Cookie- og Privatlivspolitik

Knight of Cups

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en urolig, mørk og melankolsk grundstemning. Hovedfigurerne er ensomme og triste, og de skildres i miljøer præget af tomhed og forvirring. Adskillige scener har et psykedelisk eller drømmeagtigt præg; i én lidt uhyggelig scene vasker en ældre mand sine hænder i et fad med blod, og i en anden scene tilser en læge nogle forkrøblede patienter, som bl.a har store, blå og opsvulmede ben samt bylder i hovedet. I flere scener har to brødre voldsomme skænderier med deres far. Da filmen ikke indeholder vold eller voldsom dramatik, og da hovedpersonen ikke kommer til skade, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
24.03.2016
| |
1 time 58 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Knight of Cups
|
Versioner: se alle
2D, Særvisning
|

I det drømmende drama 'Knight of Cups' forsøger forfatteren Rick at finde en mening blandt festerne og kvinderne i Los Angeles og Las Vegas.

Der er nemlig noget, der mangler i Ricks liv, men han kan ikke præcist sætte en finger på det. I sin søgen indleder han forhold til adskillige kvinder, bl.a. lægen Nancy, som han tidligere har været gift med, og den betagende Elizabeth, som han har gjort gravid. Derudover kæmper han også med tabet af sin bror og det anstrengte forhold til sin far.

Særligt én hændelse fra Ricks barndom hænger fast i hukommelsen - en historie fortalt af hans far om en ung prins, der bliver sendt til Egypten af sin far for at finde en perle. Da prinsen kommer frem, giver folket ham et bæger at drikke af, hvorefter den unge mand straks glemmer alt om både perlen og sin far og falder i en dyb søvn.

Terrence Malick er efterhånden blevet kendt for de mere fabulerende og drømmende film, der er minder om et billeddigt. Det kunne man bl.a. opleve i Cannes-vinderen Tree of Life og To the Wonder. På samme måde er ‘Knight of Cups’ bygget op om en idé, hvor skuespillerne fik lov til at udfolde deres karakterer i lange indstillinger. 

'Knight of Cups' har Christian Bale i hovedrollen som den desillusionerede Rick, og han flankeres af en lang række af smukke skuespillerinder, bl.a. Natalie Portman, Cate Blanchett, Imogen Poots og Freida Pinto. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (19 votes)
2.8
3.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "En rejse ind i selveste erindringen hos en mand og en filmisk tour de force ud i stemninger og symboler." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Dybsindig? Slet ikke. Ligegyldig? Absolut!" (Henning Høeg)

  • Filmland P1

    "…med ’Knight of Cups’ er der bare så lidt fremdrift og så meget eksistentiel tomgang, at det er ufattelig nemt at beskylde den for at være lige så tomt som manuskriptforfatteren Christian Bales eksistens…" (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Historien afvikles springende i blændende betagende billeder [...]. Knight of Cups” er en både sjældent gennemtænkt og hensynsløs film. Den ligner ingen anden, jeg kender ..." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så fnysende, øjenrullende irriteret på en film og samtidig været så betaget af dele af den." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "Formen er fuldkommen original. I det mindste så meget er sikkert." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rasmus

En af de dårligste film, jeg nogensinde har set. Spild ikke dine penge!

filmpaastoffer

Knight of Cups er en meget smuk fremstilling af en mands livskrise. Gennem otte kapitler følger man Christian Bale på en eksistentiel rejse gennem tilværelsen. For nogen vil det være for meget - for andre et lille mesterværk.

Wayne

Men tilsyneladende er han ikke til at stoppe, efter han for alvor er kommet tilbage - efter pauser på 20, 7 og 6 år!

Det er dog ikke alle hans film som er lige spiselige.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.