Den danske film 'Margrete den Første' foregår i 1402, hvor en kvinde står i spidsen for en ny nordisk union mellem Sverige, Norge og Danmark.
Margrete har for første gang i årevis skabt fred i Norden, men fjenderne lurer overalt, så en stærk alliance med England står højt på dronningens ønskeliste.
Derfor forsøger hun at vie sin adoptivsøn, Kong Erik, med den engelske prinsesse. Men så dukker en mand op, hvis blotte tilstedeværelse truer Kalmarunions eksistens og de nordiske landes interne og eksterne sikkerhed.
'Margrete den Første' er et stort opsat historisk drama om et af de mest betydningsfulde kapitler i Danmarkshistorien. Produktionen er kostbar og som taget ud af 'Game of Thrones', mens politiske intriger, magt, korruption og ikke mindst følelser præger det nordiske storrige.
Dronningen af dansk film, Trine Dyrholm, spiller passende titelrollen, og omkring hende finder vi stærke skuespillere fra vores nabolande som Magnus Krepper og Jakob Oftebro, mens Søren Malling og den talentfulde Morten Hee Andersen (Herrens veje) også har signifikante roller. (copyright: kino.dk)
Filmen er en del af Biografklub Danmarks program for 2021/22, hvor den er åbningsfilm.
Kedelig film og en historie, som var ligegyldig. Point for forsøget på at lave et storslået, nordisk drama om en spændende kvinde. Men det lykkedes desværre ikke at skabe en troværdig film.
Imponerende film af international klasse. Godt gået Charlotte Sieling.
Handlingen er fint bygget op. Gode afslutningsscener.
Lad so få nogle flere danske film af den slags.
En yderst seværdig film, der sender os tilbage i vores nordiske historie. Filmen foregår over en kort periode i Margrethe 1.s liv. Spækket med drama fra første til sidste minut, viser den os på en overbevisende måde de dilemmaer som Margrethe kan have stået i som nordens samlende overhoved, og hendes usikkerhed og de magtkampe hun har haft med sine samtidige. Baggrundsmusikken er utrolig smuk og dramatisk og lader sjældent sjælen hvile, men driver historien videre. Samtidig understreger musikken den storslåede rå nordiske natur, når vi, desværre al for få gange, i vild flugt panorerer over de sønderrevne klipper i et sneblæst og uvejsomt landskab. Kostumerne er smukke, afdæmpede og realistiske. Skuespillet bæres flot langt hen ad vejen af Dyrholm som moder og som den stærke dronning, men hun mangler nogle ligeværdige profiler at spille op imod. Selvom hun har hovedrollen bliver det til tider ensidigt. Stort set hvert eneste ord der bliver sagt bliver sagt meget tydeligt og dramatisk, og effekten udebliver så lidt til sidst. Den noget staccato Københavnske accent/ danske tale vil gøre sig godt på en teaterscene, men tager noget af det historiske vingesus ud af filmen, ikke dermed sagt at jeg har forslag til hvordan det kunne være gjort anderledes. I starten af filme føltes det som at se teater og en smule uvedkommende, indtil jeg uungåeligt blev revet med af den gribende fortælling. Min forventning til filmen var at jeg ville få et indblik i Margrethes liv med hendes opvækst og et bredt billede af hendes regeringperiode. Det fik jeg ikke helt, men tilgengæld fik jeg en spændende historie og lyst til at vide mere om Kalmarunionen og de nordiske kongerækker, samt en påmindelse om vores fælles fortid på godt og ondt med Norge og Sverige, samt forbindelsen til Tyskland.
Jeg havde ikke de store forventninger til filmen, andet end den nok ville være sådan rimelig og lidt langtrukket. Men nej, jeg blev helt blæst bagud i stolen. Den var så spændende og godt filmet, at jeg sad klistret til stolen under hele forestillingen. Du får et godt historisk indblik og en fantastisk fortælling. Den kan klart anbefales.
Jeg har store forventninger til filmen: Margrethe den første. Den vil jeg se!
Jeg vil også se filmen: Pagten!
Jeg havde store forhåbninger til denne film.
Den moderne danske tale i filmen, har allerede nu, ødelagt en del af det historiske islæt for mig
fx ordet, eget, burde udtales ej-get ikke aj-ede, som en dansker vil sige, i dag
Det er de små ting, som gør filmen troværdig eller ej...lige nu, er det ej
og det er ærgerligt
Det ville være historisk korrekt at tale gammeldansk i filmen, men dette er helt urealistisk. Det dansk, som der blev talt i 1400, ville være meget svært at forstå for nutidens danskere (hvis ikke helt umuligt). Selvom det moderne danske sprog stammer fra gammeldansk, så er de stadig 2 forskellige sprog.
Man kunne teknisk set godt gøre det, men så skulle der undertekster på filmen, og så ville den sikkert blive kritiseret alligevel, fordi at skuespillerne ikke udtaler ordene korrekt, fordi de er blevet bedt om at tale et sprog, de ikke kender.
Bruger anmeldelser (8)
Skriv din egen anmeldelse