Mandariner

Tilladt for børn over 11 år
Filmen skildrer, hvordan det opleves for den helt almindelige borger at stå midt i en borgerkrig. I flere scener ser man krigshandlinger i form af skyderier og angreb med raketter og granater. Her ser man folk, der dør, og mennesker, der ligger blødende. Da disse scener ikke er hverken udpenslede eller angstprægede, og da de er indlagt i en ellers roligt fortalt ramme, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende for børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
11.06.2015
Originaltitel: 
Mandariinid
Genre: 
Spilletid: 
1 time 27 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
5
4.5
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (7 votes)

Resumé

Krigsdramaet 'Mandariner' foregår i 1992, hvor en borgerkrig raser i den georgiske provins, Abkhasien.

Adskillige kilometer nord er en lille estisk landsby blevet forladt, og kun to mænd, Ivo og Margus, har ikke revet teltpælene op. Margus pønser dog på at følge trop og forlade byen, lige så snart han har høstet sine mandariner.

Men da der opstår et blodigt opgør i landsbyen, bliver to sårede krigere efterladt, og Ivo beslutter sig for at tilbyde dem hjælp ved at lade dem bo i sit hus. Det eneste problem er, at de to stridende tilhører hver sin side af krigen.

Det georgisk-estiske drama 'Mandariner' blev nomineret til en Oscar for Bedste udenlandske film. Selvom den tabte til Ida, sætter den fokus på to lande, der ellers ikke så tit er at finde på filmverdenskortet.

Filmen er instruktøren Zaza Urushadzes femte, men den første, der har fået bred international anerkendelse med 11 priser. (copyright: kino.dk)

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Zaza Urushadze fortæller afdæmpet, men indtrængende, med humor og smerte, og det går lige i både hjertekulen og fornuften. En film man bliver både rørt og eftertænksom af." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Konflikten er lokal, men temaerne er universelle. Og med en stille, sort og sørgmodig humor som et skjold mod verdens galskab bliver 'Mandariner' en varm og nær film med en trodsig tro på en bedre verden." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "'Mandariner' er endnu et vellykket eksempel på, hvordan man fortæller den store historie gennem den lille." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "[...] mere end overbevisende som en anti-krigsfilm, der giver en virkelig klar fornemmelse af hvor skrøbeligt det almindelige, levende, elskende, jorddyrkende menneske er, når krigens dødsmaskineri ruller forbi." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "[...] et smukt – ikke mindst takket være Rein Kotovs sansemættede billeder – filmisk vidnesbyrd om, hvor meget vi kan overkomme, hvis vi tilsidesætter vores personlige, smålige dagsordener." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "[...] rolig og sorgfyldt og fungerer som en påmindelse om medmenneskelighedens banalitet og besindelsens nødvendighed." (Katrine Hornstrup Yde)

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.