Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Krigsfotografen

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har skiftevis autentiske dramatiske passager fra krigszoner og rolige passager med hjemlige situationer. I flere scener befinder en krigsfotograf sig midt i meget utrygge områder, hvor der skydes og bombes. Der ses autentiske optagelser og stillfotos af både børn og voksne, der er såret eller dræbt af skud og bombardementer. Nogle af disse lig er sønderrevne og der vises eksempelvis et afrevet hoved. Filmen omhandler desuden fire børns tab af deres mor, og I meget triste klip vises deres sorg i forbindelse hendes begravelse, bl.a. da børnene græder ved morens kiste. På grund af filmens fremstilling af krig og død, vurderes det, at den kan virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 11-15 år, og filmen får derfor en 15-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
19.09.2019
| |
1 time 18 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Krigsfotografen
|
Versioner: se alle
2D, 2D m/ instruktørbesøg, Seniorbio, Filmperler
|
Billetter
Krigsfotografen

Den danske dokumentarfilm 'Krigsfotografen' handler om fotografen Jan Grarup og hans liv på hjemmefronten og ude i verdens brændpunkter.

Ude i verden er Grarup krigsfotograf i evig krydsild, men hjemme i København er han far til fire. Pludselig står han dog alene med forældreansvaret efter mange års flygtig tilstedeværelse, da hans ekskone bliver alvorlig syg af kræft. 

Grarup ønsker at forblive verdens bedste krigsfotograf. Men hvordan hænger vejsidebomber og snigskytter sammen med at have ansvar for fire børn?

'Krigsfotografen' tager med Grarup ud til forskellige krigszoner og følger ham tæt i det arbejde, der potentielt kan koste ham livet - en mulighed, han er indstillet på, mens han samtidig forsøger at være der for sine børn på bedste vis. 

Grarup har gennem sin karriere vundet en lang række på nationale og internationale priser for sine fotografier. 

Instruktøren Boris Benjamin Bertram afslutter med 'Krigsfotografen' sin trilogi om international konfliktløsning efter 'Diplomacy' om FN's sikkerhedsråd og 'Bush, Blair og Fogh' om krigen i Irak. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (25 votes)
5
4.2

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "... 'Krigsfotografen' [er] ikke bare en ægte krigsfilm, men en film om et menneske, der måske ligner en rockstjerne, men inderst inde kæmper med verdens mest fucked up work/life-balance. Jan Grarup er den ægte vare." (Morten Vejlgaard Just)

  • Ekstra Bladet

    "... et portræt af mennesket Jan Grarup i sit livs nok mest udsatte situation. Og som sådan en helt enestående oplevelse." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Det er et generøst og meget loyalt og næsten for kærligt portræt, der tegnes i filmen, som derfor svigter de seere, der er nysgerrige efter at få større indsigt i Grarups professionelle virke. Den viden kan man naturligvis selv opsøge, når nu filmen giver lyst til at vide mere." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Der kan være noget befriende ved dokumentarfilm, som leverer flere spørgsmål end svar. Det ville ligge fint i tråd med Jan Grarups filosofi som fotograf, men man savner slet og ret nogle scener, hvor Grarup reflekterer over [...] omkostningerne ved det liv som menneskeligt engagerende krigsfotograf, han har valgt som sit." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
TheDayDreamer

Normalt er jeg ikke typen der ser dokumentarfilm, og slet ikke i biografen. Når jeg sætter mig foran det store lærred, er det ikke for at blive ramt af en dosis realisme - det får jeg nok af i hverdagen, nææ, en biograftur er escapisme for mig, en flugt ind i en anden verden hvor mine problemer og bekymringer forsvinder, og jeg bare overgiver mig til en god historie - men en gang imellem sker der noget forunderligt....... man ser en reklame for en film, og bliver lidt nysgerrig, hvorefter man ser traileren, og vupti, så er ens interesse vakt!

Dette var hvad der skete for mig, da jeg havde set hvad "Krigsfotografen" handlede om, så jeg besluttede at jeg for en gangs skyld ville tage ind og se en dokumentar i biffen, og det fortryder jeg på INGEN måde at jeg gjorde, for den her skildring af et menneskeliv var så rørende og speciel at jeg sent vil glemme den!

Krigsfotografen Jan Grarup er vildt karismatisk, og at se ham på så fascinerende og inspirerende vis navigere den svære balancegang imellem fotograf i nogle af verdens mest højspændte brændpunkter og livet som kærlig far til sine børn herhjemme, det var en interessant og rørende portrættering og skildring af et menneskeliv, og hvordan det må være at stå med den enorme mængde ansvar på sine skuldre

Signe

Filmen har været med mig hele ugen. På den virkelig gode måde, fordi den sætter en masse tanker i gang. Derfor bliver jeg også nødt til at skrive denne lille anmeldelse efter at have læst Kim Skottes ord om filmen i Politiken. Jeg kender helt ærligt ikke hans filmsmag godt nok til at vide om hans kritik af filmen i virkeligheden er en indirekte ros. Jeg ved bare, at jeg er meget uenig i kritikken. Jeg synes netop det befriende ved filmen er, at den ikke giver en masse svar, men i stedet sætter et hav af tanker i gang: Fuck, hvor er hans søn ked af det. Fuck, hvor forstår jeg ham godt! Vildt, at Grarup er så drevet af sit kald, at han kompromisløst bliver ved med at opsøge al den død og ødelæggelse, som for længst har gjort ham syg. Jeg behøver ikke at betragte ret mange af Grarups fotografier for at forstå, hvor han vil hen og hvorfor han bliver ved.

Måske går nogen ind til filmen med en forventning om at se noget i stil med War Photographer fra 2001 om James Nachtwey. Lad være med det – læs undertitlen, den rammer meget godt denne fortælling om Grarup ind lige der mellem familien(s) og Verdens brændpunkter. Enjoy!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.