Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Lawrence of Arabia (1962)

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har ikke været indsendt til vurdering hos Medierådet for Børn og Unge. I henhold til filmloven påføres ikke-vurderede film 15 års-mærkatet.

Se mere på medierådet.dk
16.08.2018
| |
3 timer 36 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Lawrence of Arabia
|
Versioner: se alle
70 mm, 2D, Særvisning
|

Storfilmen 'Lawrence of Arabia' er David Leans episke fortælling om eventyreren T.E. Lawrences usædvanlige liv.

David Leans syvdobbelte Oscar-vinder maler et komplekst portræt af den gådefulde, veluddannede britiske løjtnant, der samlede arabiske stammer i kamp mod tyrkerne under 1. verdenskrig.

Filmens lange ørken-sekvenser i det overvældende bredformat sætter sig på nethinden, og Maurice Jarres iørefaldende musik er en klassiker i dag. Instruktøren står også bag de kritikerroste film Doktor Zivago og Broen over floden Kwai.

'Lawrence of Arabia' får nu dansk repremiere og bliver vist i 70 mm uden undertekster.

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (39 votes)
5.3
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Johnny Christian

Hatten af for Nordisk Film, for at bringe denne klassiker tilbage til biffen og så oven i købet i det oprindelige 70 mm format.

Wayne

Lawrence of Arabia er unægteligt en flot film. Men for et moderne publikum er den tung og meget langsom.

Scenerierne er imponerende og storslåede - og for datidens biografgængere, som ikke var berejste og som kun havde adgang til medier af tvivlsom kvalitet - må det have været en voldsom og bevægende oplevelse.

Det er stadig fantastisk at se de maleriske bjerge, og den endeløse ørken. Billeddelen er stadig filmens største styrke. Men flere scener foregår nærmest i real-time - man ser over adskillige minutter en silhuet af en rytter komme nærmere. Det ville ingen turde byde et moderne publikum idag. Tålmodigheden er en anden i vores hurtige hverdag.
Skuespillet er typisk teatralsk i forhold til tiden, og handlingen er romantiseret i en grad så den virkelige Lawrence sikkert dårligt ville kunne genkende sig selv.

Peter O’Toole er dog perfekt i rollen, for han ligner Lawrence på en prik - og lægger ansigtet i de rette martrede folder, når det kræves. O’Toole må iøvrigt være en af verdens uheldigste skuespillere - 8 gange blev han nomineret til en Oscar, uden at få den. Man gav ham dog en æres Oscar kort før hans død i 2013.
Instruktøren, David Lean, har valgt at fremstille Lawrence som en troskyldig sjæl, som modvilligt endte med at være på randen af et sammenbrud samtidig med at han optrådte som massemorder af nødvendighed.

Den måske mest kluntede episode i filmen beskriver Lawrence, der har udviklet sig til en fantast som tror på sin egen udødelighed - og bliver taget til fange af tyrkerne og tortureret. Scenen tjener som formål at undskylde Lawrence's had til tyrkerne - men virker alligevel mærkelig umotiveret.

Selve essensen i historien har været at beskrive den totale mangel på arabisk sammenhold under 1. verdenskrig. Tyrkiske styrker var langsomt, men sikkert i færd med at indtage store landområder - uden den store modstand. Englænderne og Franskmændene havde store interesser i Suezkanalen, og sikkert også i olien - men ville helst holde sig ude af en direkte konflikt med tyrkerne.

Derfor blev Lawrence et samlende symbol for de ellers meget uenige stammer. Og den del beskriver filmen ganske godt - godt båret frem af fremragende skuespillere som Alec Guinness, Anthony Quinn og Omar Sharif.

Den rigtige Lawrence levede i flere år efter konflikten, og var desuden involveret i efterretnings aktivitet i blandt andet Indien - og var en overgang rådgiver for Winston Churchill. Han døde ganske rigtigt som følge af en motorcykelulykke i 1935, 15 år efter den arabisk/tyrkiske konflikt.

Produktionen er som sagt flot, men stilen og hastigheden lever ikke op til nutidens normer. Jeg synes derfor at den mangler lige det sidste til at kunne betragtes som et rent mesterværk, men tæt på.

Simon

Man ved bare at når de første par minutter af filmen er en sort skærm med noget musik ind over, at man skal til at se en af de største klassikere nogensinde lavet. Filmen starter sindssygt godt ud med Lawrence som desværre dør i en motorcykel ulykke. Det er super godt lavet at vi så ser Jackson Bentley og manden man til sidst møder, som giver Lawrence hånden. Selve karakteren Lawrence skal man ligge mærke til. Han var en stor mand. Jeg elsker den måde han taler på, og er på. Det hele går selvfølgelig op i en højere enhed, da den legendariske David Lean instruer. Hans at skyde filmen på var helt umenneskelig.

Omar Sharif er troværdig som Sheriff Ali, men Peter O'Toole er helt vild. Det er jeg nød til at sige, han leverer en pragt præstation som Thomas Edward Lawrence. Han gør Lawrence til sin helt egen. Gregory Peck er også sygt god i To Kill a Mockingbird (bonusinfo: Harrison Ford's favorit film), men jeg synes nu at Peter O'Toole lige giver de ekstra 10 procent. Altså, Gregory Peck giver sig hundred procent, men O'Toole giver sig hundredeti.

Den varer tre timer og en halv. Men da den var færdig tænkte jeg: ”Neeeeeeej! Hvorfor nu?” David Lean's film har altid humor selvom de er bundseriøse, og det synes jeg er godt. Især i sådan en film som Lawrence of Arabia hvor de går meget i en ørken. Det er klart humoren som redder de sekvenser. Ikke fordi de er kedelige, overhovedet. Det er klart et plus i mine øjne.

Lawrence of Arabia kunne have været lavet i 1992. Lawrence of Arabia er det 20. århundredes svar på The Revenant. Lawrence of Arabia er ikke en film, men et stykke kunst, som ikke alle kan værdsætte. I dag er verden blevet til en gang action prut i et lokum, og derfor siger jeg at alle ikke kan værdsætte denne film. Man skal se Lawrence of Arabia som et stykke kunstværk. Uden denne film havde vi aldrig fået Star Wars filmene, Indiana Jones filmene (alt Spielberg's værk faktisk), 2001 og Alien(s). Se den, nyd den, og få en oplevelse for livet.

S. Rico

Men også meget meget lang. Det kan anbefales at fordele oplevelsen over et par aftener. For det ville være synd at falde i søvn til denne utrolig flotte film - selv om den indimellem kan synes som noget af en "ørkenvandring".

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.