I det biografiske drama 'Miraklet på Hudsonfloden' formår piloten Chesley Sullenberger at gøre det umulige.
Luftkaptajnen med kælenavnet Sully nødlander et fly på den iskolde Hudsonflod i New York og redder således alle 155 sjæle om bord.
Efter en succesfuld nødlanding hyldes kaptajnen som en helt i alle medier. Men flykommissionen sætter spørgsmålstegn ved den erfarne pilots handlinger, og tvivlen begynder at dukke op i hans hjerte. Over 40 års erfaring som pilot samt et solidt rygte er på spil, og ét eneste spørgsmål kan afgøre det hele: Kunne flyet været nået tilbage til lufthavnen?
Filmens instruktør, Clint Eastwood, har efterhånden en lang og impornerende karriere som både skuespiller og instruktør bag sig. Bl.a. har han vundet to Oscars for instruktionen af henholdsvis Unforgiven og Million Dollar Baby. I de seneste år har Eastwood lavet filmfortællinger om vidt forskellige amerikanske helte, som en sniper og den tidligere chef for FBI, J. Edgar Hoover.
'Miraklet på Hudsonfloden', der er baseret på Chesley Sullenbergers selvbiografi, omtales desuden allerede som en oplagt Oscar-kandidat. (copyright: kino.dk)
En dejlig positiv film på mange måder, glasisk skuespil af Tom Hanks og Aaron Eckhart som gør filmen så god.
Men vi må heller ikke glemme Clint Eastwood som igen igen har lavet en super god film, han kam bare det der, flere film fra hans side tak.
Fremragende film - egentlig meget enkel og som en anden skriver, så er det de 208 sekunder, som der omtales til en film på halvanden time. Men skuespillet er fremragende, følelserne er tydelige, og instruktionen er også fremragende. Super fint arbejde af Clint!
Ikke en film jeg egentlig havde så meget lyst til at se. Jeg mener, først spiller Tom Hanks Captain Phillips i én fortælling fra det virklige liv, og så spiller Tom Hanks Captain Sully i endnu en fortælling fra det virklige liv. Og endda i en meget amerikansk og patriotisk film.
Men ok, det er jo en Clint Eastwood film, så den skulle jo ses på et eller andet tidspunkt. Og jeg blev ganske positivt overrasket. Ikke verdens mest spændende film, men den er vældig interessant og rigtig godt spillet med fin finesse af Tom Hanks og Aaron Eckhart.
Igen Tom Hanks i en perfekt rolle. Kan kun rose filmen og anbefale, at den skal ses...
Jeg blev spurgt om, jeg havde lyst til at gå ind og se filmen, så jeg havde ikke en anelse om, hvad jeg skulle ind og se. Det eneste jeg vidste, var, at Tom Hanks var med, og det handlede om det som skete på Hudsonfloden i 2009. Så jeg kendte godt historien.
Efter første scene lignede jeg nok et spørgsmåltegn, for jeg syntes ikke at det gav mening. Og allerede der var jeg faktisk nede og tænke på 1 stjerne. Men efter lidt tid, fik man afvide hvorfor det skete, og så kom stjernerne op.
Hele filmen springer man rundt i tiden, og filmen gør det ikke forvirrende for os. Virkelig god film.
Selv om det er en af de film, hvor man kender slutningen på forhånd, gør Clint Eastwood det igen. Et spændende, veldrejet og også gribende drama som gøres menneskeligt af Tom Hanks og Laura Linney.
Utroligt hvordan NTSB er i stand til at få vendt det hele på hovedet, men Sullys erfaring kommer ham heldigvis til hjælp.
Absolut seværdig film.
Sully (eller "Miraklet På Hudsonfloden" eller whatever) er en ægte historie om en heltemodig Tom Hanks-type, der lander et fly i Hudsonfloden. Det er også en historie så indholdsløs, at Eastwood har været nødt til at fylde den ellers forholdsvis korte film med fyld og gentagelser.
Tilbage i 2009 blev et fly, der ellers ville have styrtet, landet i Hudsonfloden i New York og alle ombord overlevede. En så mirakuløs handling var selvfølgelig nødt til at blive filmatiseret før eller siden og nu blev det med Clint Eastwood ved roret og Tom Hanks i hovedrollen. Siden selve landingen er overstået på mindre end 10 minutter, følger vi så efterspillet, hvor den ellers roste kaptajn bliver konfronteret med spørgsmål om hans beslutning faktisk var korrekt eller ej. Den komposition fungerede i Flight med Denzel Washington, så hvorfor skulle det ikke fungere nu? Måske fordi Flight rent faktisk dealede med et interessant emne.
Så først og fremmest gør Tom Hanks det godt som altid. Han er uden tvivl en af de bedste skuespillere nogensinde og han leverer hver gang; selv når han er i dårlige film, er han god i dem. I Sully er han den her sympatiske kaptajn, der bare er en helt almindelig fyr, der gør sit arbejde, og Hanks spiller ham fuldstændig som du ville forvente det. Still great though. Det eneste man kan sige er, at hans jordbundne karakter egentlig er lidt kedelig, især når hans person og hans pressede følelsesmæssige tilstand er centrum for handlingen.
Selve landingen er super interessant og underholdene; man får bare et eller andet rush ud af at se et CGI-fly styrte i midten af New York. Selve sekvensen er godt skruet sammen, hvor vi får alle aspekter af situationen fra passagererne til folkene i kontroltårnet osv. Det er dog kun en lille del af filmen. Når først vi rigtig kommer ind i flyselskabets efterforskning, virker det hele bare så ligegyldig og ubetydeligt. Det faktum at 155 overlevede en så vanvittig situation burde være klimaks til historien, men filmen insisterer på, at det ikke særligt filmiske efterspil skal være inkluderet, så vi kan retfærdiggøre at lave det til en normal længde spillefilm.
Der problemet ligger er i, at der simpelthen ikke er nok at fortælle. Der bliver famlet efter ting, der kan fyldes ind og gøre filmen lidt længere, om det så er at vise det samme flystyrt flere gange, vise forudsigelige, kedelige og ucuttede simulationer af det samme flystyrt eller give lige nok personlighed til et par stykker af passagerene - på den mest amerikanske måde muligt - til at du interesserer dig bare lidt i deres skæbne.
I virkeligheden er de eneste ordentligt udviklede figurer i filmen de to kaptajner; resten er bare endimensionelle tilstedeværelser.
"Sully" gør intet innovativt og er fanget i sit alt for indholdsløse emne. Generelt er filmen en crowd-pleaser med Tom Hanks i front og en godt lavet gengivelse af den 208 sekunder lange episode, der reddede en masse liv, men alt i alt er der ikke nok at fortælle til at bringe en halvanden time lang spillefilm med tilpas underholdning på vingerne.
Den var nu fin nok, hvor meget film der kan laves i henhold til de få minutter det flyuheld er, hvor der skal træffes en beslutning hurtig for der er menneskeliv på spil.
"Retsag" ufff det må koste at være den som fløj står med forklarings spørgsmål....
Det at der var lidt frem tilbage i tid var forståeligt han havde passion for at flyve.
Synes der manglede fløj de begge senere eller??
Hende jeg så den med sagde bagefter , jeg skal ud og flyve i næste uge :-)
Super flot spillet af Tom Hanks og Aaron Eckhart, hvor de formår at vise det stress som man er i når man sidder over for FAA.
Kan kun anbefales
Jeg så filmen Idag i Dagmar teatret & man lever sig virkeligt ind i filmen undervejs. Kan helt klart godt anbefales
Bruger anmeldelser (26)
Skriv din egen anmeldelse