Cookie- og Privatlivspolitik

Mission: Impossible - Rogue Nation

Tilladt for børn over 11 år
Filmen rummer intens action i højt tempo. De mange actionscener rummer slagsmål, drab, biljagter og eksplosioner, hvori billede- og lydeffekter anvendes voldsomt og hæsblæsende. Der indgår ydermere voldelige afhøringsscener, hvor filmens hovedperson afstraffes korporligt. Da Filmen imidlertid holder sig inden for genrens urealistiske rammer og ingen af de voldsomme scener udpensles blodigt eller grafisk, vurderes det således, at kun børn under 11 år vil kunne blive skræmt.

Se mere på medierådet.dk
30.07.2015
| |
2 timer (ekskl. reklamer og trailers)
|
Mission: Impossible - Rogue Nation
|
Versioner: se alle
2D, IMAX 2D, First Class, Level 7, Babybio, Seniorbio
|

I ‘Rogue Nation’ (Mission: Impossible 5) arbejder Ethan Hunt fortsat for det tophemmelige IMF (Impossible Missions Force), der desværre ikke er lige så hemmeligt, som det burde være.

Syndikatet, en international, forbryderisk organisation, er på sporet af agenterne, som de har tænkt sig at udrydde en efter en. Samtidig bryder CIA sig ikke om IMF’s metoder, så de vælger at opløse specialenheden, og den kompromisløse Hunt bliver sendt på flugt fra sine tidligere arbejdsgivere.

For at rense sit navn og stoppe Syndikatet må agenten hente hjælp fra både nye og gamle allierede, og situationen udmunder naturligvis i endnu en umulig opgave.

Femte film i serien fortsætter stilen, hvor spektakulære bedrifter fordeles jævnt over hele kloden med Tom Cruise i centrum. Rammen er lånt fra James Bond, og på det seneste overtaget af Fast & Furious-filmene, men når først musikken spiller, og den seneste hemmelige besked selvdestruerer, er vi utvivlsomt i en verden, der tilhører Ethan Hunt.

Christopher McQuarrie instruerer Tom Cruise, som det også var tilfældet i Jack Reacher. Det er desuden fjerde gang, skuespilleren skal ytre replikker af McQuarrie, der skrev manuskriptet til Valkyrie, Edge of Tomorrow, førnævnte ’Jack Reacher’ og nu ’Rogue Nation’.

Rollelisten tæller gengangere som Simon Pegg og Jeremy Renner, imens Alec Baldwin og svenske Rebecca Ferguson er blandt de nye ansigter i rækken af Mission: Impossible-film. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (888 votes)
4.7
4

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] fremstår som en spionfilm af den gamle skole med et kærligt nik til både de britiske klassikere i genren og James Bond." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "[...] en actionserie i sin bedste alder, med en legeglæde, der er ganske smittende." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[...] på alt for mange måder føles denne femte film blot som et kitschet konglomerat af de fire første film." (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    "Man griner, holder vejret, længden taget i betragtning keder man sig også lidt, man forskrækkes og ånder lettet op. Det er ren eskapisme i allermest underholdende form." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Udsat for tempo på fuld skrue og med et konstant opbud af action-scener kan man ikke klage på aktivitetsniveauet. Men mere end overleve på 1. klasse synes jeg så heller ikke 'Mission: Impossible - Rogue Nation' gør." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Henrik Vinther

Er faktisk ret glad for Mission: Impossible serien. 1'eren, 3'eren og 4'eren (Ghost Protocol) var glimrende aktionfilm.

Det femte kapitel, Rogue Nation, virker dog meget formularisk og klichefyldt. Aktionscenerne er okay, men ikke vildt inspirerende, og karaktererne virker desværre lidt flade. Man savner humoren, kemien mellem karaktererne og de exceptionelle aktionscener fra Ghost Protocol. Rogue Nation virker mere som en hver anden aktionfilm, den gør minimalt for at skille sig ud desværre. Bedre held næste gang Tom Cruise.

Lisa Sabrinauser/12590

Loooove it!! ❤️ Tom Cruise

Morten

Mission Impossible Rogue Nation har årets klart bedste action, bedste musik, bedste sceneri og ikke mindst perfekt afmålt humor på de helt rigtige tidspunkter.

Glæder mig allerede nu til 6'eren...

Jette

men Simon Peck er en af grunde til at jeg stadig hænger på.. og så ikke mindst at MI filmene altid er garant for noget god action...

Betinauser/100148

Man falder ikke i søvn til denne film. God underholdning.
Men begynder at blive en gentagelse.

Johan Pedersen

Tom Cruise er brilliant til stunt, og er det stadigvæk, selvom han er blevet 53 år. Han var med i "Mission impossible" serier fra 1996 til 2012. Der er kommet endnu et nyt begreb. "Rogue nation" som jeg så for et par måneder siden. Man vil nok synes at, det vil være en god film, når man har set forfilm til den, men filmen har desværre nogle begrænsninger. Jeg var bestemt underholdt af de fleste action scener, men det flade og forudsigelige manuskript og de lige så kedelige karakterer gjorde, at jeg ikke rigtig kunne indvolvere mig i filmen, derfor blev det bare en tom omgang action bulder. Filmen har en ret fed sekvens, hvor Tom Cruise hænger ved siden af en airbus a400m, som sker i virkeligheden, selvom nogle af actionscenerne ligner noget man har set tidligere. Historien virker lidt for uorginal. Skuespillet svinger lidt i kvaliteten, men er acceptabelt, dog kan ingen af skuespillerne end ikke den ellers seværdige Tom Cruise hæve deres karakter fra og være ekstremt endimensionelt og stereotype. Se den hvis du vil se flotte og vellavet stundt og actionbulder scener, for det er desværre, det eneste den har at byde på.

Birgitta

Super fed actionfilm! Kan klart anbefales :)

Mallica

.... Lige en actionfilm for kæresterpar, ihvertfald mit forhold, der var god aktion effekter for min kæreste og komedie for mig.
Den var efter alt forventning fra min side, en ganske udmærket film ☺

Jensuser/17378

og mega sød Rebecca Ferguson :) Halvvejs i filmen går det fra 75% til 110% kombineret med fed humor. Skal ses igen.

jonas

Det er sjovt hvordan en popcorns blockbuster franchise som denne kan blive bedre og bedre for hver film holdet bag producerer. Det er snart 20 år siden at Tom Cruise skulle på sin første umulige mission og det er uden tvivl kun gået op ad bakke siden da. Denne nye film er fyldt med geniale action scener og åndeløst spændende sekvenser, med stunts af Mr. Cruise him self.

Det er uden tvivl action når det er bedst, og det er faktisk rart at se nogle gå op i god kvalitets underholdning i en tid fyldt med følelseskolde CGI popcorn film. Det er massere af overraskelser og geniale scener i den nye, og hidtil bedste Mission: Impossible film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.