Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Marie Krøyer

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
27.09.2012
| |
1 time 42 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Marie Krøyer
|

I 'Marie Krøyer' er Skagen i begyndelsen af 1900-tallet hjemsted for en hel skole af berømte kunstmalere.

En af de mest anerkendte er P.S. Krøyer (Søren Sætter-Lassen), der lever et tilsyneladende misundelsesværdigt liv med sin smukke kone Marie (Birgitte Hjort Sørensen) og deres datter Vibeke på et idyllisk landsted.

Men bag facaden gemmer sig historien om en mand, hvis sindssygdom tiltager, mens ægteparrets drøm om et fælles kunstnerliv smuldrer og forvandles til frustration og sorg.

Og i takt med, at P.S. Krøyers tilstand forværres, finder Marie det mere og mere vanskeligt at klare rollerne som både mor, hustru og kunstner.

Bille August vender tilbage til dansk film for første gang siden 'Pelle erobreren' i 1987. Dengang modtog instruktøren en Oscar og Guldpalmen i Cannes for filmen, der banede vejen for en række internationale storproduktioner som 'Åndernes hus' (1993) og 'Les Misérables' (1998).

'Marie Krøyer' er baseret på bogen 'Balladen om Marie' af Anastassia Arnold.

Filmen er en del af Biografklub Danmarks program.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (716 votes)
4
3.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Alt i alt mangler 'Marie Krøyer' også den drejning, der gør filmen i stand til at sige et moderne publikum noget mere og være andet end en klassisk og lidt kedelig genskabelse af to ikke voldsomt vigtige historietimer fra lige efter år 1900." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Jeg savnede psykologisk dybde i personerne og lidenskabelig nødvendighed i deres forhold. [...] vi mærker ingen passion. Derfor interesserer filmen også mere, end den bevæger." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Bevares, man kan sagtens læne sig tilbage og svælge i Dirk Brüels smukke billeder, den perfekte lyssætning og den stemningsfulde scenografi, men sådan berørt for alvor bliver man altså aldrig." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "I rollen som kvinden i midten spiller Birgitte Hjort Sørensen med stor overbevisning. Hun er på én gang smuk, sårbar og stærk. Som hendes unge elsker er Sverrir Gudnasson det perfekte, rolige modstykke til Krøyers galskab. Det er dog Søren Sætter-Lassen, der som Søren stjæler billedet. [...] 'Marie Krøyer' er måske hverken original eller nytænkende, men et næsten delikat portræt af en kvindes umulige valg." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Det er hverken billedfornemmelse eller begavelse, 'Marie Krøyer' mangler, men simpelthen en løsning på den fundamentale ubalance, at Birgitte Hjort Sørensen og Sverrir Gudnason i den grad overskygges af Søren Sætter-Lassen." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Marie Krøyer er smukt lagt frem og klart fortalt [...] Man forstår ikke, hvorfor historien skal tvinges, men man medgiver, at August fortæller den smukt." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nadineuser/13852

Hvorfor I ikke har henvist til traileren ved jeg ikke: http://www.kino.dk/kinotv/2012/07/trailer-marie-kroeyer

Glæder mig til at skulle se denne film, dens dybte, dens fortælling at blive rørt.

Synes bestemt af Søren Sætter-Lassen er det rigtige valg til at spille Krøyer.

Kender ikke så vanvittig meget til historien men glæder mig til at få den fortalt.

Wayne

mere eller mindre vellykkede film, udenfor Danmark er Bille tilbage hvor han er bedst. Kan blive hans store come-back.

Natasha

Jeg glæder mig virkelig til at se den. Det er en fantastisk historie, så glæder mig virkelig til at se hvordan Bille August vælger at tolke på historien.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter