Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Niceville

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
17.11.2011
| |
2 timer 25 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Help
|

'Niceville' foregår i Mississippi, USA. Året er 1962 og den nye racelov netop er blevet indført.

Adskillelsen mellem hvide og sorte er pludselig ikke længere lovlig. Ku Klux Klan hærger, og sorte lever i skræk og rædsel.

Så meget desto mere fantastisk - og modigt - er det da også, da Aibileen, en sort tjenestepige, indvilger i at fortælle sin historie til miss Skeeter.

Skeeter er en ung hvid kvinde, der aldrig har forstået, hvorfor hendes egen elskede ’mammy’ forsvandt ud af hendes liv, og som har sat sig for at beskrive tilværelsen of en række sorte tjenestepiger.

Aibileen er den første. Men det er ikke nok med kun én stemme. Langsomt, møjsommeligt og i dybeste hemmelighed lykkes det i 'Niceville' at rekruttere andre kvinder og få dem til at fortælle deres historie - med livet som indsats.

'Niceville' er baseret på romanen 'The Help' af Kathryn Stockett.

'Niceville' blev ved dette års Oscar-uddeling nomineret i tre kategorier, hvoraf Octavia Spencer vandt for bedste kvindelige birolle.  

Filmen er en del af Biografklub Danmarks program.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (646 votes)
5
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en underholdende, rørende og opbyggelig historie om søstersolidaritet, næstekærlighed, åbenhed og tolerance." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    ",,, klog, gennemført og samtidig letfordøjelig underholdning om en tid og en mentalitet, der kan være svær at forestille sig og let at glemme." (Henning Høeg)

  • Jyllands-Posten

    "... på trods af det manglende mod til at vise et rigtigt råt og realistisk virkelighedsbillede, så er der stadig meget at komme efter." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... en opbyggelig, humoristisk, charmerende og solidt underholdende film..." (Erik Jensen)

  • Weekendavisen

    "Der er en væsentlig feel good-faktor i filmen, men også eftertænksomhed og konstruktiv bittersødme." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Heidi

FANTASTISK FILM!

Jetteuser/896139

Havde hørt meget positivt om filmen inden jeg tog ind og så den - og den levede op til forventningerne. En utrolig rørende film om venskaber, race diskrimination og om de vilkår, som de afroamerikanske mennesker havde. Dygtige hovedpersoner og god historie, hvor man igennem filmen fik alle følelser i brug.
Skal ses!

Cary Grant

Fordi noget er foregået i generationer, gør det ikke rigtigt. Det får man vist i denne film, hvor undertrykkelse ikke kun på hudfarve vises ved flot spil i mange roller. Humor bliver brugt som bølgebryder. Se den se den og se den. Undgå gentagelse/fortsættelse.

RasmusHald

Film om raceadskillelse i USA er der efterhånden mange af.
Sjældent har de dog været så godt lavet, som denne.

"Niceville", eller "The help" som den hedder originalt, er ualmindeligt godt skruet sammen, og giver et tankevækkende indblik i den sorte hushjælps forhold og hverdags-dilemmaer i 60'ernes USA.
Samtidig byder filmen også på en varm og smittende humor, hvilket er med til overordnet at gøre den til et godt bud på én af årets mest positive forestillinger.

Alex the movieaddict

Raceadskillelse i USA er velkendt som tematisk skildring i filmverdenen, men sjældent er det så godt portrætteret i en fortælling, hvor drama og humor hænger uadskilleligt sammen. Biografen blev undervejs afbrudt af fnis og jubelhyl, men da lyset tændte, sad størstedelen af gæsterne og tørrede tårer væk. Der er meget langt i mellem vellykkede eksemplarer af denne kaliber – en film hvor du har grædt, grint, været forarget og har noget med hjem at tænke over. Niceville foregår i 1960’ernes sydstater i USA. Filmen er baseret på romanen ”The Help”, og jeg har hørt fra flere, at filmen ikke skulle leve op til bogen. Jeg kan på den baggrund kun konkludere, at bogen må være helt og aldeles fantastisk, når filmen er så fremragende. Historien centreres om den unge Skeeter, der i et forsøg på at blive anerkendt som journalist, beslutter sig for at skrive om noget, der ligger hendes hjerte aller nærest, nemlig adskillelsen mellem sorte og hvide, og den nedsættende behandling af sorte tjenestepiger, der er så stor en del af hendes egen opvækst og omgangskreds. Hun tager kontakt til Aibileen, der efter nogen overtalelse beslutter at sætte sit eget liv på spil ved at fortælle verden virkeligheden om hendes liv gennem Skeeters bog. Filmen stiller skarpt på et meget overvældende problem, men på en meget konkret måde og lykkes trods det dystre tema både med at være aldeles charmerende og morsom. De største anbefalinger til Niceville. Fordi du fortjener det. God fornøjelse!

Marianne Lykkeuser/561483

når du skriver de største anbefalinger til Niceville!?

Edith Bjørkmaruser/226312

Fængslende film med både humor - og rigtig meget alvor. Gode og overbevisende skuespilpræstationer.

Henrik

En rigtig god film - gode grin - meget store følelser - super skuespil.

Birgitte P

Hvis man har læst bogen, så kan denne film klart anbefales, da den er tro mod bogen og med personerne. Castingen til denne film er fantastisk. Det er ikke altid at en film lever op til ens forventningerne, men denne var bare så meget bogen.
Mine teenagepiger elskede filmen, de græd, grinte og kom med meget tankevækkende kommentar efterfølgende.
Denne film er bare så god at jeg må eje den.

Marianne Lykkeuser/561483

Emnet om undertrykkelse og en race, der bliver betragtet som 2.rangs kan være tungt og virkelig grumt. Men i Niceville er det spiseligt for mig :-).

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.