Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Mission: Impossible - Fallout

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en actionfyldt og spændingspræget grundstemning. Den indeholder mange scener med slåskampe, drab, trusler og forfølgelser. I én dramatisk scene springer to mænd ud fra et fly i uvejr, og den ene rammes af lynet. I en anden langvarig scene ser man en voldsom slåskamp på et toilet, og en man bliver skudt. I en tredje scene er en mand ved at drukne i en lastbil, som er kørt i vandet. I en afsluttende scene er en hovedperson i livsfare og under voldsom beskydning under en helikopterjagt, og han kæmper efterfølgende en langvarig kamp for sit liv - blandt andet mod en skurk med et vansiret ansigt. Da de voldsomme scener ikke udpensles, og da hovedpersonen er stærk og klarer strabadserne, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
02.08.2018
| |
2 timer 27 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Mission: Impossible - Fallout
|
Versioner: se alle
2D, IMAX 2D, 4DX 2D, Level 7, 2D Sidste Ch, Babybio, Seniorbio
|

I actionfilmen 'Mission: Impossible - Fallout' er Tom Cruise tilbage for sjette gang i rollen som IMF-agenten Ethan Hunt.

Efter en mislykket mission ender nogle atomvåben i de forkerte hænder, og Ethan Hunt og hans gruppe tvinges til at samarbejde med CIA og den mere hårdhændede agent Walker i et kapløb med tiden.

Men sagen viser sig at stikke dybere end som så for Ethan, især da gamle venner og fjender pludselig begynder at spøge, og den toptrænede agent hjemsøges af sine egne bedste intentioner. 

For første gang i franchisens historie skal én instruktør for anden gang styre løjerne bag kameraet, McQuarrie stod således bag det forrige kapitel Mission: Impossible - Rogue Nation. Det bliver det femte samarbejde med Cruise, det har også tidligere lavet bl.a. Jack Reacher.

'Mission: Impossible - Fallout' er seriens mørkeste kapitel og kan ses som den foreløbige kulmination på historien om Ethan Hunt i mødet med fortidens skygger. Filmen er dog også i sig selv et selvstændigt værk, der i vanlig Impossible-stil byder på storslået action, livsfarlige stunts og humor. (copyright: kino.dk)

Hør vores podcast om hele Mission: Impossible-franchisen her.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (687 votes)
5
4.2

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... det [er] måske alderen og sårbarheden, der gør denne film til en af de bedste i 'Mission Impossible'-serien. Simpelthen fordi den rykker Ethan Hunt-skikkelsen lidt ud af den gloriferede heltedyrkelse." (Sarah Iben Almbjerg)

  • BT

    "... præcis så hæsblæsende glimrende som de øvrige film i serien og er endog en af de allerbedste." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "... trods det høje tempo sidder man faktisk og keder sig det meste af de 147 minutter spektaklet varer." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... blandingen mellem verdenspolitik og cirkusakrobatik, mellem højteknologiske finurligheder og analogt heltemod smelter sammen til en perfekt biografoplevelse." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "'Mission: Impossible - Fallout' er designet til rollen som sommerblockbuster. Tempofyldt underholdning til lands, til vands og i luften ... " (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
techieuser/446431

Ret underligt fænomen, men her er en serie, der bliver bedre og bedre..

Okay, plot og sådan er til at diskutere, men når man vil underholdes i en actionfilm er der andre vigtigere detaljer.

Det har sine fordele, når man kender langt størstedelen af helte og skurke, så man kan bare give slip og følge handlingen, og jeg var underholdt - i god stil.

Kan varmt anbefales, hvis man kan finde en kølig biograf i heden. Tog selv turen i Fields denne gang, der var ret kølig.

Lars Holmuser/812292

Der er virkelig smæk for skillingen i dette sjette opus i filmserien.

Og der ér virkelig gang i den: 56-årige Cruise er så sprængfyldt med energi, at han får Duracell-kaninen til at ligne en støvet antikvitet.

Det klæder også filmen, at den har en gennemført dyster tone (samt selvfølgelig godt med afvæbnende humor), hvor man ikke helt ved, hvad der venter rundt om næste hjørne.

Og læg i øvrigt mærke til den danske skurk Caspar Phillipson.

Nils

Det virker som om at man, i et vist omfang, går efter (relativ) realisme og Cruise-selvfedme her i Mission: Impossible – Fallout, fremfor gadgets. Bevares, vi har stadigvæk de nærmest ikoniske latexmasker og andet gejl, men de rå slåskampe og realistiske, sådan da, bil/motorcykel/helikopterjagter er helt klart prioriteret i denne sjette udgave af M:I. Som en sidenote skal jeg indskyde, at det er en dårlig idé at gå i Imperial på årets næstvarmeste dag. Der var svinehedt i salen. Hvis en air-con forefindes i salen, er den i hvert tilfælde voldsomt underdimensioneret. Anyways, det var forpremieredagen, så jeg var næsten pisket til at tage derind :)

Mission: Impossible – Fallout forsætter mere eller mindre hvor Mission: Impossible: Rogue Nation slap. Det skal jeg ikke gå for meget ind i her. Se den evt. på TV 2 her i weekenden, hvis du vil bringes up-to-date. Anyways, M:I-teamet møder den skrupelløse danske våbenhandler “The European” spillet af Caspar Phillipson, i en af Londons skumle tunneller. Her skal de købe noget plutonium til tre bomber, før end Solomon Lane og hans rouge nation får fat på det. Naturligvis blander Lanes folk sig i handlen, som går helt galt og pludselig er plutoniumet væk. Det skal findes ASAP. Desværre blander CIA og præsidenten sig, og Ethan Hunt bliver tvunget til at tage en ny mand (August Walker) med på jagten, som primært går gennem Paris og Londons gader samt Kashmirs luftrum …

Mission: Impossible – Fallout – Paris, London … Kashmir
Mission: Impossible – Fallout er en tour de force ud I selvfedme, Tom Cruise-style. Tom var kanon i gamle dage (Top Gun, Days of Thunder, Minority Report, Valkyrie og Edge of Tomorrow, for bare at nævne en håndfuld) og også i de første M.I-film, men jeg tror desværre at alt det Scientology-snot, har smadret hans hjerne. Han kommer mere og mere til at ligne ham der David Miscavige, som jo er den altdominerende figur inden for det vandvidsforetagende. De er i hvert tilfælde begge to lige rablende gale. Jeg har stadig set hans film, men kvaliteten er dalet indenfor de senere år. Måske han lægger an til at blive en endnu større mand indenfor Scientology.

Tom spiller som vi kender ham, med intensitet og stålsatte øjne. Det virkede en gang, nu er han bare ved at udvikle sig til lidt af en parodi på sig selv. Bevares, det er da cool nok at han, åbenbart, laver sine stunts selv. Det er helt sikkert med til af tilføje filmen en skær af autenticitet. En ting der slog mig, er han begynder at virke gammel, og han er altså kun tre år ældre end mig … og jeg er stadig ung :D De fleste andre i castet, som vi efterhånden kender lige så godt som Ethan; Ving Rhames, Simon Pegg, Rebecca Ferguson, Angela Bassett og Alec Baldwin performer fint nok, men altså hverken værre eller bedre end de plejer. Den nye mand på holdet, August Walker (Henry Cavill), imponerer ikke denne gang.

Christopher McQuarrie instruerede også Mission: Impossible – Rouge Nation og har lavet screenplayet til flere af Cruises seneste film samt til den fantastisk The Usual Suspects. Kvaliteten her i Impossible: Mission – Fallout er desværre lidt for svingende, specielt den midterste halvdel falder lidt sammen, til at man rigtigt er imponeret over dette værk.

Det der næææsten redder Impossible: Mission – Fallout, er helt sikkert de første 30 minutter i Paris og specielt de sidste 40 minutter i Kashmir, minus de allersidste 3-4 minutter, som er er opkastprovokerede sentimentale. Men helikopterjagten og den simultant foregående slåskamp, er sindssygt flot orkestreret. Det er ren honning for sanserne, thi både billederne og lyden er for lækker.

Konklusion – Mission: Impossible – Fallout
Dette sjette kapitel af Mission: Impossible-sagaen er langt … også for langt med sine næsten 2½ timer. De første 30 og de sidste 40 minutter er fede, men de midterste 80 er tamme og til tider decideret søvnprovokerende at komme igennem. Mission: Impossible – Fallout når lige akkurat op på fire små stjerner. Filmen har premiere den 02. august 2018.

blog.nilsbuch.dk

Michaeluser/605029

Super god underholdning. Der er gang i den fra minut et!

Jan

Det er en film med masser af action og vilde bil/MC stunts - for ikke at tale om de mange andre halsbrækkende stunts.

Fordusigelig ? Tja, uanset hvad filmen har af handling - så ved vi jo alligevel slutningen, men pyt - bare underholdningen under vejs er god - og det er den !
Det kostede i hvert fald lidt af mine negle at se den :)

Peter Vedeluser/700771

Hvorfor har i / distributøren valgt ikke at vise MI6 Fallout i 3d her i Danmark? 3D effekten er rost til skyerne, så det er ærgerligt den ikke vises på det store lærred.

Zackuser/992401

Vil man kunne tage ind til Lyngby og se den i 4DX?

Daniel Hartvig Nielsen

Hej Anders,
Det ville du kunne :)

Mvh.
Hartvig, kino.dk

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.