenhagen gang culture. I have no point of reference, so have no idea how “real” it is, but the emotion between the characters is very real and mostly well played. Choosing first time actors really paid off and there is an indie feel about the movie that I liked.
There was a bit towards the end that just didn’t ring true to me at all and it kind of spoilt things a bit, but apart from that it was good.

kristinauser/457546

Satte mig i biografen, men ingen forventninger overhovedet til filmen. Jeg må sige jeg blev godt overrasket, over hvor gode skuespillere der var med. Hovedpersonen spiller fantastisk. Faktisk kunne jeg slet ikke se ham som en anden person i virkeligheden. Virkelig overbevisende.
Noget jeg ikke forstår, er at man vælger en reality "stjerne" som Irina fra fristet og divaer i junglen. Hun er der jo bare som pynte dukke, hendes rolle er så ligegyldig og hun har ingen replikker. Det virker useriøst, at hun er med, når det ellers er en alvorlig film med rigtig gode skuespiller.

Grundet det, og en lidt indlysende og haltede slutning, får den ikke top karakter, men den sniger sig lige op på 5 stjerner, hvor den ene stjerne kun er for hovedrollen Kasper!

Henriette

Da jeg så Michael Noers "R", fik jeg for altid herefter, et andet syn på ordet "morgenkaffe"...
Ligesom i "R", hvor han kun bruger én rigtig skuespiller, Pilou Asbæk i hans gennembrudsrolle, bruger han i Nordvest kun Lene Maria Christensen. Det fungerer virkelig godt og jeg finder det på én gang overraskende, ja, nærmest befriende, at se så mange nye, velspillende og helt ukendte ansigter på lærredet. De to hovedroller, som spiller brødre, er brødre i virkeligheden, hvilket er med til at tilføre filmen endnu mere autensitet. Jeg tror aldrig ordet "fuck" er blevet sagt flere gange i en dansk film og er tillige blevet noget man kan være; "din fuck" ;0)
Stilistisk virker den enormt realistisk, der er tænkt over hver eneste detalje, lige fra påklædning til indretning.
Man sidder med en knugende fornemmelse i maven hele filmen igennem og venter på, at noget skal gå galt.
Jeg håber på at se flere fra persongalleriet i roller fremover. God film - måske en 2' er!?

Claus Huser/142656

Rigtig god, hård og barsk film, og som nævnt desværre nok MEGET realistisk film hele vejen igennem. Fantastisk godt skuespil specielt af Giese brødrene og Roland Møller (MEGET enig med Mikkel). Vi (konen og jeg) sad ved siden af to kvinder på ca. 65 år, som godt nok "hoppede" lidt i stolene ind imellem over sproget og de voldelig scener, men som de efterfølgende kommenterede; "Fantastisk film. Den skal de "andre" da se" ;-)
Kan klart anbefales. God fornøjelse.

Mikkel

Vellykket, men barsk film i tråd med Lindholms og Noers ’R’. Jeg var især meget begejstret for skuespillet, herunder de to Geise-brødre og Rolland Møller. Kidd gjorde det faktisk også aldeles godt i rollen som Robin. Jeg skulle dog lige bruge de første 5-10 minutter af filmen på at vende mig til Kidd i den lidt uvante rolle som skuespiller, men han spillede og virkede meget troværdig. Filmen var som sagt meget barsk, især da problemerne begynder at hobe sig op for de to brødre. Jeg sad, ligesom jeg gjorde med ’R’, med en nervøsitet og anspændthed i kroppen og en følelse af, at alt kunne ske. Tror især det skyldtes skuespillet, men også det rent stilistiske, herunder lydsiden og kameraarbejdet, der gav filmen det her dokumentariske og autentiske tvist, der også kendetegnede ’R’. Håber at se flere gode film fra både Michael Noer og de medvirkende. Filmen får fem velfortjente stjerner.

Allanuser/31087

Hvem spiller Caspers kæreste i filmen? Er der nogen som ved det?

Per

Hvis man har set Pusher”-trilogien, ”Bleeder”, ”Nordkraft”, ”Subamarino” eller ”R”, så ved man, hvad man får. Og hvis det er det, man forventer, så bliver man ikke skuffet.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.