Da marxisten og provokatøren Pier Paolo Pasolini gik i gang med filmatiseringen af Matthæus-evangeliet, rejste der sig et ramaskrig i den katolske kirke. Man frygtede mildest talt det værste. Filmen vandt dog ikke desto mindre en række filmpriser, heriblandt katolske. Det burde ikke have overrasket nogen, at Pasolini kunne skabe en så smuk religiøs film. Lige fra de tidligste værker kan man fornemme den stærke og rene religiøse følelse. Pasolini var ikke troende, men var efter eget udsagn "en religiøs marxist", og filmen om Jesus som politisk rebel er lavet med kunstnerisk styrke og rummer stor renfærdighed. Det er Pasolinis mor, der spiller jomfru Maria som ældre.