Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Mens vi lever

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en trykket og konfliktfyldt stemning og kredser om alvorlige temaer som død, sorg og skyld. Den rummer scener med voldsomme skænderier, personer der er ude af fatning, og seksualitet. I en scene ses en voldsom trafikulykke, der koster et menneske livet. Da scenerne ikke er udpenslede, vurderes filmen kun at kunne virke grænseoverskridende og skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
26.10.2017
| |
1 time 38 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Mens vi lever
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|
Mens vi lever plakat

I det danske ensembledrama 'Mens vi lever' flettes fire menneskers skæbne sammen af en tragisk begivenhed, der vil ændre deres liv for altid.

Kristian har de sidste fem år levet i eksil langt væk fra sin barndomsby. Da hans forhenværende faderfigur Peter bliver alvorligt syg, tvinges den unge mand til at vende tilbage til sin hjemby og træffe en vigtig beslutning; Skal han fortsætte sin flugt, eller er det på tide at se fortidens dæmoner i øjnene?

Peters datter, alenemoren Trine, kæmper ligeledes med at få hverdagen til at hænge sammen. En opgave, der ikke bliver nemmere ved Kristians pludselige ankomst. Og samtidig sættes forholdet mellem de to gymnasieelever, den følsomme Tobias og hans mere kyniske veninde Q, på en hård prøve, da nye og uforløste følelser blusser op.

'Mens vi lever' er inspireret af autentiske begivenheder. Brødrene Mehdi og Milad Avaz debuterer som henholdsvis instruktør og manuskriptforfatter på filmen, der er produceret uden om det danske støttesystem og allerede har sat gang i et par yderst lovende filmkarrierer. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (631 votes)
4.6
4.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Stilen er dejligt flydende både visuelt og klippemæssigt. Vel at mærke på en måde så flowet er naturligt i forhold til følelserne i filmen og ikke for fermt." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Avaz-brødrene har lavet en fantastisk film om sorg og skyldfølelse - men også om kærlighed og familie." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    " ... 'Mens vi lever' er på alle måder et særsyn i det danske filmlandskab. Og et yderst positivt af slagsen." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "'Mens vi lever’ har en overrumplende energi." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    " [Sebastian] Jessen har aldrig været bedre, end han er her." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... en film, der ublufærdigt forlanger at blive set." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "[Filmen er] fuld af karakterer, som man fatter sympati for. Den nærer i hjernen, suger i maven og hiver i hjertet." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
mortenuser/314750

Kort og godt - fantastisk film! Bedste danske film i årevis

Casper

En af de mest interessant fortalte danske film i mange år.

Sine

SE DEN.

Virkelig god film med en stærk historie. Helt klart værd at tage ind og se!
Flot arbejde trods lavt budget.

IM STEPH

Så mener du 6/6 eller 5/6 stjerner???

Maria

Absolut en af de bedste danske film jeg har set. Man lever sig fuldstændig ind i den og karrakterenes følelser (tror endda min kæreste fik våde øjne op til flere gange) Jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt og den var dejlig uforudsigelig. Virkelig gode skuespiller præstationer, god og realistisk historie. Flot filmet, dejlig musik,god historie. Godt gået af en begynderfilm til så lille et budget. Kan kun anbefales.

J.user/388007

Hvis man troede Sebastian Jessens karriere var færdig, så bliver man forhåbentlig glædeligt overrasket. Han spiller ganske enkelt fremragende. Også stærke kvindelige skuespillerpræstationer af Charlotte Munck og Julie Christiansen. Har stor respekt for, at Avaz brødrene har formået at skabe denne fantastisk flotte film uden filmstøtte og på et så lille budget.

Suneuser/826445

Jeg var inde og se filmen til forpremiere i Palads og jeg må sige at dette er årets film overaskelse.

En dragende dramatisk historie som på ingen måde bliver afsløret fra starten.

Virkelig smuk billed- og lydside som understøtter filmen, og alt dette på et budget på størrelse med en Nik og Jay video (ifølge instruktøren som stillede op til en Q&A sammen med Sebastian Jessen efter filmen).

Den får en kæmpe thumbs up og en stor anbefaling herfra.

Trine

Fin måde at bruge en mandag eftermiddag på. Hård historie med mange følelser i spil - især bakket op ad musikken i filmen.

Spidermanuser/166287

Jeg har også været heldig og se denne film før premieren. Meget flot manus, ide og skuespilpræstation fra holdet.
Helt klart et besøg værd i biffen og tro mig, om ikke Bodil/Robertbordet bliver ryddet i starten af 2018. Held og lykke til brødrene Avaz

Ida

Super god film, den er både gribende og tankevækkende. Den kan stærkt anbefales! :))

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.