Cookie- og Privatlivspolitik

Magic Mike

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
23.08.2012
| |
1 time 50 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Magic Mike
|

I filmen 'Magic Mike' udlever titelpersonen (Channing Tatum) sin drøm. Han ser godt ud, tjener masser af penge og nedlægger damer på stribe. Og så er han superstjerne-stripper med masser af fans.

En dag kommer den unge Adam (Alex Pettyfer) til byen, og Mike bliver en slags mentor for ham. Inden længe er Adam også en stjerne i G-streng, og det vilde natteliv med sex, stoffer og alkohol kan begynde.

Men ikke alle er lige begejstrede for Mike og Adams livsstil. Adams søster (Cody Horn) er stor modstander af sin brors nye levevej, og selvom hun heller ikke burde synes om Mike, bliver hun alligevel draget af hans udseende, og det der gemmer sig bag hans velformede ydre.

Steven Soderbergh ('sex, lies, and videotape') står bag filmen 'Magic Mike', der er løst baseret på skuespilleren Channing Tatums fortid som mandlig stripper.

Tatum, der er kendt fra film som '21 Jump Street' (2012) spiller selv hovedrollen, mens Alex Pettyfer ('I am Number Four'), Matthew McConaughey ('The Lincoln Lawyer') og relativt ukendte Cody Horn indtager filmens biroller.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (621 votes)
4.3
4

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    Skuespillerpræstationerne og en fin og troværdig historie om drømme og bristede illusioner giver 'Magic Mike' en god smag af amerikansk independent drama. (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Med Tatum, der bare bliver bedre og bedre, i front, serverer instruktør Steven (Ocean's Eleven) Soderbergh et veltilrettelagt hverdagsdrama om en flok velbyggede drenge, der tilfældigvis ligner græske guder." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    'Magic Mike' har sin helt store force i beskrivelsen af miljøet blandt mændene på stripklubben – man fornemmer klart en insiderviden her – og i de velkoreograferede danse/stripnumre. (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "'Magic Mike' appellerer på papiret naturligvis mest til det heteroseksuelle hunkøn, men filmen er absolut anbefalelsesværdig for alle andre. Ja, faktisk er det en historie, der tilbyder langt, langt flere identifikationsmuligheder for et mandligt publikum end for et kvindeligt, der egentlig mest er inviteret til at nyde den lækre overflade." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    Channing Tatum har sin bedste og mest personlige rolle hidtil i Steven Soderberghs charmerende stripperkomedie. (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "En spillefilm om amerikansk mandestrip, oven i købet af den mest lurvede slags, lyder umiddelbart som en lummer affære. Det er 'Magic Mike' i sagens natur, men den er samtidig også en uventet dyb og betydelig film, der handler om at sige til og fra på de rigtige steder i et miljø, hvor fysik og potens er gangbar valuta.." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Camilla

Tatum bliver en bedre skuespiller for hver film han er med i.. Han er piv-fræk og så kan han formå at lave et mandestrip-show jeg faktisk ville tænde på..!! Nøøøj han er lækker..!!

Pettyfer er også blevet en langt bedre skuespiller end han hidtil har været.. Og så ser han jo også sindsygt fræk ud med det dér "Five O'clock Shadow" han har kørende i denne film..

De skal begge to have en megastjerne fra mig af men så bliver det heller ikke til mere.. Jeg syntes der manglede noget handling og en bedre afslutning på historien..

Og så irriterede McConaughey mig af helvede til i denne film..! Øv..!

Wismar

Hvor skal jeg bare ind og se denne film! Han er så skøn og dejlig at se på.. Filmen kan kun være god!

Stine

Jeg er bare ikke sikker på, at det var på den helt rigtige måde. Synes, at filmen var noget tynd i det.

Hannah

Var inde og se den med veninde, og det var super godt! det var den hyggeligste tur i biffen. Hvad er bedre en en masse popcorn, Cola, bedste veninde og hotte mænd med six-pack og strip.... Jeg ved det ikke ;) <3

sanne

Filmen er meget god. Men den mangler dog lidt handling. Men værd at se hvis man synes channing tatum er lækker. For han kan både bevæge kroppen og se godt ud på en gang :)

Alex the movieaddict

Mørket sænker sig og lyden af fnisende piger breder sig, da Magic Mike og hans olieindsmurte, mandestereo-type-udklædte kollegaer træder ind på scenen. Og jo der er meget mandestrip i filmen – men endnu bedre (- ja det er muligt) en rigtig god historie og et meget velspillende cast gør Magic Mike til sommersæsonens positive overraskelse. Magic Mike (Channing Tatum) oplærer The Kid (Alex Pettyfer) i kunsten at mandestrippe og prøver selv at opfylde hans egne drømme om et liv udenfor nattelivet omringet af hvinende damer. Hvor Steven Soderbergh (Erin Brokovich, Ocean’s 11-13) er fantastisk til at få det bedste ud af en genre, har Channing Tatum virkelig udviklet sig til en stjernespiller, der kan bære en film- og derudover har han både moves og glimt i øjet til at slippe af sted med det på film modsætningsfyldte koncept, der er den seriøse, målrettede mandestripper, der skaber ikke så få røde kinder rundt om i biografsalen. Som bonus får du også den klammeste version af Matthew McConaughey til dato, som du ikke må misse. Giv dig selv sommerens positive filmoverraskelse og en genre topfilm – mand eller pige – gå ikke slip af den gode og på alle måder underholdende historie. Fordi du fortjener det. Rigtig god fornøjelse!

metteuser/375692

Super lækre billeder og vældig god underholdning. God musik og godt skuespil. Filmen bliver dog en smule langtrukken til sidst og mangler en fangende handling. Men absolut værd at se! Egentlig kun fire stjerner værd, men giver en ekstra stjerne fordi Channing bare danser så pokkers frækt

Vicki

Magic Mike er en anderledes film end hvad traileren og reklamer har lagt op til. Jeg forventede en lækker tøsefilm med masser af strip, nøgne mænd og romantik - lidt a la Step Up filmene. Men filmen var dybere end jeg havde regnet med. Magic Mike kommer ind omkring bagsiden af deres liv med stofferne og fordommene der er imod dem. Jeg synes filmen var en smule skuffende fordi jeg havde sat mig selv op til en underholdningsfilm med masser af strip, men derimod blev den for seriøs uden meget handling. Channing Tatum er fantastisk lækker og hans udseende og mændenes ekstremt lækre moves er den eneste grund til at jeg trækker filmen op på 3 stjerner.

Movie-fanatic

At lave en film om mandestrip, lyder som en sjov ide! Der er HELT sikkert masser af materiale, i en strippers liv, der kan udløse en MEGET underholdende film! MEN når den bliver lavet i sexforskrækkede USA, der ikke tåler et mandelem, en mandebrystvorte eller andet, der kan "fornedre" han-køns-væsner" til sexet og erotisk, i stil med den måde man, rask væk, benytter kvinder.......er der dømt OMMER!!!!!!!!!!!!!

Karouser/10730

Jeg synes Magic Mike var en ganske god film. Jeg sad med forventningen om at den ville være langt mere useriøs end den egentlig var og at den overraskede mig var meget forfriskende.

Det var dejligt at se en mands vej mod et bedre og mere fyldestgørende liv og en større bevidsthed om egen identitet. Og alt dette krydret med fine mandekroppe - kan det blive bedre?

Kort sagt: En god historie tilføjet lækkert øjeguf! Slet ikke ilde.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.