Cookie- og Privatlivspolitik

Magic Mike

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
23.08.2012
| |
1 time 50 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Magic Mike
|

I filmen 'Magic Mike' udlever titelpersonen (Channing Tatum) sin drøm. Han ser godt ud, tjener masser af penge og nedlægger damer på stribe. Og så er han superstjerne-stripper med masser af fans.

En dag kommer den unge Adam (Alex Pettyfer) til byen, og Mike bliver en slags mentor for ham. Inden længe er Adam også en stjerne i G-streng, og det vilde natteliv med sex, stoffer og alkohol kan begynde.

Men ikke alle er lige begejstrede for Mike og Adams livsstil. Adams søster (Cody Horn) er stor modstander af sin brors nye levevej, og selvom hun heller ikke burde synes om Mike, bliver hun alligevel draget af hans udseende, og det der gemmer sig bag hans velformede ydre.

Steven Soderbergh ('sex, lies, and videotape') står bag filmen 'Magic Mike', der er løst baseret på skuespilleren Channing Tatums fortid som mandlig stripper.

Tatum, der er kendt fra film som '21 Jump Street' (2012) spiller selv hovedrollen, mens Alex Pettyfer ('I am Number Four'), Matthew McConaughey ('The Lincoln Lawyer') og relativt ukendte Cody Horn indtager filmens biroller.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (619 votes)
4.3
4

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    Skuespillerpræstationerne og en fin og troværdig historie om drømme og bristede illusioner giver 'Magic Mike' en god smag af amerikansk independent drama. (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Med Tatum, der bare bliver bedre og bedre, i front, serverer instruktør Steven (Ocean's Eleven) Soderbergh et veltilrettelagt hverdagsdrama om en flok velbyggede drenge, der tilfældigvis ligner græske guder." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    'Magic Mike' har sin helt store force i beskrivelsen af miljøet blandt mændene på stripklubben – man fornemmer klart en insiderviden her – og i de velkoreograferede danse/stripnumre. (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "'Magic Mike' appellerer på papiret naturligvis mest til det heteroseksuelle hunkøn, men filmen er absolut anbefalelsesværdig for alle andre. Ja, faktisk er det en historie, der tilbyder langt, langt flere identifikationsmuligheder for et mandligt publikum end for et kvindeligt, der egentlig mest er inviteret til at nyde den lækre overflade." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    Channing Tatum har sin bedste og mest personlige rolle hidtil i Steven Soderberghs charmerende stripperkomedie. (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "En spillefilm om amerikansk mandestrip, oven i købet af den mest lurvede slags, lyder umiddelbart som en lummer affære. Det er 'Magic Mike' i sagens natur, men den er samtidig også en uventet dyb og betydelig film, der handler om at sige til og fra på de rigtige steder i et miljø, hvor fysik og potens er gangbar valuta.." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lykke

Virkelig god og sjov - dog ret tøset - film! Hvis du ikke har set den råder jeg dig helt klart til at gøre det!

Pernille Sophiauser/804679

Den skal jeg helt klart ind at se med mine veninder - Total tøsefilm - og tøsedrenge ;o)

Birgit Viola

Hold da op, der var varmt i Palads i går. Rigtig god film. Sjov og underholdene hele vejen igennem. Den kan anbefaldes

natasha

altså hvis man har en svaghed for veltrænet mandelige overkroppe, jamen så ta ind og se filmen!
synes den var rigtig dejlig at se med en veninde :D

Karina

Jeg var i biffen her til aften til forpremieren på Magic Mike, og det var absolut en oplevelse, der kan anbefales. Okay, indrømmet - jeg havde liiidt høje forventninger i forvejen, men de blev indfriet. Ingen tvivl om det! Der var bare numser, hotte sixpacks, lækre fyre, masser af humor og en lille seriøs historie. Jeg giver filmen 5 af 6 stjerner - den sidste får den ikke, da der fra en Team Bomer-piges synspunkt var for lidt Matt Bomer, og fordi filmens seriøse del hen mod slutningen tager lidt for meget af pladsen i forhold til humoren. I løbet af filmens første halve time sad jeg stort set uafbrudt med et øre-til-øre grin, og det måtte gerne have varet ved hele filmen igennem. Nåh, ja... og så skal der lige til de mandlige filmelskere tilføjes, at der altså ER mange - og letpåklædte - damer i filmen ;-)

Linda

Har lige været til forpremieren og jeg blev ikke skuffet. Det var hvad jeg forventede og så lidt mere til, da den også havde flere sjove elementer end jeg havde regnet med. Og så gjorde det jo ikke filmen ringere med alt den eye candy. ;-)
Helt klart en film jeg vil anbefale kvinder at tage ind og se. Og det bliver nok heller ikke sidste gang, jeg ser den . ;-)

Line Fallesen Nielse

Og det blev den så også til forpremieren sammen med to af mine veninder.. og må jeg lige tage et par sekunder til at tvære mit goofy smil af.. Mums :P

Det er den totale tøse film med max eye candy og gæt hvad.. den har faktisk også handling.

Den har et godt casted crew, en fed historie med flere gode sider og fed koreografi.. og må sige den fik mig og min ene veninde til at snakke om, om vi ikke skulle tage ind og se et rigtig strip show engang.. og så kan man jo kun håbe de rigtige strippere er lige så lækre som Channing Tatum.

Vil klart anbefale til en hver pige/kvinde som kan sætte pris på total hotness og sætte pris på en god meget real historie med lidt kærlighed drysset over toppen ;)

Emina

Jeg skal gøre dette meget kort - jeg er lige kommet hjem fra biografturen, og sidder en smule med blandede følelser. Slutningen var "lacking", handlingen en smule langtrukken, stripperiet ikke altid lige overbevisende - MEN! Channing Tatum kompenserede for alt dette med hans faktiske stripper-evner.

Linda

Jeg glæder mig til at se filmen og heppe på Team Bomer!! :-D

Birgit Viola

Nu ved du godt at Matt er til mænd? Han har nok nydt at spille sammen med alle de andre lækre mænd

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.