Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Min far Toni Erdmann

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en varm, humoristisk grundstemning. Den indeholder enkelte scener der muligvis kan virke barske eller grænseoverskridende. I en scene ses en kvinde der punkterer en blodansamling på sin tilskadekomne tå, så blodet sprøjter op på hendes bluse. I en længere seksuelt ladet scene ses en mand der onanerer udover nogle kager, som en kvinde efterfølgende spiser. Da filmen i øvrigt har et roligt forløb, vurderes det at den kun vil kunne virke skræmmende og/eller grænseoverskridende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
01.12.2016
| |
2 timer 42 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Toni Erdmann
|
Versioner: se alle
2D, Seniorbio, Babybio, Særvisning
|

I ’Min far Toni Erdmann’ rejser Winfried fra Tyskland til Bukarest for at besøge sin ambitiøse datter, Ines. Besøget er ikke videre vellykket, men faren giver ikke op.

Iført paryk, falsk gebis og jakkesæt udgiver han sig for at være Toni Erdmann, forretningskonsulent og coach. Hvad der herefter følger, er alt andet end ligefremt, men både far og datter opdager nye, overraskende sider af sig selv og hinanden.

Filmen udfolder de to hovedkarakterer i en konstant bevægelse over samtlige 162 minutter. Det betyder, at filmen aldrig træder vande, og at man står overfor et realistisk far/datter-forhold til trods for en række absurde situationer, man egentligt ikke burde tage for gode varer.

Tonen balancerer mellem drama og en række Inspector Clouseau-inspirerede scener, der overrasker i starten, men efterhånden bliver en naturlig del af handlingen, og årsagen er farens usædvanlige svaghed for at skifte identitet.

Det er Maren Ades gevinst, at det hele lykkes, og ’Min far Toni Erdmann’ er en film uden fortilfælde. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (828 votes)
3.9
6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'... byder på både psykologisk indsigt, politisk kommentar og fremfor alt en raffineret barok humor, der konstant, men kontrapunktisk, stikker sit strudsehoved frem." (Kristian Lindberg)

  • Jyllands-Posten

    "En filmoplevelse ud over det sædvanlige!" (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Der er scener af dybt rørende og akavet skønhed i tyske Maren Ades 'Min far Toni Erdmann'." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "'Min far Toni Erdmann' er et vulkanudbrud. Og et bevis på, at der venter en ny slags film, selv når man tror, at alting er set." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Dorteuser/197091

Uha, nej den dybere mening fremgik tydeligvis ikke klart nok for os - vi er nok ikke en del af den intellektuelle elite! Så fred være med det!

Marianne

Ud fra anmeldelserne at dømme, har mange så ikke forstået den dybere mening.

loneuser/468640

Dejligt med en film der ikke ligner alle de andre. Måske en anelse for lang, men rigtigt flot skuespil. Med nogle sjove scener indimellem .

Peteruser/707641

Sæt dig i biografmørket en dag hvor roen falder over dig, dette er IKKE klassefesten 5. Træk vejret dybt nogle gange og lad dig opsluge af mesterligt skuespil, finurlig fortællekunst og et tempo som indbyder til nærvær (hvis man har fået pulsen ned). Se den helst med ligesindede i en af danmarks cafébiografer, så er du fri for udvandring, colaslurp, gnaskelyde og hvad man ellers kan møde.

Jacobuser/373218

- men det er godt nok underholdende at se, hvordan holdningerne herinde enten er til top- eller bundkarakter. Jeg tror aldrig, at jeg er stødt på en så polariserende film før :)

Lenauser/484018

Den kedeligste film nogensinde Biografklub Danmark har valgt.

Erik F

Jeg kan godt forstå, at filmen fik anmelderne op af stolene, da den blev vist på festivalen i Cannes, for det er en film, der på alle måder skiller sig ud fra mængden.
Den har elementer fra både komedien, farcen og samfundssatiren, og det meste af filmen morede jeg mig kosteligt, dog blev latteren ofte stikkende i halsen, fordi mange scener var så pinlige, at de næsten gjorde fysisk ondt på én.

Kort om handlingen. Den kvindelige hovedperson fra Tyskland har gjort international karriere i erhvervslivet og færdes på de bonede gulve rundt omkring i verden, men det meste af filmen foregår i Rumænien, hvor hun som chefforhandler har gang i noget outsourcing - noget med at flytte virksomheder, eller dele af den, derhen hvor arbejdskraften er billigst og hvor profitten er størst. Alt sammen i den hellige globaliserings navn og alt imens de udenlandske gæster lever i vild luksus, mens rumænerne er så fattige, at man tror det er løgn.

Pludselig dukker kvindens far uanmeldt op. Hans gamle hund er død, og nu opsøger han sit eneste barn. Hans grænseoverskridende opførsel,der blandt andet omfatter diverse forklædninger: grimme parykker og falske tænder fra en spøg og-skæmt butik, formår at sætte den korrekte datter, der altid er ulasteligt klædt i hvide skjorter og dyre spadseredragter, i de mest tåkrympende pinlige situationer, og man forstår hende udmærket, hvis hun har lyst til at myrde ham.Men måske har de mere tilfælles, end hun umiddelbart tror.

Hvordan det hele ender og om far og datter forsones, vil jeg ikke afsløre, men jeg kan varmt anbefale at se filmen.

Wayne

Advarsel, hvis du ikke er i stand til at se gennem absurditeter - hvis din tålmodighed er begrænset, hvis du gyser ved tanken om pinlige øjeblikke og lange pauser.

Så lad være med at se denne film - du vil have lyst til at flygte fra biografen, og sandsynligvis skiftevis kede dig eller stivne i vantro.

Filmen handler i al sin enkelthed om en ensom mand, med trang til practical jokes - som ind i mellem går for langt. De er dog altid ment harmløst og er en del af hans personlighed.

Da hans hund dør, føler han sig endnu mere alene og opsøger hans datter som har en succesfuld erhvervskarriere i Bukarest i Rumænien.

Da han ankommer, er han ikke så velkommen som han havde håbet.

Faktisk har hans datter alt for travlt til at se ham - han opdager dog hurtigt, at hun slet ikke er spor lykkelig i det job hun har - som mere handler om afvikling end udvikling.

Gennem en række spøjse situationer finder han langsom tilbage til sin datter, som modvilligt må indrømme at hun i høj grad stadig er sin fars datter.

Uden at gøre andet end det der falder ham ind, og det er ikke så lidt - giver han hende nøglen til at finde sig selv, og dermed redde sig fra at drukne i en livsfejltagelse.

Filmen er sjov og har sin helt egen eventyrlige stemning, som på en mærkelig måde minder mig om den italienske Roberto Benigni's Life is beutifull. Selvom hans (Benigni's) humor er langt mere støjende, så er underfundigheden og den naive tilgang til livet lidt den samme.

Ikke en film for alle, som sagt - men en film alle burde give sig tid til at se og forstå.

8/10

Lisuser/505742

Den dårligste film jeg har set nogen sinde tror jeg. Havde jeg set den i en biograf, hvor der havde været plads til at udvandre havde jeg gjort det. Jeg forstod slet ikke pointen i den.

Peruser/694650

Den ringeste film på dette års program fra Biografklubben Danmark; de resterende film på programmet kan helt sikkert ikke opnå samme dårlige placering.
En langtrukken film uden nævneværdig handling udover lidt smålummer pornografi :(
Okay, det var så den film min kone og jeg nok bare skulle ha' ladet smutte ud i glemselens tåger.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.