Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Julefrokosten

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
06.11.2009
| |
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Julefrokosten
|

'Julefrokosten' er ny komedie med Mick Øgendahl af instruktøren bag 'Blå mænd'.

Årets julefrokost hos autoværkstedet Holgers Auto står for døren, og alle i det hyggelige værksted glæder sig gevaldigt.

Det gælder også den nyansatte værkfører Anders Bo, der efter de første ti snaps ikke kan lade være med at falde for alle de skøre og skæve eksistenser; ikke mindst Holgers datter Amalie, der bliver skarpt bevogtet af den retarderede og hårdtslående fejedreng Buller.

Traditionen tro går julefrokosten fuldstændig amok, alle smider deres hæmninger, og hverdagens små stridigheder blusser for alvor op. Det viser sig også, at Anders Bo ikke kun er med til julefrokosten for at feste med sine nye kolleger, han har en skjult dagsorden, der pludselig sætter hans popularitet hos sine nye venner og nyfundne kærlighed til Amalie på spil.

Og når promillen har taget over, kan det kun gå galt!

'Julefrokosten' er instrueret af Rasmus Heide og produceret af Ronnie Fridthjof, der begge stod bag succesen 'Blå mænd'.

Køb musik fra filmen her

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (2289 votes)
3.8
2.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... sjov med sex og prutter er sværere at mestre end som så og er leveret mere raffineret og originalt af en lang række TV- og filmkomikere fra Borat til Bamse og Kylling. Og det pynter ikke, at de mange skønne skuespillere er blevet instrueret i at overspille, som var det et remake af De Nattergales 'The Julekalender'." (Iben Albinus Sabroe) ()

  • BT

    "... der er få forfriskende forsøg på at lave en sjælden omgang slap-stick i dansk film, men det er ganske få øjeblikke i én stor plat brandert." (Jacob Wendt Jensen) ()

  • Ekstra Bladet

    "Den eneste, som har noget, der minder om værdighed tilbage efter denne julefrokost, er Søren Malling, der ejer alt det talent for at levere en – endda begrænset – morsom replik, som alle andre savner her. Han er stjernen – og stjernen i denne anmeldelse er hans." (Kristine Krefeld) ()

  • Jyllands-Posten

    "Grovfarcen 'Julefrokosten' tør ikke være så gennemført plat og kynisk, som den har anslag og stedvis talent til, og opløses i sentimentalitet. Men den har bestemt sine øjeblikke." (Jakob Levinsen) ()

  • Politiken

    "Det er alt sammen meget, meget fjollet. Men det er altså også en dansk folkekomedie, som ikke er bygget op omkring et fiktivt tv-show. Og det er en dansk folkekomedie, som ikke også gerne lige vil være sådan lidt romantisk komedie i forbifarten bare for en sikkerheds skyld." (Kim Skotte) ()

  • Weekendavisen

    "... det må gerne være fjollet, voldsomt, grotesk, fortegnet, hvad som helst man forbinder med grov farvehumor. Men filmen hér er slet ikke noget. Manuskriptet hænger ikke sammen, og instruktionen lader alle i stikken." (Bo Green Jensen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Line

Er ellers vild med de fleste af skuespillerne og instruktøren, men her er der ikke noget at kmme efter. De er meget kedelig!

Christina

Filmen handler om, hvor vigtigt det er stå samn som et team på en arbejdsplads. Og hvor vigtigt det er at fortælle om hvordan det går med ens liv og velvære.. (Li'som reklamen fra TV) For hvis man ikke gør det, kan det ende med at blive et total flof.. men udover alt det, er den også meget underholdende og man kan ikke andet end at elske dens humor, facon og facade :)

Henrikuser/304220

Jeg har aldrig skrevet en filmanmeldelse før, men når jeg bliver bombarderet af en så talentløs film, så bliver jeg nødt til det. Har selv været medforfatter på Anja efter Viktor i sin tid og selv om genren er noget af det samme, så har dem der har skrevet og instrueret julefrokosten overhovedet intet begreb om, hvad humor er. Utroligt at nogen har smidt penge i sådan noget lort.

Nickuser/656100

elendig lyd som det meste af tiden, stemmer lyder som noget der er spillet ind over, og da jeg prioritere lyd som en vigtig ting når jeg er i biffen så må det alt andet end lige trække gevaldigt ned. Det gør det så ikke bedre at filmen generelt ikke er særligt spændende og fængende, dog vil jeg sige der er enkelte sjove øjeblikke, men ikke noget jeg er ved at rive kæben af led over! ikke noget jeg vil anbefale til andre som skulle ind og se en film.

Klart bunden af dansk film!

Simone

trods de dårlige anmeldelser troppede jeg og kæreste op til en hylemorsom julefrokost... popcornene blev ikke spist, pga. den konstante latter der gjorde kæbemusklerne helt ømme... kan kun anbefale den, og skal i hvert fald have den når den kommer på DVD...

Erikuser/220958

hvor får de det fra ... alle de sjove indslag ...
og så sidder man bagefter og spørger sig selv hvad handlede den film om???
Erik

Michael

Havde en elev med i biografen, som er 13 år, og eeeelsker Mick Øgendahl, og hans kommentar efter filmen siger alt: "undskyld jeg valgte den film. Den var godt nok ringe"
Er bange for at lyde som en crumpy old man, men troede faktisk, at med Simon & Malou havde dansk film nået lavmålet. Men nej :-( Julefrokosten er simpelthen pinlig ringe fra start til slut, og fik jeg valget igen, ville jeg foretrække sand i øjnene en hel dag, frem for at skulle se den her film.
Den eneste trøst jeg har, at det var i skoletiden, at jeg var lønnet, og ikke brugte min egne penge. Men det er 90 minutter spildt i mit liv, jeg aldrig får igen. Pinlig dårlig film, elendigt skuespil på dillitantniveau. Kun Søren Balling kan være sin indsats bekendt. Det er en om'er

Kennethuser/446349

Jeg var med 8 venner inde og se den inden vores egen Julefrokost..
Vi lå flade af grin hele tiden så den kan stærkt anbefales at se inden jeres egen julefrokost i år...! Men tvivler jeres bliver lige så sjov og mærkelig.!!!
Kenneth

Camillauser/911910

Jeg syns helt klart, at filmen er rigtig god og sjov.
Det er helt klart en film, der skal ses.
Jeg syns, man kan se den igen og igen.

Cecillie

haha blev rimlig overrasket, grinte rimlig tit, og det have jeg dog ikke troet. så hvis du vil have et godt grin så se den :D

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.