I 'Magic Mike XXL' bliver den forhenværende succesfulde stripper, Mike, overtalt til at vende tilbage til en sidste optræden, da hans ekskolleger får brug for hans magiske evner.
De tre tilbageværende Kings of Tampa-medlemmer er klar til nye karriereveje, og ønsker nu blot at afslutte med et brag af et show.
Tangatrussen findes frem, stripperstangen pudses og nye moves indstuderes, før turen går til Myrtle Beach, hvor landets bedste strippere er samlet for at dyste om publikums opmærksomhed. Det bliver en begivenhedsrig oplevelse med gamle venner og nye bekendtskaber på menuen.
Komedien 'Magic Mike XXL' foregår tre år efter Magic Mike fra 2012, der også havde Channing Tatum i titelrollen som stripper med store drømme og et hjerte af guld. Fortsættelsen har skiftet instruktør Steven Soderbergh ud med Gregory Jacobs og samtidig valgt en lettere tone, end den vi så i etteren. Af nye skuespillere tælles bl.a. Amber Heard, Jada PInkett Smith og Elizabeth Banks. (copyright: kino.dk)
Jeg havde måske lidt høje forventninger til filmen, inden jeg gik i biografen, fordi jeg i forvejen er vild med Matt Bomer, der spiller Ken, men ærlig talt: Filmen formåede stadig at overraske mig positivt!
Jeg morede mig kongeligt hele vejen igennem filmen, og jeg har efterfølgende undret mig over, hvordan flere anmeldere kan skrive, at der ikke er noget plot? Der er efter min mening mere plot i denne film, end der var i 1'eren. Det her er bare mere løssluppent, mere "let", mere fest og ballade, end det er stort drama. Og sådan må det altså gerne være. Ja, faktisk synes jeg, det SKAL være sådan med denne type film.
Den kan helt klart anbefales, og det gælder til både mænd og kvinder :-D
Til sidst er jeg også nødt til lige at fremhæve, hvor fedt det var at høre Matt Bomer synge både Heaven af Bryan Adams og Untitled (How does it feel) af D'Angelo. Jeg tror ikke, der er mange, der ved det, men det ER ham, der synger i filmen, og vokalen er fra optagelserne og ikke lagt på i studiet efterfølgende. Stor respekt herfra!
Uden selvfølgelig at afsløre for meget, synes jeg at selve historien var bedre i Magic Mike (altså den første film), det kan selvfølgelig hænge sammen med, at en stripperfilm for kvinder, var noget nyt og spændende. Historien i Magic Mike XXL er måske lidt irrelevant, men når det så er sagt kan det også være fuldstændig ligemeget for HOLD NU DA OP, de ikke har sparet på strippen.. YES!! Channing er virkelig i sit es og det jo helt vildt som den mand kan danse – De andre er da også gode, det slet ikke det. Men Channing..Ja er nødt til at sige det igen: HOLD NU DA HELT OP!!
Vi kvinder i går i Imperial grinede og hvinede og huhejede, ja kort sagt - Vi havde en fest imens vi så den!
Så for at svare på spørgsmålet ”If Mike still got the Magic” Det var ihvertfald glade (rigtig glade) og tilfredse kvinder der i højt humør forlod Imperial i går aftes.
Helt enig. Handlingen er irrelevant for hold da op hvor var vi underholdt hele filmen igennem. Humøret var højt da vi forlod salen og med en følelse af at den film kunne vi leve højt på i flere dage.
den er bare så sjov/god, man kan godt se den igen
så den ved OPEN AIR i Field`s onsdag 24/6-15
Jeg har aldrig trykket så hurtigt på 'hell yes, jeg skal' knappen! ;)
Bruger anmeldelser (26)
Skriv din egen anmeldelse