Man of Steel

Den bedste superman film

Helt igennem flot lavet. God underholdning!

For de af os der har set de gamle film, så er der ikke meget nyt under solen. Filmen følger i store træk handlingen fra Superman og Superman II. Dog er genesis maskinen en underholdende tilføjelse, og Lois Lanes figur er heldigvis drejet en anelse. Jeg havde dog hellere set hende udskiftet med en helt anden karakter, da jeg synes der er kogt tilstrækkeligt med suppe på Superman-Lane forholdet gennem tiderne. Har man derimod ikke set de gamle film, så vil jeg varmt anbefale Man of Steel. For det er en kanon flot film, og man får serveret Supermans baggrundshistorie på en måde, der ganske givet er fascinerende for dem der ikke kender den.

Henry Cavill er egentlig en udmærket Superman, men som Clark Kent er han alt for charmeforladt. Cavill's forsøg på at tilføje figuren dybde og indestængt vrede (over stedfaderens død og sin egen skæbne på jorden) er ikke overbevisende. Filmen har generelt alt for meget action og for lidt charme. Dog var der et par nærkampscener mellem Superman og general Zod og hans kumpaner, som var ganske hæsblæsende.

Zack snyder prøver at gøre filmen mørk, som i hvert fald ikke virker for mig. Fine effekter men til sidst bliver det alt for lang tid med at smadre ind i bygninger. Men Henry Cavill spiller Superman/Clark Kent rigtig godt. Men jeg kunne ikke lide Zod, jeg synes han er en kedelig karakter.

Man of Steel i ét ord: Skuffende

Zack Snyder - en instruktør der har styr på sin action og til tider lader hele filmen foregå i et stor omgang smadder. Detaljerne er oftest overdrevet lækre udført og Man Of Steel er ingen undtagelse. Det som er en stor mangelvare hos Snyder er en vision med filmen i form af en interessant historie, hvor du kan mærke karaktererne, føle med dem og forstå dem. Historiedelen drukner mange gange i ligegyldige scener og rumkrig fremfor udvikling og dybdeperspektivering.

Jeg er store fan af de gammeldags Superman film. Den første havde så meget dybde i karakteren og en enestående evne til at introducere os for frelseren, hans outfit og karisma. Jeg har sjældent set mere rolig og fattet Superman og Christopher var den rette mand til jobbet i den grad. Jeg syntes egentligt at Henry Cavill gjorde et udemærket stykke arbejde. Det er noget af en arv at løfte hvis man sammenligner med Reeve som Superman. Desværre følte jeg tit at hans karakter druknede i for meget action.

Nu vi er ved action, så er det bestemt en ting som denne fil ikke mangler. Der er rigeligt at tage af. Bryan Singers version manglede en del og blev kritiseret på dette og så opgraderede man og gav Zack Snyder frie tøjler og sagde: Do what you do, og så skal jeg ellers love for at alt gik i destruction-mode. Action elementerne i filmen er uden tvivl rigtigt flotte og kampscenerne gennemførte - specielt den sidste med Zod, hvor hver eneste bygning lige får et aftryk af Superman was here. Udover mere action er vores helt også blevet mere rå og mørk i sin væremåde. Jeg kan umuligt være den eneste der til sidst i filmen i kampen med Zod tænkte - is he going to do it? Her så man for første gang sin bardomshelt med en mørk udvikling og det var overraskende.

Hans Zimmer er uden tvivl en af de bedste på sit område. Han leverer hver gang og ham kan man regne med. Selvom vi ikke fik vores klassiske Superman tema, har han opgraderet en smule på musikken og giver os endnu et velgennemført stykke musik igennem hele filmen. Intet kan dog hamle op med den gamle tidsløse temasang, men musikken sparker røv i denne film.

Det er så ærgerligt, for filmen har alle ingredienserne for at kunne blive en særdeles god ret. Vi bestilte gourmet mad fra Zack Snyder og fik istedet serveret Spagetti med kødsovs.

Dette er filmen for dig hvis:

-Du kan lide action/slagsmål
-Du elsker flotte visuelle effekter
-Du elsker destruktioner
-Du bare vil underholdes uden kompleks historie

Filmen er underholdende, men ret intetsigende i det lange løb. Den står for mig ikke som en uforglemmelig oplevelse.

Man er godt underholdt - det meste af tiden. Henry Cavill er særdeles velvalgt til hovedrollen, og David S. Goyer & Christopher Nolan har arbejdet med de dybere lag i mytologien for at fortælle historien på en ny måde. Flotte kostumer og godt skuespil. Ærgerligt er det dog, at man har givet unødvendigt meget plads til scener med endeløse kaskader af eksplosioner, og monotome slåskampe der kører i ring. Hvad blev der af den karakterdrevne fortælleteknik? De små, magiske detajler ved Superman's personlighed?
Manden af stål bliver desværre ikke udfordret nok på hverken det personlige eller det følelsesmæssige plan i denne nye fortolkning der farer vild i et opblæst kaos af Kryptoniske maskiner og sammenstyrtende bygninger. Spændingskurven er for jævn, og problemstillingerne for bredt favnende.

www.filmreview.dk - Korte og præcise filmanmeldelser

Kæmpeskuffelse for en kæmpestor Superman fan som mig. Hele filmen er ikke andet end slåskampe. Den får:
- en stjerne for Henry Cavill, som er helt fantastisk som Superman (var lidt spændt på det, efter jeg havde set ham i The Tudors)
- en stjerne for de superflotte billeder på Krypton
- en stjerne for de superflotte effekter

... og keep in mind, at dette kommer fra en hardcore superman fan, hvis barndomshelt virkelig var og altid vil være dengse-drengen med 'S'et på brystet; hvilket også er derfor skuffelsen er så stor.

Jeg tror på at der kommer et tidspunkt i et hvert menneskes liv, hvor den eneste måde man kan få genoprejsning på (og forhåbentlig samtidig vokse med opgaven) kun kan opnåes ved at erkende de seriøse nederlag og så ellers bare "tage den" durk op i korn-kammeret. Accepter smerten. Jeg har lidt for tit, før i tiden, ladet mig selv hype ting op og et par gange endt med at føle mig virkelig dum. Det har jeg hermed lavet et tidligt nytårsfortsæt om skal stoppe - per omgående! (jeg skal heller aldrig igen komme med påstande, uden at have seriøs fakta at bakke det op med). Men hvor skal man dog starte henne i alt det her? Det tænkte jeg længe og hårdt over. Nu her, faktisk akkurat 6 måneder efter frigivelsen af "Man of Steel" står opgaven pludselig klar for mig. Anmeld Zack Snyders re-introduktion af Superman. So, here goes:

Det gør fysisk ondt i min krop at give anmeldelsen den overskrift den nu engang har fået. Jeg forsøgte virkelig at finde på en anden og lidt mindre nedladende af slagsen. Men i sidste ende så var det vidst kun mig selv jeg forsøgte at narre. Så derfor går jeg nu i stedet all-in og lader overskriften beskrive præcis hvorledes filmen føles for mig, efter at have set den to gange. Den eneste grund til at jeg stadig er der for superman, er simpelthen fordi min kærlighed til selve karakteren er så stærk som den nu engang er. Jeg har nogle enkelte ting omkring filmen som dog er positive. De vil komme lidt hen af vejen. Men uanset hvad så er "Man of Steel", for mig, nok den største skuffelse, nogensinde.

Det var med en del nervøsitet i kroppen, da jeg satte mig ned i min yndlingsbiograf (Imperial forever!) for at se en film som jeg havde glædet mig helt ustyrligt meget til, lige siden den noget kedsommelige og lidt for retro-fikseret "Superman Returns" fra 2006 udkom. Jeg ved ikke hvad der fyldte mest i min mave inden Zack Snyder's nyfortolkning af Superman rullede hen over sølvlærred. Spændning, eller uro? Et par dage inden havde jeg desværre allerede læst lidt for mange anmelderes overskrifter, som hver især lod til at skrige i kor: "Man of Steel var en slatten omgang!" Det havde jeg bare ikke brug for at læse. Det kunne simpelthen ikke passe. Ikke to gange i træk, med 7 års mellemrum!? Denne nye film havde bare at levere, ellers var det sket med Superman :-( Man rebooter sgu ikke et reboot. Jeg forsøgte til sidst at samle nerverne og prøvede i stedet at pep-talke lidt til mig selv. Rolig nu, Christian. Filmen skal som nok vise sig at være fed nok...

Kender i den der med lige akkurat at have set en film i biffen, som man bare har set vanvittigt meget frem til i flere år? I ved, den slags hvor man et par uger før ville ønske man kunne være blevet frosset ned og så bare tøet op igen når filmen fik premiere, fordi man simpelthen ikke kunne vente!? Når så endelig dagen kom og filmen sluttede, kiggede man på vennerne og sagde, "Den var sgu da fed nok alligevel". Man vidste godt man prøvede at narre sig selv. Man er i total benægtelse, fordi man egentlig er mega skuffet. Så går der et par dage og filmen kommer lidt på afstand. Pludselig slår det for alvor en oven i nødden, hvor fuldstændig hamrende skuffet man er ud over alle proportioner. Filmen var slet ikke det man havde regnet med og håbet på... Yes, lige præcis. Det var sådan "Man of Steel" ramte mig. Dernæst bliver man endnu mere frustreret, når nogle kammerater som man gennem en lang periode havde hypet filmen til (og som sagde superman var nederen) de fanme kommer hen til en efterfølgende og siger, "Ok! Jeg tager alt i mig igen jeg nogensinde har sagt! Den film var jo fucking awesome!". Doh! tænkte jeg bare. Men disse individer har heller aldrig været investeret i karakteren jo. Det de fik serveret var et overdøvende actionbrag af en film. Disse individer var/er af den slags personligheder som elsker larmende action film, og som er ligeglade med alt andet END action i sådan en superman film. De havde jo altid synes at Superman var en svans. Det som Zack Snyder endte med at servere for dem var det som de aldrig havde forventet at skulle se i en superman film. De blev overrasket og vilde i varmen. Jeg gik nærmest hjem og "græd".

Jeg ved seriøst ikke hvad en fantastisk visionær af en producer og instruktør som Chris Nolan har tænkt på da han valgte at tilbyde Zack Snyder instruktørstolen til denne genfødsel af Superman? - Superhelten over dem alle. Hvorfor tænkte du ikke på Matthew Vaughn, kæreste Nolan!? X-Men: First Class. Ring any bells!? Hvad end grunden var, så blev det nu engang Hr. Snyder. Det absolut eneste gode jeg kan finde at sige om den mand, det er helt seriøst den at han har styr på sit shit, når det kommer til det visuelle. Er du nuts han gav sin supermand film et blæret udtryk! Trailerne var så guddommeligt smukke og fede. De fik virkelig filmen til at ligne et rendyrket "dream-vision". Men på nær en film ved navn "300" som på sin egen måde bare er totalt "krigs-liderlig-cool" og så hans forholdsvist unikke "Watchmen", som i den grad heller ikke er for alle, jamen så er manden sgu nok noget nær det piv-ringeste man kommer en historiefortæller :-( Og det var netop den dårlige sammensætning af filmens historie der slog mig som noget af det første, ret så tidligt inde i forløbet - og det blev aldrig bedre. Hele filmen kørte som en_lang_trailer. Der var nærmest ingen scener som fik lov at ånde. Ingen scener hvor man fik lov at dvæle i noget som helst. Den var generelt underligt pacet og mærkeligt sammensat. De havde valgt den metode hvor man implementerer flashbacks. Flashbacks til Clarks barndom gennem navnligt den første halvdel af filmen, frem for en lineær historiefortælling (ala. den originale, Superman The Movie). Det som der i Chris Nolans egen "Batman Begins" fungerede så brilliant og til et solidt 12 tal, faldt fuldstændig gennem gulvbrædderne i "Man of Steel". Det havde egentlig ikke en døjt at gøre med selve materialet man så i disse flashbacks, men snarere måden scenerne var sat ind på. Det virkede for det meste af tiden ret så malplaceret. Igen, så var der ikke rum til at disse scener fik lov at "ånde". De fik ikke lov at strække sig ud, eller overhovedet udnytte det potentiale der snildt lå gemt i dem. Det kom aldrig til at se dagens lys, og det er simpelthen så synd. Resten af filmen var ikke meget anderledes. Man fløj så hurtigt fra sted til sted. Når man har med en sådan komposition at gøre, hvor det nærmest føles som om nogen har klippet filmrullen i smadder for bagefter at klistre den sammen igen på ny, ja så er det nærmest fysisk umuligt at få lov at leve sig ind i filmen, hvoromend man gerne vil. En scene som Jonathan Kents død blev totalt ødelagt fordi de havde så travlt med at skynde sig igennem det hele, selvom scenariet og meningen med sekvensen sagtens kunne have gået lige i hjertet. Ideen var mere end god nok, men det blev så hamrende lavsigt undfanget. Eksakt det samme kan siges om en anden nøgle-scene i filmen, som BURDE have fået sig en fed opbygning. En scene der skulle have været sat smukt, teatralsk og guddommeligt op. Scenen man har ventet på! Scenen hvor Kal-El får superman dragten overagt. Hvad fanden skete der der? Jor-El fiser rundt og snakker. Alt imens åbner der sig pludselig en skydedør hvor supermans dragt hang. Bare sådan uden videre. Ingen opbygning. Ingen God-like følelse eller bare så meget som snerten af et forsøg på en fed introduktion var at finde. Scenen fra den originale superman film tilbage fra 1978, hvor man første gang ser den nu afdøde Christopher Reeve i dragten, den giver mig stadig kriller i maven! Perfekt sat op og perfekt udført! Det var det stik modsatte i denne nye film. Alt skulle simpelthen bare skyndes på. Sådan var det alt for mange steder. Det samme gjaldt karaktererne. Jeg kunne slet ikke føle mig medrevet af dem, for man lærte aldrig rigtig nogen at kende. Der var nogle gode små ting vedrørende selveste Clark Kent, men disse var ligesom alt det andet også skyndet på. Filmen hintede til så mange ting, som aldrig fik lov at nå op til overfladen. Alle tingene var at finde i materialet. Man kunne tydeligt fornemme potentialet der lå gemt i det. Det er også det som blandt andet er så hamrende frustrerende! Filmen osede af åbenlys potentiale som kunne have gjort for Superman, hvad "Batman Begins" gjorde for den mørke ridder. Men de gad tilsyneladende bare ikke grave det op. Det hele blev dysset ned til fordel for action...

Apropo action. Filmen manglede ikke noget i den dur! Det er i min optik åbenlyst at holdet bag filmen her har været nok så påpasselige med at denne man of steel endelig ikke måtte gå hen og blive omtalt i medierne som værende kedelig, fordi den ikke have nok action! - Fuldstændig ligesom dette var en gentagende faktor i næsten samtlige kritikeres anmeldelser af Bryan Singers "Superman Returns", 7 år tidligere. Det var også et af hovedproblemerne hos det offentlige publikum. Så derfor skulle "Man of Steel" om noget været spækket til randen med over-toppen-psyko-vanvittig-action! Og det var det Vi fik. Action. Som jeg nævnte tidligere så var alt det visuelle på sin plads lige fra start, så tingene i filmen så jo lækre ud. Det kan jeg ikke benægte. Måden det var lavet på var aldrig en bekymrende faktor for mig, da jeg skulle se den. Jeg vidste at det nok skulle spille. Rigtig meget af det action der var lavet og koreograferet i filmen var jo også fedt! Jeg havde bare aldrig drømt om at det skulle ende med at blive så tom en fornemmelse. Den gav mig sgu sure opstød, fordi jeg blev ved med at vende tilbage til tanken om "Transformers 3". Var det Michael Bay eller Zack Snyder der havde instrueret denne film? Same same, a little different. Resultatet var i hvert fald det samme. Konklusionen mht det her er at actiondelen i denne film fyldte alt, ALT for meget. Og fordi filmen stort set byggede hele sit grundlag på rendyrket, overdøvende action, så blev dette en af de dræbende faktorer. Ud over det var det mig fysisk umuligt at være investeret i karaktererne, eller historien - fordi den var så ualmindeligt dårligt fortalt. Derfor blev jeg også bedøvende ligeglad med hvad der skete på skærmen.

Noget andet der virkelig er frustrerende for mig (som jeg også kort refereret til tidligere) er at jeg sagtens kan pille Man of Steel fra hinanden, kigge på de individuelle stykker og få øje på alt det gode potentiale der ligger gemt i tingene. Alt materialet er tilstede, lige foran os. Som en helhed er filmen desværre bare et stort rod, lige meget hvordan man vender og drejer den. Gud hvor er det synd :-( Alle de gode ting ER jo tilstede. Ligesom med Nolans film, så er skuespillerholdet her total A-List og class-acts over hele linjen, som man siger. Jeg synes for i øvrigt også at Henry Cavill i hovedrollen er super cool! Han har karisma og kant. Jeg synes han har gjort for Superman hvad Daniel Craig har gjort for James Bond. Superman er blevet lidt rå, og det er mega fedt! Han er ikke længere den total polerede spejderdreng. Desværre er der stadig ikke rigtig nogen af karaktererne i denne film som får lov at udfolde sig. Så skulle det måske lige være Michael Shannons Zod. Desværre, så fik navnligt vores hovedperson aldrig rigtig lov at træde i karakter. Jeg følte det hele var ret udefinerbart og flød lidt meget ud over det hele, fuldstændig ligesom filmen, set som en helhed. Filmen kan også ses som værende et super smukt samlesæt til et modelskib. Egentlig var alle komponenterne tilstede så man kunne lave et smukt stykke håndværk. Desværre, var det bare den forkerte person der fik til opgave at samle det. Det blev samlet fuld_stændig forkert.

Hans Zimmer skal have major props dog! Som altid fra ham, blev der også til denne film komponeret helt igennem fantastisk musik. Zimmer er klart min yndlings komponist, og det er super lækkert at han også står for at lave musikken til en af mine yndlings-instruktørs film, som of course er Chris Nolan. Musikken i Man of Steel var energisk og majestætisk over hele linjen. Det nye Superman tema var kanon. Der var noget ydmygt gemt i den melodi, som var meget passende til filmens tema. Denne nye melodi vil dog aldrig blive ligeså tidsløst som det klassiske superman-tema fra de originale film. Men det var stadig smuk, smuk musik.

Jeg må indrømme at jeg gruer franchisens fremtid. Jeg hader det faktum at det er Zack Snyder der også står for at instruere den næste film, som man vidst dårligt længere kan kalde en superman film. Batman er med og Wonder Woman er med. Seriøst, hva' sker der? Wonder_Woman?! Give me a break. Det hele virker meget forhastet, for slet ikke at bruge ordet desperat. Jeg ville aller helst have set flere solo superman film, og så bringe Batman ind først senere hen. Jeg ville gøre alt for at få udskiftet Snyder med en anden instruktør. Han er simpelthen så elendig en historiefortæller. Jeg føler allerede at "Batman vs. Superman" er på styrtende kollisionskurs mod K-A-T-A-S-T-R-O-F-E.

"Man of Steel" scorer sig 2 små stjerner fra mig. Visuelt var filmen til at komme i bukserne af. Verdenen har fået sig en fed superman i Henry Cavill og musikken var fantastisk. Det er der det stopper. Ellers er alt andet i denne film helt forkert.

Hvor blev Christopher Nolans exceptionelle evne til at skrive et velkonstrueret og tankevækkende manuskript af? Hvor blev Zack Snyders vidunderlige visuelle effekter fra Watchmen og Legenden om Vogterne af?

Istedet har vi her en rodet baggrundshistorie som er i en unødvendigt rodet og usammenhængende orden, og action scenerne går full Michael Bay mode. Dialogen er tale på tale på tale på tale. Det her ryger i bogen sammen med Star Wars forfølgerne under titlen "Hvad der kunne have været episk". Nød filmen da jeg så den i biografen, men jo mere jeg tænker over det, jo værre blev den.