Livet i Nødsporet – live

105 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

I anledning af Zulu Comedy Festival 2011 giver vi dig nu chancen for at se en hel speciel spillefilms udgave af ”Livet i Nødsporet”, TV2 Zulus nye roadmovie-serie, der får premiere umiddelbart efter festivalen.

Komikerne Christian Fuhlendorff og Tobias Dybvad er på deres livs comedy tour. Efter et årelangt overforbrug på 1. klasse skylder de tilsammen over en halv million i restskat og nu kradser krisen for alvor. Det skal en hårdtpumpet tourplan rette op på.

28 jobs på 28 dage - plus det løse! Alle jobs tæller - og der er ikke råd til at være kræsen!

Undervejs bliver de bakket op af Danmarks sjoveste komikere, der på skift er med på en hæsblæsende tour, hvor der ikke er langt fra hurtig succes til personlig nedtur og hvor fest, freaks og fristelser konstant truer familielivet og det personlige venskab.

Mens publikum vrider sig af grin i salen, er det i virkeligheden back stage de sjoveste optrin udfolder sig, når kolleger som Frank Hvam, Linda P., Simon Jul m.fl. rejser med rundt på en til tider kaotisk turné, hvor Jägerbombs, joints og junkfood er en del af hverdagen.

”Livet i Nødsporet” byder på et hidtil uset og ucensureret kig bag facaden på comedy miljøet i en hudløst ærlig, all-access roadmovie-serie om komikernes kærlighed til stand-up og hinanden.

D’herrer Fuhlendorff og Dybvad har sammen med instruktør Rene Johannsen fået frie hænder til at klippe deres helt egen version af serien, lavet som selvstændig spillefilm. Filmen får eksklusiv premiere under Zulus Comedy Festival i Palads, København d. 29. august kl. 18:30, samt dagen efter i BioCity Aarhus d. 30. august kl. 18:30.

Begge forestillinger vil få besøg af komikerne, der selv kommer og introducerer deres film.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: