Cookie- og Privatlivspolitik

Mamma Mia!

Tilladt for alle

Se mere på medierådet.dk
11.07.2008
| |
1 time 46 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Mamma Mia!
|
Versioner: se alle
Originalversion, Sing along, Særvisning
|

Meryl Streep står i spidsen for en stjernerække af anerkendte skuespillere i filmatiseringen af den utroligt populære musical 'Mamma Mia!', som er blevet set af mere end 30 millioner mennesker over hele verden i over 160 byer.

'Mamma Mia!' er historien om den selvstændige, enlige mor Donna (Meryl Streep), som ejer et lille hotel på en idyllisk græsk ø og hendes livsglade datter Sophie (Amanda Seyfried), som hun har opdraget alene og nu skal forsøge at give slip på.

Til Sophies bryllup har Donna inviteret to af sine ligefremme veninder Rosie (Julie Walters) og den rige og flere gange fraskilte Tanya (Christine Baranski) - fra sit tidligere backingband Donna and the Dynamos.

Men Sophie mangler en far, der kan føre hende op ad kirkegulvet, så hun har i al hemmelighed inviteret tre andre gæster, alle mænd fra Donnas fortid, tilbage til det Middelhavs paradis, de besøgte 20 år tidligere.

I løbet af 24 kaotiske og magiske timer vil ny kærlighed blomstre og gamle romancer blusse op igen på denne frodige ø af muligheder.

'Mamma Mia!' er inspireret af ABBAs fortryllende sange som 'Dancing Queen', 'S.O.S.', 'Money, Money, Money' og 'Take a Chance on Me'.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (3162 votes)
4.6
3.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    ... Er man til underholdning »super light«, hvor man lader hjernen få et hvil, mens stemmebåndet bliver slidt, er »Mamma Mia!« sagen denne sommer (Ann Lind Andersen). ()

  • BT

    ... Man skal dreje hovedet godt på skrå for at få det lykkelige smil med ud ad døren (Henning Høeg). ()

  • Ekstra Bladet

    ... Selv om skuespillerne kæmper bravt, er der ikke tale om meget mere end en letfordøjelig bagatel (Peter Albrechtsen). ()

  • Jyllands-Posten

    Det er ikke god smag, men det er ekstremt underholdende. Er man til pop, pep og pastiche er ”Mamma Mia!” sommerens stensikre hit (Katrine Sommer Boysen). ()

  • Politiken

    Den er komisk hektisk i sin højst varierede billedledsagelse til store numre, og skuespillerne anstrenger sig i hæmningsløst frit fald (Bettina Heltberg) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Charlotte

Fuld point til denne film. Tvang min Kæreste til at tag med ind for at se den og han indrømmede bagefter at den var hylendes morsom og at han godt kunne se dn en gang til. Man kender alle sange, da det er de kandte, og de synger dem skide godt. Klart anbefales herfra, og husk at gå på toilettet inden filmen starter, for man har ikke lyst til at tage en "pottepause" i denne film :P

Jeppe

Musicals. Altid en svær genre, der deler vandene. De fleste mænd løber for livet, når blot ordet bliver nævnt, og det kan sandt for dyden også være anstrengende at udholde til tider.
Men når temaet er kærlighed og musikken leveret af ABBA, begynder tingene straks at falde bedre i hak.

Musicalen Mamma Mia startede livet på de skrå brædder for 9 år siden, og efter at have gået sin sejrsgang verden over, tager den nu springet til det hvide lærred.
Vi følger den kun 20 år gamle Sophie, der ganske kort tid før sit bryllup står med det problem, at hun ikke ved hvem hendes far er. Ved hjælp af hendes mors (blændende spillet af Meryl Streep) gamle dagbog, får hun det indsnævret til tre mulige kandidater, som hun så inviterer til brylluppet i håb om at få klarhed over sagen.

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvordan ABBA sange skulle kunne inkorporeres i den form for tremands-drama, men det lykkes på overraskende smuk vis. De velkendte sange går perfekt i spænd med det romantiske græske øhav, hvor filmen udspiller sig, og det er en fornøjelse at se de top-koreograferede og til tider hylende morsomme dansescener. Ikke alle skuespillere leverer den musikalske vare så smukt som Meryl Streep, men at se de tre potentielle fædre Colin Firth, Stellan Skarsgård og ikke mindst eks-Bond Pierce Brosnan tage bladet fra munden og sætte det hele på spil til de lettere omskrevne discoklassikere, er intet mindre end fantastisk underholdende – og så medrivende, at man flere gange tager sig selv i at klappe af lærredet efter særligt vellykkede scener. Faktisk står de gamle hits så tæt i kø, at man må forbløffes over det lave antal replikker. Har karaktererne noget på hjerte i denne film, formulerer de sig bedst gennem sang og dans.

Vi sidder derfor tilbage med noget nær den perfekte sommerfilm: Den er letfordøjelig, sprudlende morsom og spækket med musik som alle kender. Og så giver den dig lyst til at fortsætte festen på egen hånd ud i sommernatten. Måske er musicalgenren slet ikke så dum endda..

Russeluser/205095

Filmen er en af den slags, hvor du forlader biografen med et stort smil på læben. Undervejs har man siddet og hygget sig til ABBAs liflige toner, hørt Pierce Brosnans manglende sangtalenter, oplevet hvordan Colin Firth kunne have set ud i 70'erne - det er absolut hysterisk morsomt. Meryl Streep leverer endnu engang en god præstation, der viser det spænd denne fremragende skuespillerinde har. Så har du brug for en hjertevarm komedie, eller bare en kur imod den almindelige depression, så er Mamma Mia absolut et godt bud.

Charlotte

Fantastisk film - sjov, sød, romantisk, skøn musik, de gør det bae så godt!!!!

christinauser/255865

Meryl Streep spiller fantastisk- også kan hun rent faktisk synge!
Fra filmens start og til den slutter, rykker man frem og tilbage i sædet. Det er simpelthen umuligt at sidde stille. Fyldt med humor og kærlighed, hvor der også fældes enkle tårer....
Mamma Mia er en film der skal ses!!!

Connieuser/138650

Rigtig god film lavet på ABBa´s mulik, hvis man altså kan lide musikken, med de helt rigtige skuespiller. Der er handling fra start til slut.
Kan varmt anbefales...!

Neeluser/16521

Kanon film. Hvis man godt kan lige ABBA sangene .....ja så er det bare afsted til biffen og se denne herlige film. Der er gang i filmen fra starte til slut. Man sidder selv og synger med og ja har næsten lyst til at rejse sig op og danse med.
Kan varmt anbefagles :0)

Helle

Her er en sjov film med en masse af den gode kendte musik fra ABBA tiden.
Den holder hvad den lover hele vejen, og man er glad når man forlader salen.
Tag tid til at se den (O;

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.