I en række af sine film leverer Andrzej Wajda andre versioner af historiske begivenheder end dem, det kommunistiske styre i Polen sanktionerede - det er også tilfældet med 'Katyn'. Et af regimets største bedrag var mørklægningen af Den Røde Hærs massakre på over 15.000 polske officerer i Katyn-skovene i foråret 1940. En af de myrdede officerer var Wajdas far.

Sovjetunionen gav efter krigen nazisterne skylden for massakren, hvilket blev den officielle linje i det kommunistiske Polen, selv om tusindvis af polakker kendte sandheden. Wajda sammenvæver en række historier om ofrene og deres familier til en storslået og gribende filmfortælling.

‘Katyn’ skildrer familiemedlemmer, der venter i årevis på, at deres mænd, sønner og fædre skal vende tilbage, og beretter desuden om den farefulde kamp for at få sandheden frem om, hvad der skete i Katyn-skovene. Det fremgår i al sin gru af filmens eminent iscenesatte sidste 20 minutter, som man sent vil glemme. Wajda ventede det meste af livet på at realisere ‘Katyn’.