Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Klassefesten 3: Dåben

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en gennemgående humoristisk tone. Der er enkelte scener med lettere dramatisk indhold: En person skærer sig i fingeren, så det bløder, og forskellige genstande ses i brand. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
06.10.2016
| |
1 time 37 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Klassefesten 3: Dåben
|
Versioner: se alle
2D, Danske undertekster, Seniorbio, Babybio, Klassefesten Marathon
|

Den danske komedie 'Klassefesten 3: Dåben' handler om vennerne Andreas, Niels og Thomas, der hver især har deres at se til.

Specielt Andreas har det hårdt. Han er ikke kommet videre siden sin skilsmisse, men det er ekskonen Hanne til gengæld og har fået en succesfuld, ny kæreste og en skøn datter. For at gøre det hele meget værre har parret oveni købet bedt Andreas være gudfar.

Den pressede Andreas siger modstræbende ja og vil nu vise alle og enhver, at det går ham mindst lige så godt. Med kun fem dage til ceremonien beslutter Andreas, at han er nødt til at have en kæreste med – og hvilket sted er bedre egnet til at skaffe en date end en singlehøjskole?

'Klassefesten 3: Dåben' er ligesom sine to forgængere en komedie, der går til grænsen - og nogle gange lidt over. På dette punkt minder filmserien om den amerikanske Hangover-trilogi, men har selvfølgelig en genkendelig, dansk stil.

Komedien havde noget at leve op til. De to første film solgte hhv. 505.000 og 596.000 billetter i biograferne. 3eren endte med 539.000 billetter. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (2755 votes)
4.5
2.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Forhåbentlig ender det hele med film nummer tre, for idéen om, at Thomas og Niels tager Andreas med på singlehøjskole, er en anelse lam i betrækket. Panisk pandekage med panik på toppen." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Forfatterne er de samme som i de to foregående film [...] - og undskyld mig, men det ender desværre i en slags ‘Far til fire’ eller ’Min søsters børn’ – for voksne." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Skabelonerne, stereotyperne og de bedagede kønsroller er nærmest ved at falde over hinanden i bar behagesyge, og det er både sørgeligt og skræmmende, at vi stadig ikke er nået videre. Endnu en dansk komedie der intet kan eller vil." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Er 'Klassefesten 3' et seriøst bud på den moderne, danske folkekomedie anno 2016? Så står det virkelig sløjt til." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Sort humor og fornemmelsen af, at der er noget i klemme i den alder, hvor mange ting er ved at være sidste udkald [...] giver 'Klassefesten 3' en dimension, hvor humor ikke bare er noget, der bliver udløst på den mest forudsigelige måde." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lizetteuser/507285

Den første var god, den anden bedre, men 3 'er her, slår da dem alle ud med humor.
Man ligger total flad af grin, og det er ikke bare en enkelt gang eller to. Næ forberede dig på grine hele filmen igennem.
Der er kun en ting af sige:: Sjov. Sjov. Sjov.

kirsten

Herligt - grinte så brillerne duggede- skøn film som kærligt beskriver livets mange kvaler ❤ 6 stjerner herfra

Tim

Var til premiere på Klassefesten 3 i går og lad mig sige med det samme, det er én lang grine/latter fest!!

Der er ikke mange pusterum imellem de gode grin, klask på låret eller "tå-krummende" latter! Klassefesten 3 er bare en sjov film og klart den bedste i serien!

Handlingen er så som så, men samspillet mellem de 3 hovedpersoner og den lange stime af sjove, absurde, pinlige og hovedrystende morsomme scener, er noget af det sjoveste længe!

Så skal du have rystet latter-musklerne, så kan Klassefesten 3 i den grad anbefales!

Gitte <3user/16815

3 veninder og jeg var inde og se forpræmiere på Klassefesten 3, i går aftes.
Vi grinede fra start til slut.
Den er klart den bedste af alle tre.

Michael Elo

Var til forpremiere i forgårs og kan kun anbefale den, hvis man vil have et godt grin.

1´eren og 2´eren er virkeligt sjove men 3´eren er så sjov, at bare jeg tænker på den griner jeg lidt.

Det er meget lang tid siden, jeg har set så sjov en film.
De fleste komedier er sjove indimellem, men ikke hele filmens længe. Det er "Klassefesten 3"!

Se den! Den er hysterisk morsom!

Maria

Jeg var inde og se "Klassefesten 3" i dag. Den var skide skæg!

Jeg synes trilogien slutter af på en rigtig god måde. Der var et par gange hvor hele salen var helt færdige, med tårer i øjnene af grin og generelt synes jeg at humoren fungerede.

Selvfølgelig havde den sine platte tider, men hvilke komediefilm har ikke det? Trioen fungerer bare super godt og man kan se at der er god kemi mellem skuespillerne.

"Klassefesten 3" er i den grad anbefalelsesværdig, så tag endelig ind og se den hvis du trænger til et godt grin.

Troels

Glæder mig til den kommer....Kan kun blive godt....

GiwizZeni

Jeg så traileren til denne film som en af flere forfilm i går i en halvfuld biograf. Lad mig bare sige, der var meget stille. Jeg grinede ikke én eneste gang. Helt nøjagtigt. Jeg talte selv efter...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.