I 'Max Manus' melder Max, efter en begivenhedsrig ungdom, sig som frivillig i den finske vinterkrig i 1939.
Tilbage i Norge etablerer han sammen med sine venner en af de første modstandsgrupper under den tyske besættelse.
Max tages til fange, men flygter ved at kaste sig gennem en rude fra 2. sal. Hårdt såret lykkes det ham endnu engang at flygte fra hospitalet.
Denne gang flygter han helt til Skotland og de frie norske styrker, hvor det engelske SOE (Special Operations Executive) uddanner ham og hans kammerater som agenter og sabotører.
Max sendes tilbage til Norge, og i løbet af resten af krigen står han og hans gruppe bag en lang række spektakulære sabotageaktioner, der bringer dem op på Gestapos top 10 over de mest eftersøgte mænd i landet.
Max Manus må, som vennerne falder fra én efter én, sande, at friheden har en pris, som han må betale af på resten af sine dage.
Hvis du elsker Flammen og Citroën ville du også elske Max Manus.
Klar en anbefaling fra os der elsker film om 2.verdenskrig, men selvfølgelig også dem der bare holder af en god historie fra det virkelige liv.
Det store spørgsmål er så hvad for en film der er bedst, Flammen og citron eller Max Manus..
Jeg går efter den første.
Max Manus har uden tvivl været en rigtig frihedskæmper, og har været dygtig men også utrolig heldig. Skuespillet og intensiteten i nærkampene i filmen er også godt skruet sammen. Dog er klipningen, filmens stil, og de følelasladene øjeblikke helt vellykket efter min mening. Privat livet går alt for hurtig, og man forstår ikke, hvorfor at han bliver forelsket. De mest spændende scener går bare så hurtigt, båd-scenen starter godt, men er bare lige pludselig over. Og selv med en rigtig farlig skurk, som virkelig bliver spillet godt, føler man ikke, at han rigtigt bliver farlig. Dog skal filmen da vises for at have et godt budskab, og vise nogle af de frihedskæmpere som var under 2.Verdenskrig.
Der er meget teater over den her film. Nu har jeg ikke set så mange norske film, men dem jeg har set er alle sådan her. Det hele er lige lovlig overdrevet og dramatisk. De formår ikke den effekt at få publikum til at leve sig ind - de spiller bare et skuespil foran dem.
Dialogen er kunstig. Opbygningen af fortællingen er usammenhængende og opildnet. Scenerne er højest 3 minutter lange, så bliver der klippet til noget nyt. Det hele går enormt hurtigt, og halvdelingen virker overflødigt. Der er ikke mange scener hvor der fordybes ned i karakterne og følelserne. Det er mærkeligt overfladisk det hele. Og hvem er overhoved denne Max Manus? Man bliver smidt direkte ind i det, og må selv prøve at finde sammenhæng i rodet. Hvordan føler han, og hvorfor føler han som han gør? Det er en mærkelig overfladisk film, som til tider nærmere ligner én to timers lang trailer, end så meget andet.
Den er ikke spændende, den mangler kvalitet. Filmen forbliver et dårligt forsøg på at lave en norsk udgave af 'Flammen og Citronen'. Dog gør
Aksel Hennie det dog super godt (og er sød).
Kan især godt lide de her film fra 2.Verdenskrig. Hvis du kunne lide Flammen og Citronen kan du helt 100 også lide den her! Fantastisk film
i årtier. Om den norske nationalhelt - godt skruet sammen.
Mange klasser over Flammen & Citronen. Filmen er meget tro over for Max Manus' fantastiske krigsbøger; "Det vil helst gå godt" og "Det blir alvor.
Aksel Hennie er i øvrigt suveræn i rollen som Max Manus. Hvilken stjerneskuespiller!
Glimrende film a la Flammen og Citronen. Befriende med en god nordisk film.
Glimrende film a la Flammen og Citronen. Befriende med en god nordisk film.
Bruger anmeldelser (30)
Skriv din egen anmeldelse