Cookie- og Privatlivspolitik

Noget i luften

Tilladt for alle

Se mere på medierådet.dk
10.11.2011
| |
1 time 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Noget i luften
|

Filmen 'Noget i luften' er en dansk, romantisk julekomedie.

Pernille (Line Kruse) har altid haft en helt særlig evne – en mærkelig fornemmelse af, at noget vil ske, så hun starter med hjælp fra sin veninde Sidsel (Linda P.) som clairvoyant, og hendes første klient bliver den charmerende Daniel (Robert Hansen).

Daniel er journalist og er gået undercover, da hans chef - og kommende svigerfar – har sat ham til at skrive en fup eller fakta artikel om clairvoyance. For Daniel og Pernille bliver det kærlighed ved første blik – de opdager det bare ikke selv og har i øvrigt begge kærester.

Daniel er forlovet med den smukke Michelle (Christiane Schaumburg-Müller) og er blevet tilbudt at overtage sin svingerfars magasin kvit og frit efter brylluppet, men efter mødet med Pernille kommer han i tvivl om det liv, han lever.

I mellemtiden har Pernilles kæreste Alexander (Dejan Cukic) langt om længe spurgt Pernille, om hun vil gifte sig med ham. Pernille drømmer om mand og børn og er sikker på, at skæbnen har udvalgt Alexander, men samtidig fornemmer hun, at der er noget i luften…

'Noget i luften' er Michael Asmussens debut som spillefilmsinstruktør.

Se videointerview med Robert Hansen.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (310 votes)
4.9
2.5

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Komikken og de mere følsomme sider af filmen skurrer mod hinanden i stedet for at nære hinanden. Den slags sker, når man måske nok kender sin skabelon, men absolut intet har at fylde i den. Dialogen er plat og ikke særlig morsom." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... en charmerende bagatel fuld af forudsigelig handling og bjældeklang." (Birgitte Grue)

  • Jyllands-Posten

    "Kruse og Hansen gør det faktisk ganske udmærket. Hun med sin utvivlsomme sødme og han med en charmerende drenget bøvethed. Men i en personinstruktion, der er helt til rotterne, og et manuskript, der lader umanerligt meget tilbage at ønske, møder de for stor modstand." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Overspillet, men også velspillet. ... grundlæggende er der for meget råberi og for lidt romantik i luften." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Maaneuser/212815

Jeg synes, at "Noget i luften" er en rigtig sød og romantisk film - det er en rigtig feel good-film. Den er forudsigelig, men det gør mig ingenting. Den er rigtig sjov - Linda P. gør det virkelig godt. Derudover fik den mig virkelig i julestemning :)

Jane user/346214

Sød kærlighedsfilm.

Maria

Skøn film, der både er sjov og romantisk! Ligeledes yderst velspillet! 5 stjerner herfra!

Marinauser/944593

Noget i luften er en virkelig sjov film, og så er den også rigtig sød. Alle skuespillerne spiller fremragende, og man kommer ud af biografen med et smil på læben. Desuden er der smukke billeder af det danske landskab i julen og dejlig julemusik, så man kommer i rigtig julestemning. Måske en anelse forudsigelig, men what the hell, det er de fleste film jo nu om dage ;)

Og til Ejner vil jeg lige sige, at Christiane Shamburg Muller, jo tydeligvis spillede godt i filmen, eftersom at hun har fået dig til at tro på, at hun var en led heks. For sådan er hun jo slet ikke i virkeligheden (og hvis du ikke tror på mig, så sæt dig ned og se weekend, weekend og se hvor charmerende og sød hun er)

God jul :)

ejneruser/931687

En sjov og hyggelig julefilm ( hvis man ser bort fra hende Christiane Schaumburg-mu¨ller), hun spiller elendigt og virker som en led heks. Synd for resten af filmen.

Cheyenneangeluser/932798

En rigtig sød , hyggelig og chamerende julefilm om kærlighed. Samtidig havde den også et stort strejf af humor hovedsagelig takke være Linda P. og Robert Hansen. Hvor imod Christiane Schaumburg-müller desværre spiller en umanerlig led kælling, men pyt filmen kan varmt anbefales. God fornøjelse.

Yuriuser/912982

Sjov film, kan ses alle, der kan lide romantik og sjov og ikke mindst jul. Linda p og Line Kruse er rigtige sjove sammen! Se den med din kæreste....

maj-br

En sjov, hyggelig film, mange steder man kunne grine, men ligner måske bare Anja og Victor for meget.

Jeanett Pheiffer Nielsen

Jeg var inde og se Noget i luften i går, og det er en rigtig rigtig god og sjov film. Den kan jeg varmt anbefale :o)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.