Adventurefilmen 'Jurassic World 2: Fallen Kingdom' er efterfølgeren til den populære Jurassic World.
Tre år efter, at vi forlod Isla Nublar, lever dinosauerne i bedste velgående på øen, men et vulkanudbrud truer deres eksistens. Claire, der nu styrer en dyrerettighedsorganisation, forsøger at finde en løsning, så fortidsøglerne kan blive reddet fra deres endelige.
Da hun pludselig får hjælp fra uventet kant, drager hun tilbage til øen sammen med dyreadfærdseksperten Owen for at påbegynde en større redningsaktion. Men endnu engang viser menneskets grådighed sig at være den allerstørste trussel.
Chris Pratt og Bryce Dallas Howard vender tilbage i rollerne fra den forrige film, sammen med en gammel kending fra Jurassic-franchisens to første film, nemlig Jeff Goldblum, der igen spiller Ian Malcolm i en kort gæsteoptræden.
'Jurassic World 2: Fallen Kingdom' er det femte kapitel i den samlede dino-saga, som startede med Steven Spielbergs klassiker Jurassic Park i 1993, mens den er anden del i en ny tiltænkt Jurassic-trilogi skrevet af Colin Trevorrow, der stod bag den første World-film, og som også skal instruere den næste og sidste i rækken, Jurassic World 3, i 2021. (copyright: kino.dk)
Varm op til din biograftur med vores podcast om Jurassic-filmene.
Jeg er stor fan af hele serien,og synes bestemt ikke denne skuffer!
Selvfølgelig er der enkelte ting, som ved de andre, går igen, men personligt synes jeg ikke det gør noget.
Denne er utroligt emotionel og flot lavet, med flere skønne karakterer, man gerne vil se mere til og jeg kan slet ikke udtrykke, hvor meget jeg glæder mig til 3'eren (/6'eren)!
Chris Pratt var en velkommen fornyelse til serien. Men denne film er bare et ekko at de tidligere film og gentagelser er bare kedelige.
Så forudsigelig en film, at jeg gættede hver enkelt scene inden de næsten var gået igang.
Og jeg er ikke den store film-maniac. Ser faktisk sjældent film.
Havde det ikke været for Pratt havde jeg ikke set filmen til ende.
Må håbe 3’eren kan byde ind med en mere uventet drejning.
Ja, det er jo set før, men vi bliver aldrig trætte af dinosaurer, så selvfølgelig var vi inde at se den her. Og den er god. Selvfølgelig enormt forudsigelig, men stadigvæk god! Faktisk er den efter min mening bedre end Jurassic World 1, og effekterne er fantastiske. Vi er fans, så kom bare med den sidste i rækken. :-)
Jurassic filmene har fulgt mig gennem min opvækst, og blev så glad da jeg hørte at Jurassic World, og derefter Jurassic World-Fallen Kingdom kom ud. Og må sige at jeg ikke blev skuffet i første del, som sådan blev jeg heller ikke skuffet i den anden film. Dog vil jeg mene at historien er lidt tynd, der kunne have været mere. Men grafikken og special effects gør det rigtig godt gennem hele filmen. Men alt i alt en god film, Chris Pratt og Bryce Dallas Howard gør det rigtig godt igen. Glæder mig allerede til den næste om 3år.
Der er mange af de sædvanlige Jurassic momenter, med fede effekter. Bare synd den bliver trukket lidt for langt ud til sidst.
Det er same, same. Men ok god, hvis man er til denne række af film.
Med så mange dinosaur film på bagen, kan man næppe forvente det vilde.
Desværre lægges der meget pres på, at der igen igen skal skabes en ny dinosaur for at imponere. Tror virkelig ikke der er behov for dette, hvis bare der er et nogenlunde plot...
Men stadig, det hele ser godt ud, der er rimelig spænding og man føler sig vel underholdt. Jeg er dog glad for, jeg så den til en 50'er på årets biograf dag.
Ja sørme så, men denne gang er der fart over feldtet, ikke de langtrukne sener som i de andre film af samme navn, men >Bang< hårdt på og et ryk tilbage i sædet, jeg kan ikke sige så meget mere andet en, er du til eventyr af 1st klasse, så tag ind og se den, den er alle pengene værd i 3D
Tja - elementært spændende - flotte animationer.
Se den
Bruger anmeldelser (49)
Skriv din egen anmeldelse