Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Jurassic World

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en meget intens, actionpræget stemning, og indeholder talrige voldsomme scener med mennesker der jages og dræbes af dinosaurer. I en længere sekvens følges en kvindes dødskamp, som ender med at et havvæsen på drabelig vis spiser hende. I andre ligeledes voldelige scener skriger mennesker af frygt og smerte når de fortæres af drabelige dinosaurer. Scenerne er imidlertid ikke udpenslede, samt de efterfølges oftest af mere rolige scener med komiske elementer. Desuden foregår filmen i et urealistisk univers, og den forløses positivt uden at nogen af filmens hovedfigurer kommer alvorligt til skade. Filmen vurderes på den baggrund alligevel kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
11.06.2015
| |
2 timer 4 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Jurassic World
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Babybio, First Class - 3D, First Class - 2D, Level 7 - 3D, Seniorbio - 2D
|

Filmen 'Jurassic World' foregår 22 år efter de tragiske begivenheder på øen Isla Nublar. 

En ny velfungerede og succesfuld park, kaldet Jurassic World, er sidenhen blevet bygget op omkring rigmanden John Hammonds vision om at bringe dinosaurerne tilbage til live.

Selv fortidens øgler kan dog blive hverdagskost, og parken har det sidste årti oplevet et fald i besøgstal og popularitet. For at afhjælpe problemet opfindes en ny attraktion - en genmodificeret dinosaur, der er større end en T-Rex, men desværre også fjendtlig og dybt intelligent.

Nu er parkens 20.000 gæster fanget på øen, mens dino-racens seneste pragteksemplar er på jagt efter føde.

Adventure-filmen 'Jurassic World' fortsætter den serie, som begyndte i 1993 med Jurassic Park. Steven Spielbergs moderne klassiker præsenterede den perfekte blanding af familieunderholdning, uhygge og effekter.

Efterfølgerne The Lost World: Jurassic Park (1997) og Jurassic Park III (2001) levede aldrig helt op til standarden, men det vil instruktør Colin Trevorrow, samt skuespillerne Chris Pratt og Bryce Dallas Howard, nu forsøge at rette op på. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1966 votes)
4.5
3.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "De opbyggelige budskaber er pakket ind i effektiv action i et hæsblæsende højt tempo, neglebidende spænding på vores centrale karakterers vegne og velplacerede glimt af humor." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "'Jurassic World' er blockbuster-guf af allerhøjeste klasse." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[...] ret skal være ret. Ophobningen af tåbeligheder, usandsynligheder og klicheer er skam pakket flot ind [...]." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "I den første halvdel af filmen er humoren, karakterbeskrivelserne og advarslerne til menneskeheden fuldt på højde med Spielbergs original, hvilket absolut er lidt af en bedrift i så nedslidt et univers." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "På sin vis flot nok, men filmen har så store begrænsninger, at den bliver et flop." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Ikke overraskende er 'Jurassic World' præcis det sensationsjagende spetakel, som dens tematik opponerer moralsk imod [...]." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "Jeg savnede sådan en fornemmelse af forundring og begejstring, at filmen havde det for vildt over sine væsener og faktisk kunne lide dinosaurer og dvælede ved dem – i stedet for straks at skrue op på 110 procent død og ødelæggelse, som om det var den eneste måde at fange publikums interesse på." (Linea Maja Ernst)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lea JinxedGinger Hansen

((SPOILERS))

Rigtig fed film, har altid været stor fan af Jurassic Park filmene.
Vil dog sige at nogle detaljer i filmen er simpelthen åndsvagt. En Dino forsvinder i et bur, og de tænker ikke på at tænde for GPS'en de har på den, før der er folk inde i buret.

Og så har ingen i det lab der har skabt den, tænkte over hvad de har mixet den med. De burde vide på forhånd hvad den ville kunne når de har blandet den specifikt med dyr de kendte i forvejen.

Flemminguser/240445

Den var så tåbelig og kvalmende ringe at jeg mangler ord. Første halvdel var okay, men så tog den et smut ned af Idiotic Lane.

Piauser/710435

Lyder som anmeldelsen fra Jyllandsposten - jeg læser kun Berlingske og de var vilde med filmen.

mads

jeg har lige været inde og se den og må sige at det er den bedste siden film nummer 1 (jurassic park) de har altid været mestre til effekter og det kan man sige om jurassic world flot arbejde

Aurori

Ja, der er jo ikke noget nyt i dinoerne. Filmen er flot lavet og konceptet går lige efter bogen.

Annutte

Jeg håber at den dag jeg sidder på plejehjem, der stadig udkommer jurassic film på fuld smadder.
De her film må bare ikke uddø.
Godt lavet. Fed film!

Kriss

meget forudsigeligt plot, kunne være lavet federe - men gode referencer til forrige film, men bliver aldrig ligeså god som den første :) men flot lavet, helt sikkert

Odessa

...var jeg virkelig positivt overrasket!
Fantastisk film, med lækker underholdning. Mange gode referencer til den første film, og jeg følte jeg var inde og se den første film igen. Ja, plottet kan man hurtigt gætte sig til, men jeg følte at filmen formåede at levere det alligevel - og man får helt sikkert sit "dinosaur trip" ved at se filmen. Var dog lidt skuffet over at kendingsmelodien bliver spillet, og så ser man ikke en dinosaur i starten, men mindre detalje!
Filmen formåede at få mig til at grine, sidde på "the edge of my seat", fælde en lille tåre - og bare generelt i godt humør. Jeg skal ind i biografen og se den igen - 10/10!!

Zakarias

Jeg respekterer din mening, og jeg syntes selv filmen var ok, ikke noget fantastisk, men der var underholdningsværdi nok til at kunne proppe popcorn i ens mund og have en fin oplevelse.

Men at føle man er inde at e den første film igen burde ikke være positivt, der var scener som var direkte ud af den første film, f.eks. da der er nogen der kører i jeepen og raptorerne løber ved siden af dem.

Et til problem: Det er meningen at Indominus Rex skal være større og mere frygtindgydende end t-rex'en. Men alligevel syntes jeg at i deres kamp mod hindanden, t-rex'en virker større og stærkere.

Men apropos kampen mellem de to, den kamp var alle pengene værd!

Hvis bare hele filmen havde været ligesom den sidste kamp og ikke bare i små stykker.

Wayne

Man kan sagtens se at Spielberg er producer på filmen - den er i fin tråd med de tidligere, og måske især den første. Der er gode referencer i opbygningen og til enkelte scener i forhold til Jurassic Park.

Alt i alt en fin actionfilm, dog med et par plothuller som dog ikke skæmmer filmen for alvor på grund af glimrende action som fører filmen videre, inden vi når at reflektere for meget over det.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.