Lost, Lost, Lost - J. Mekas - Event

11. Nov 1969
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
I sin anden store dagbogsfilm ’Lost, Lost, Lost’, træder Jonas Mekas nogle skridt baglæns i forhold til ’Walden’ fra 1969 og dykker ned i det materiale, han optog i sine første år i USA, fra ankomsten til New York i 1949 og frem til begyndelsen af 60’erne. Dermed bliver temaet naturligt immigrantens evige følelse af fremmedhed, samtidig med at selve handlingen – at filme – bliver et forsøg på at finde en ny forankring, et nyt tilhørsforhold, en ny historie. En proces, der afspejler sig i materialets stedse mere personlige form. Filmen består af seks akter (seks ruller, reels) og udfolder sig som et stort selvbiografisk epos om at miste sin nationale og kulturelle identitet for derpå at forsøge at genopbygge den i et nyt land. I den første del handler det om det litauiske immigrantmiljø i Brooklyn, hvor Jonas Mekas og hans bror Adolfas tilbragte deres første amerikanske tid. Men snart kom det til at stå klart for de to brødre, at hvis de ville blive i USA, kunne de ikke leve i fortiden, men måtte i stedet forsøge at opbygge en ny tilværelse. Og det er den proces, der er emnet for de følgende sekvenser i filmen, hvor Mekas dokumenterer de mange aktiviteter, som efterhånden gjorde ham til en drivende kraft i bevægelsen New American Cinema, samtidig med at hans filmsprog også udvikler sig i markant grad.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: