Cookie- og Privatlivspolitik

Melancholia

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
26.05.2011
| |
2 timer 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Melancholia
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning, Særvisning m. intro
|
Billetter

Katastrofefilmen 'Melancholia' er instrueret af Lars von Trier.

Justine (Kirsten Dunst) og Michael (Alexander Skarsgaard) fejrer deres bryllup med en luksuriøs fest hos Justines søster (Charlotte Gainsbourg) og svoger (Kiefer Sutherland).

I mellemtiden truer planeten Melancholia med at kollidere med Jorden og udslette menneskeheden.

'Melancholia' er Lars von Triers næste film efter den kontroversielle gyser Antichrist (2009). Han har selv proklameret, at han ikke gider lykkelige slutninger, så der er en regulær undergangsfilm i vente.

Hovedrollerne spilles af Kirsten Dunst, der spillede Mary Jane Watson i Spider-Man-filmene, Kiefer Sutherland fra tv-serien '24 timer', og Charlotte Gainsbourg, som havde den ene hovedrolle i 'Antichrist'.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (264 votes)
4.4
4.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en dristig, ujævn, uregerlig og helt uforglemmelig film. Overhovedet ikke helstøbt, men ikke desto mindre et mesterværk af en slags." (Ebbe Iversen)

  • BT

    "Jeg gi'r seks stjerner, fordi B.T. ikke uddeler flere! Det er en spektaktulær og meget smuk film-nydelse..." (Birgitte Grue)

  • Børsen

    "Aldrig har dommedag været så smuk ... og så kedelig." (Morten Dürr)

  • Ekstra Bladet

    "Selvfølgelig er der masser af eksempler på von Triers visuelle magi i 'Melancholia'. men hvis jeg skal være ærlig, så småkedede jeg mig også i visse passager." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Man går aldrig uberørt fra en film af Lars von Trier." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "'Melancholia' bjergtager øjnene med sin poetiske iscenesættelse af verdens ende. Men selv når der bliver spillet på det store følelsesregister, synes jeg ikke, man bliver revet med i mange scener." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    " Melancholia har lange stræk uden synderligt drama og døde pletter... Alligevel er der hele tiden en dunkel klarhed, en fornemmelse af uafvendelighed, som tangerer et religiøst tonefald. Filmens styrke er dens skepsis. Der er ingen mulig transcendens, ingen illusion om et efterliv." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Simon

Er lige kommet hjem fra premieren på "Melancholia" i Dagmar i København.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg var meget imponeret og helt vild med Antichrist. Dens symbolik, udtryk og historien i den - jeg elskede den.
Derfor er jeg en af dem, som har set meget frem til "Melancholia", og havde en del forventninger til den.

"Melancholia" lægger ud med flotte og stærke slowmotion billeder, ligesom Antichrist gjorde det, hvilket skaber en fantastisk effekt og gør at man fuldstændig hengiver sig til, hvad der bliver vist på lærredet - selvom der sker så lidt sker der alligevel så meget.
Trier mestrer virkelig udtrykket i disse super-slowmotion billeder, og indleder filmen strålende.

Nuvel, filmen handler som sagt om jordens tilintetgørelse. I den første halvdel af filmen følger man Justine, og hendes bryllupsfest, som hendes søster, Claire, og Claires mand, John, har lagt hus til. Jeg skal ikke afslører for meget, men selvfølgelig sker der visse ting under bryllupet, og ja, man kan godt få visse associationer til Vintherbergs "Festen". Men jeg mener nu at bryllupsfesten i "Melancholia" har sit eget liv og egen identitet.

Anden halvdel følger man Claire og hendes fortvivlelse over den opdukket planet, navngivet Melancholia, som, måske, har koalitionskurs mod jorden.

Hvad jeg tror Trier har forsøgt at udtrykke med Melancholia, er forskellige menneskers indstilling til jordens mulige og snarlige endelige. Derudover udtrykkes den opgivelse nogen måske ville opleve over menneskets opførelse, livet på jorden og at "det hele kan jo være lige meget, når vi nu alligevel skal dø"-følelse.
Der udtrykkes dog lidt implicit, og kunne, efter min mening, sagtens være udtrykt mere explicit af Trier. Filmen ville på den måde være endnu mere spændende og måske give mere anledning til debat - skal man, når dagen kommer, bare være ligeglad med f.eks. moral, etik, tro, håb eller kærlighed, når vi nu alle alligevel en gang for alle skal dø sammen med jorden? Eller degraderer vi os selv på den måde til en størrelse, der ikke passer os?

Jeg gav Antichrist 6 stjerner, da den sad i mig dagene efter jeg havde set den. Melancholia får 5 stjerner for sine flotte billeder, stærke præstationer, især af Kirsten Dunst og Charlotte Gainsbourg, og så bare for hele den enormt betagende indledning og selvfølgelig slutningen, uden at afslører for meget. Dog sidder Melancholia ikke længere i mig - den skulle blot skyldes ned med en god Guiness på pubben bag efter, og så må jeg sige, at jeg igen ser frem til Triers nye projekt, hvad det så end bliver.

Jeg håber folk fandt ovenstående brugbart.

Med venlig hilsen
- Simon

Jesperuser/367497

Lad være med at se den. Lars Von Trier er jo syg i hovedet. hvis i så Antichrist vil i vide hvad jeg taler om. denne her film er på ingen måde bedre. kedsomhed blandet med totalt syrealisme....

Karina

Lad være med at spise hotdogs, burgere smager bedre... Ja, det er jo en smagssag.

Mortenuser/789977

Èn pga. de flotte billeder i starten og en pga ok skuespil.

Mortenuser/789977

von Trier, men denne film er en af de dårligste jeg har set. Nogensinde. Tre kvarters "Festen B" og fem kvarters ingenting. Kedelig og ligegyldig! Har du set traileren har du set hele filmen. Nogle få flotte billeder og det er det. Meget meget skuffet.

Maria Holm

Jeg tror virkelig, at det er en film der er værd at se.. Den må jeg ikke gå glip af kan jeg ligesom mærke på det hele! :-)

annetteuser/61655

Har det fuldstændig lige som dig. Dette er en Trier film, som jeg bare må se. Det skal blive spændende. Traileren er smuk.

Maria Holm

Jeg tror virkelig, at det er en film der er værd at se.. Den må jeg ikke gå glip af kan jeg ligesom mærke på det hele! :-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.