En ‘Maborosi’ er ifølge gamle japanske sagn en form for lysskær, som fiskere på havet betages af og forfølger for aldrig at vende tilbage. Disse sagn spiller en vigtig rolle i Hirokazus Kore-edas debutspillefilm, skønt filmen selv aldrig slipper sin realistiske forankring.

Hovedpersonen er den unge kvinde Yumiko, hvis mand uden varsel eller forklaring begår selvmord. Yumiko forsøger at forstå og komme videre med sit liv, men minderne er knyttet til alle de nære omgivelser – og de rejser med hende, da hun flere år senere gifter sig igen.

At gøre fravær nærværende er ikke en nem opgave, men fotografen Masao Nakaboris sanseoverskridende smukke, naturfarvede stemninger af interiører gør melankolien både sanselig og vedrørende. På lydsiden er det Chen Ming-chang (hofkomponist for bl.a. en anden asiatisk mesterinstruktør, Hou Hsiao-hsien), der skaber tyste stemninger af skønhed og smerte.

Måske er det synæstetiske begreber som ´lydbilleder´ og ´lystoner´, der bedst beskriver filmens trancendentale kvaliteter – under alle omstændigheder er Hirokazus Kore-edas første film sådan en sansemæssigt subtil og samtidig effektfuld størrelse, hvor ord på en måde ikke rigtig slår til.