Cookie- og Privatlivspolitik

Mamma Mia! Here We Go Again!

Tilladt for alle
Filmen har en romantisk, varm og humoristisk grundstemning. Enkelte scener er præget af tristhed og i en scene går en af filmens figurer ned i et dystert rum, hvor loftet falder ned omkring en hest. Da både de triste og den lettere dramatiske scene hurtigt forløses positivt, vurderes det, at filmen ikke vil virke skræmmende på børn.

Se mere på medierådet.dk
19.07.2018
| |
1 time 54 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Mamma Mia! Here We Go Again!
|
Versioner: se alle
Særvisning, 2D IMAX, Babybio, Seniorbio, Sidste chance, Sing Along
|

I musicalen 'Mamma Mia! Here We Go Again!' har Donnas datter, Sophie, overtaget hotellet, som hun nu knokler for at genåbne med en kæmpe fest til ære for sin mor.

Som dagen nærmer sig, begynder Sophie at tænke tilbage på sin mors fortid - nærmere bestemt den sommer, hvor Donna flyttede til øen og mødte Sophies tre fædre, Bill, Harry og Sam. 

For hvordan gik det egentligt til, at Donna blev gravid med hele tre mænd, og hvem af de dejlige herrer var i virkeligheden hendes sande kærlighed?

De spørgsmål og mange flere fylder i Sophies hoved, mens hun også må håndtere et stormvejr, en bedstemor med stjernenykker og en uventet graviditet. 

'Mamma Mia! Here We Go Again!' er selvfølgelig efterfølgeren til kæmpesuccesen fra 2008, som dengang var baseret på den populære musical skrevet af ABBA-medlemmerne, Björn Ulvaeus og Benny Andersson.

Rollelisten består af alle de kendte ansigter fra etteren, mens Lily James også har en hovedrolle som den unge udgave af Meryl Streeps karakter. (copyright: kino.dk)

Se vores interview med stjernerne fra filmen, der afslører deres yndlings-sange blandt ABBA's mange klassikere.

Se også interview #2: Hvem fra Mamma Mia! Here We Go Again er bedst til at synge?

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (801 votes)
4.8
2.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Problemet er, at de unge roller måske nok er perfekt castet i forhold til at ligne deres ældre alter egoer, men at de fuldkommen mangler deres pondus." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Igen mimes der ABBA. De bedste genbruges fra den første – så mange gode ABBA-hits er der jo heller ikke ..." (Morten Vejlgaard Just)

  • Jyllands-Posten

    "Historierne om dengang og nu fortælles parallelt, mens ABBA-sange, der ikke var med i første film, bliver sørgelige undskyldninger for en svag historie." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... Colin Firth og især Stellan Skarsgaard [...] ser ud til at more sige ..." (Søren Vinterberg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Christian

Man bliver bare i godt humør.
Glem de profesionelle anmelderes søgen efter en historie der holder. Nogen gange har man bare lyst til at komme i godt humør. Alt behøver ikke altid give 100 % mening.
Faktum er hvis man kan lide ABBA er det en super film og en god oplevelse.

Kattesjovuser/423704

Syntes at filmen Mamma Mia 2. var kedelig og langtrukken. Får kun 3 stjerner.
Jeg manglede undertekster ved alle sangene.
Hvorfor var der ingen undertekster ved sangene. Det er der da i den første filmen ?
Nej, jeg kan ikke engelsk.

Løjsa

rigtig god og sjov film, som man bliver i godt humør af.

Antaeus

Historien er en fortsættelse samt tilbageblik i tiden. Men reelt er det
en ret tynd historie og især de mandlige unge skuespillere er fundet ud fra at ligne og udseende og ikke efter skuespil og sang talent. Og glem alt om de unge flower-power fyre vi så i 1'eren, her får vi dem i mere moderne stil. Flere af sangene sættes lidt mere kunstigt i gang i forhold til det mere naturlige flow i 1'eren. Vores tre fædre er også blevet lidt for gamle og med mange af de andre kan også mærkes at de ikke er nær så oplagte.

Alt dette lyder jo lidt negativt og det er det også, men filmen er stadig ret underholdende og Lily James er en fuldstændig fantastisk casting, hun er fyldt med charme og karisma og filmen kan nærmest ses alene på grund af hende, hun er virkelig god og bærer nærmest filmen. Filmen bæres ellers af de lidt mindre kendte, men stadig fantastiske ABBA sange og den muntre lette musicalgenre. Der er også nogle rørende øjeblikke og kvinden som jeg sad ved siden af hun sad og græd de rørte tårers gråd til slut og de scener er også rørende.

Så selv om filmen ikke kan hamle op med 1'eren og skuespillerne ikke er nær så oplagte, med undtagelse af Lily James, så fungerer filmen stadig ganske godt og er underholdende. Og er man til ABBA så kan man ikke gå galt i byen.

henninguser/1241534

Okay film men 1 er en bedre film

Mads

Når jeg ser film har jeg altid et fokus på den musikalske oplevelse. Det er hvad der betyder mest for mig. Og jeg var faktisk positivt overrasket over Mamma Mia 2. Det var en super fed musikalsk oplevelse, med gode sange og lækre nostalgiske træk.

Jeg synes helt bestemt filmen er et "besøg" værd. Pengene er godt givet ud.

Mvh Mads - http://musik247.dk/

Jakob P.

Mamma Mia 2 får 3 stjerner af Anmelderen ***

Når man for nylig har set kæmpe successen Mamma Mia fra 2008 i fjernsynet, så er det godt nok en flad fornemmelse man har i kroppen efter man har set efterfølgeren. Misforstå mig ikke, sangene er gode og sangerne synger godt, men der er langt fra den første films magi til efterfølgeren synes jeg. De har dog forsøgt at digte videre på historien, men da de har haft 10 år til at lave en god efterfølger, så synes jeg bare det er en stor skuffelse, at de ikke har formået at overføre storheden og magien fra den første film til efterfølgeren. Fordi det har de tydeligvis ikke. For det første er Meryl Streeps karakter Donna død i efterfølgeren, og datteren skal så prøve at føre hotellet videre i hendes ånd. Sikke en mavepuster! Man kan ikke ifølge min bedste overbevisning fjerne sådan en vigtig karakter til en efterfølger til Mamma Mia, det kan man ikke, men ikke desto mindre er det det som de har gjort. Lily James gør det godt som den unge Donna, men historien er rodet og dårlig fortalt, der er alt for mange tilbageblik om hvordan Donna mødte Bill, Harry og Sam i sine unge dage. Historien er mere usammenhængende og forvirrende, end den er noget som helst andet desværre, og det var en stor skuffelse at Meryl Streep næsten ikke var med hele i filmen.

Donnas datter Sophie (Amanda Seyfried) har overtaget hotellet efter hendes mor er død, og hun skal holde en stor genåbningsfest for at ære hendes mor, og heldigvis dukker hendes tre fædre Bill, Harry og Sam op til arrangementet. Hendes kæreste Sky finder også ud af, at Sophie trods betyder mest for ham, og han allerhelst vil være der hvor hun er. Som dagen nærmer sig, tænker Sophie tilbage på hvordan hendes mor mødte hendes tre fædre, fordi hvordan gik det egentlig til? Samtidig skal hun forholde sig til et stort stormvejr, som truer med at bringe genåbningsfesten i fare, og en uventet graviditet.

Skuespillet er i top, sangene er gode, og sangerne synger godt. Lily James skal have ros for hendes bidrag som den unge Donna, som møder de unge rødder Bill, Harry og Sam. Denne efterfølger har en vis magi i sig, og man kan ikke lade være med at synes at sangene er gode, men den har ikke nok magi som den første film. Det har den bare ikke! Men jeg synes alle skuespillerne fra den første film, som er med igen i denne efterfølger, leverer et godt stykke arbejde trods alt. Tempomæssigt ligger vi på et mellemniveau, da det er en musical, og der er masser af sang og dans. Rytmen i denne film er en anelse blandet, da den skifter meget mellem fortid og nutid, og det kan man godt blive lidt forvirret af. Som musical er det en god film, som efterfølger til den første Mamma Mia-film er den ikke så god. Bare min mening.

Steen Flemming

Vi fik så et gensyn med alle de tidligere personer plus nogle nye. I sær den unge Donna var vidunderlig.

En film hvor man glemmer alt det onde og er i bioparadiset et par timer.

Kirsten

Inden turen i biografen genopfriskede vi 1'eren, og det var en god beslutning! Mange scener er re-makes, og det kunne være svært at hitte rede i de mange personer - der er den unge version (nye skuespillere), 1'erens version og så de gamle + nye medvirkende i 2'eren. Heldigvis får vi også Meryl Streep at se, selv om hun egentlig slet ikke er med...
En betingelse for at nyde filmen er, at man elsker Abba-musik og kan huske film 1. At Mamma Mia 1 er bedst er hævet over enhver tvivl, men en sommerlig glad-i-låget-film behøver man ikke kritisere sønder og sammen. Det svarer lidt til at sammenligne en tournedos og så et bæger is. Hver ting til sin tid!
Hvor var for øvrigt oversættelsen af sangteksterne henne?? Alle, der har set 1'eren, ved, at sangene er valgt ud, så de hænger sammen med historien og giver en ekstra kommentar eller drejning. I 1'eren var sangene oversat - er det gået for hurtigt med at få filmen ud..?

Naja

Jeg så filmen igår.
Filmen er god. Den er både sød og sjov, men også rigtig rørende.
Da jeg så filmen, havde jeg lyst til at græde, men så kort efter så griner man.
Nogle siger at den er bedre end den originale film, men er dog ikke helt enig.

Da jeg så den originale film for 10 år siden, kom jeg ud af biografen, var jeg glad og ville se den igen,med det samme.
Men havde ikke samme følelse med 2'eren.

Alle skuepspillerne gør et super godt stykke arbejde og det er god musik til ørerne

Jeg er Meryl Streep fan og har været det siden, den originale udkom og vidste godt at hun ikke var så meget med i denne her og fik en spoiler af vide,så jeg var forbedredt på det.
Så da jeg så den, syntes jeg det var enormt ærgeligt, at hun ikke er med, for man savner hendes karakter i nogle af scenerne. Hendes Donna, kunne godt have givet filmen et boost.
Hendes karakter, var en stor del af den originale, men i 2'eren,ser man hende knap nok, hvilket er mega nederen og
det gør at jeg kommer til at se den originale med andre øjne.

Tag ind og se den og få din egen mening omkring den.
Det her er bare min mening,som fan af Meryl og den originale film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.