Cookie- og Privatlivspolitik

Magic Mike XXL

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en let og venlig grundstemning, men indeholder en del stripscener, hvor mænd danser med personer fra et kvindeligt publikum, og, som en del af dette, simulerer forskellige samlejepositioner med kvinderne. Da fortællingen udspiller sig i et varmt, venligt og også til tider humoristisk univers, og da ingen personer lider nød, overlast eller kommer til skade, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
02.07.2015
| |
1 time 55 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Magic Mike XXL
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Strikkebio
|

I 'Magic Mike XXL' bliver den forhenværende succesfulde stripper, Mike, overtalt til at vende tilbage til en sidste optræden, da hans ekskolleger får brug for hans magiske evner.

De tre tilbageværende Kings of Tampa-medlemmer er klar til nye karriereveje, og ønsker nu blot at afslutte med et brag af et show.

Tangatrussen findes frem, stripperstangen pudses og nye moves indstuderes, før turen går til Myrtle Beach, hvor landets bedste strippere er samlet for at dyste om publikums opmærksomhed. Det bliver en begivenhedsrig oplevelse med gamle venner og nye bekendtskaber på menuen.

Komedien 'Magic Mike XXL' foregår tre år efter Magic Mike fra 2012, der også havde Channing Tatum i titelrollen som stripper med store drømme og et hjerte af guld. Fortsættelsen har skiftet instruktør Steven Soderbergh ud med Gregory Jacobs og samtidig valgt en lettere tone, end den vi så i etteren. Af nye skuespillere tælles bl.a. Amber Heard, Jada PInkett Smith og Elizabeth Banks. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (579 votes)
4.6
2.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] hylder mandekroppen i al dens olieindsmurte Chippendales-vælde og inviterer publikum indenfor til verdens mest corny - men også ganske underholdende - fest." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Det er, som om filmen sætter sig mellem mange stole. Den vil gerne være sjov, den vil også gerne krydre med lidt omvendt socialrealisme [...]." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "[...] hvor etteren havde en tiltalende, dekadent charme og leverede udmærkede personskildringer hele vejen rundt, er toeren totalt blotlagt for selvsamme." (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    "'Magic Mike XXL' bliver altså en forvirrende blanding af Hollywoodsk danseerotik og amatørstrip i downtown Nakskov." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Der er lagt op til lir, men instruktionen er indimellem noget slap, og der mangler et dramatisk modsætningsforhold til at tænde lunten." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Magic Mike XXL' bæres af den legende sexdans, men savner Matthew McConaugheys Dallas. Der er lidt for lidt på spil andet end lysten til et sidste stort kick. " (Asker Hedegaard Boye)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Tanjasl

Man skal tage filmen for det den er en underholdningsfilm uden så meget mere. Underholder den så? JA! Jeg små lo igennem hele filmen og var et stort smil og i godt humør da jeg kom ud. Alene af den grund er den i min optik værd at se. Min anbefaling er hermed givet videre!

Karina

Jeg har det ligesom dig: Jeg smålo/storgrinede/smilede hele vejen igennem, da jeg så den første gang :-D

Og så er jeg stadig imponeret over, hvor godt Matt Bomer (snowy white Ken Doll) synger!

Lea JinxedGinger Hansen

Starten er langtrukken.
Dialogen virker al for fake og dårlig.
Der er nogle sjove episoder nu og da, men som min veninde som tog derind med mig også sagde, så går man ind og forventer strip og dans, og der går lang tid før der egentligt kommer noget, og derefter er der så lang tid imellem at der kommer noget nyt, og historien er ikke lige frem god. Men udemærket afslutning. Bare en lettere skuffende film. Vil dog stadig sige den er god, for vil gerne se den igen, tror bare jeg bruger spole funktionen næste gang.

Karina

Jeg vil nu ikke just påstå, starten var langtrukken. Jeg synes faktisk, MMXXL kommer væsentligt hurtigere i gang, end originalen gjorde. Den var godt nok langtrukken og kørte ligesom i to spor (det dramatiske mellem Mike og Brooke vs. strip).

MMXXL kører i samme retning hele tiden, nemlig med fokus på den her gruppe mænd/venner, der er på roadtrip, har det skægt og har ét mål: Den endelige stripper-konference. Når man tænker over det, så er det vel ikke underligt, der ikke er helt så meget strip som i første film.

I alle de interviews jeg så og læste, før jeg så filmen, blev den omtalt som en stripper-roadmovie krydret med omklædningsrumshumor, så det var, hvad jeg forventede at se, og det fik jeg i allerhøjeste grad.

Jeg har faktisk set filmen 4 gange nu, og jeg klukler stadig flere gange.

Første gang sad jeg med et smil eller et stort grin på læberne hele vejen igennem - så meget, at jeg til sidst næsten havde ondt i kæberne LOL

Kriss

lækker film med nogle fede scener, virkelig super til en tøseaften. Ren guf :)

Linda

En rigtig god film, som overgik alle mine forventninger. Den er meget bedre end den første film.

Jeg sad mere eller mindre og grinede det meste af filmen, for der flere sjove scener i filmen. Der er mange der siger, der ikke er noget plot i filmen. For mig er plottet vel bare egentligt deres tur til Myrtle Beach og de ting, der nu en gang ske på deres vej derhen.

Jeg vil helt klart anbefale både mænd og kvinder til at se Magic Mike XXL. Denne film er i hvert fald mere for mænd end den første film var.

Som Matt Bomer fan er jeg positiv overrasket over, at han har mange flere replikker i filmen end i den første. Og så må jeg også fremhæve de 2 sange, han synger i filmen. Specielt hans udgave af Heaven af Bryan Adams. Han har virkelig fået lov til at udfolde hans talent i Magic Mike XXL.

Resten af castet gør det også fremragende. Man kan godt mærke, at Channing Tatum, Matt Bomer, Joe Manganiello, Adam Rodriguez, Kevin Nash og Gabriel Iglesias har været igennem turen før med den første film. Det er mere løssluppent mellem dem nu end det var i den første film. Jeg håber og krydser fingre for, at der kommer en tredje film.

Dorthea

I frygt for at blive upopulær, må jeg indrømme at jeg var pænt skuffet! Ingen plot, ingen fremdrift, ingen forhindringer, ingenting! Bare bare mænd! Ikke at det er en skidt ting, men jeg havde forventet lidt mere. Det jeg vil huske fra den film er scenen på tankstationen! Jeg vil aldrig kunne høre Backstreet Boys på samme måde igen, den scene alene gør at filmen får tre stjerne og ikke kun to.

Jeg bliver også liiige nødt til at kommentere på Girls Night.
Fantastisk koncept, super hyggeligt og god stemning. Men når man får sponsorgaver, bør man overveje hvilket publikum det er til. Goodiebaggen fra Pieces var da skudt fuldstændig forbi målgruppen... Hårkridt og klistertatoveringer??!! Det er ikke 14-årige piger, der ser Magic Mike. og undertøj i str small?? Der var max 5 piger i salen, der kunne passe det - igen vi er ikke 14 år!
Jeg har det skidt med at brokke mig over gratis ting, men så hellere undvære (men min niece blev glad)

Cami

men det ville vist ikke være helt fair mod alle andre film..

Dog kunne jeg sagtens give den første single-dans fra Channing, hvor han nærmest har sex med et bord 6 stjerner *because oh sweet jesus* men selve handlingen i filmen er vist ikke bedre end til et par stjerner. Det vil sige jeg giver 1 for handling, 1 for den manglende kærligheds historie (thank god) + 2 for dans.

Filmen skal vist mere ses som en fan-service end en 'film'. Jeg tror ikke jeg overdriver når jeg siger; at der er mere dry humping end god dialog i filmen..

Men hey.. det var jo dét vi gerne ville have ikke? Dirty dancing på ectasy?

And that's what we got.

Nanna

Trods lidt mangel på plot nogle få steder, levede filmen fuldt ud op til mine forventninger. Den var super god og underholdende.

Meeeeen jeg vil ikke anbefale at tage ind og se den med din mor...

Birgituser/227495

den er god også fed film

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.