I Kim Kanonarm følger vi også nogen eksistenser, der lever mere eller mindre udenfor det etablerede samfund. Kampen for at have et liv og noget socialt samvær fører disse meget specielle typer sammen i et fælleskab omkring den meget snævre og specielle interesse - gamle arkadespil fra 1980érne. Kim Købke får den vanvittige idé at ville slå verdensrekorden i at spille skydespillet Gyruss 100 timer træk uden at dø (blive skudt ned af fjendtlige rumskibe mm.), og uden at sove (stort set). Dette umulige projekt kan Kim Kanonarm, som han kaldes blandt vennerne, kun gennemføre, hvis han kan få hjælp af sine venner, der har ret så specielle evner, der kan komme i spil i dette tossede verdensrekordforsøg. Filmen svinger lige fra flipper-spil fra 80érne til kvantemekanik og mønstergenkendelse i Bach´s værker. Filmen portrætterer en gruppe meget anderledes udfordrede mennesker, med en varme men også med en forståelse for, at ikke alting er lige nemt for dem. Deres fælles interesse, behov og evner til at hjælpe hinanden, er med til at give dem indhold i tilværelsen. Filmsproget, der er anvendt, passer perfekt til den historie, der skal fortælles. Bio Mors har den ære at vise ”Kim Kanon” inden den har været sendt rundt til offentlige visninger (dog på Cpdhox), så denne gang er vi virkelig fremme i skoene. I filmens materiale bliver filmen nævnt som en feelgood film. Vi ser den også som en kærlig men også alvorlig skildring af en gruppe mennesker, der på trods af deres udfordringer får et liv og et socialt samvær til at fungere.