Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Julefrokosten

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
06.11.2009
| |
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Julefrokosten
|

'Julefrokosten' er ny komedie med Mick Øgendahl af instruktøren bag 'Blå mænd'.

Årets julefrokost hos autoværkstedet Holgers Auto står for døren, og alle i det hyggelige værksted glæder sig gevaldigt.

Det gælder også den nyansatte værkfører Anders Bo, der efter de første ti snaps ikke kan lade være med at falde for alle de skøre og skæve eksistenser; ikke mindst Holgers datter Amalie, der bliver skarpt bevogtet af den retarderede og hårdtslående fejedreng Buller.

Traditionen tro går julefrokosten fuldstændig amok, alle smider deres hæmninger, og hverdagens små stridigheder blusser for alvor op. Det viser sig også, at Anders Bo ikke kun er med til julefrokosten for at feste med sine nye kolleger, han har en skjult dagsorden, der pludselig sætter hans popularitet hos sine nye venner og nyfundne kærlighed til Amalie på spil.

Og når promillen har taget over, kan det kun gå galt!

'Julefrokosten' er instrueret af Rasmus Heide og produceret af Ronnie Fridthjof, der begge stod bag succesen 'Blå mænd'.

Køb musik fra filmen her

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (2289 votes)
3.8
2.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... sjov med sex og prutter er sværere at mestre end som så og er leveret mere raffineret og originalt af en lang række TV- og filmkomikere fra Borat til Bamse og Kylling. Og det pynter ikke, at de mange skønne skuespillere er blevet instrueret i at overspille, som var det et remake af De Nattergales 'The Julekalender'." (Iben Albinus Sabroe) ()

  • BT

    "... der er få forfriskende forsøg på at lave en sjælden omgang slap-stick i dansk film, men det er ganske få øjeblikke i én stor plat brandert." (Jacob Wendt Jensen) ()

  • Ekstra Bladet

    "Den eneste, som har noget, der minder om værdighed tilbage efter denne julefrokost, er Søren Malling, der ejer alt det talent for at levere en – endda begrænset – morsom replik, som alle andre savner her. Han er stjernen – og stjernen i denne anmeldelse er hans." (Kristine Krefeld) ()

  • Jyllands-Posten

    "Grovfarcen 'Julefrokosten' tør ikke være så gennemført plat og kynisk, som den har anslag og stedvis talent til, og opløses i sentimentalitet. Men den har bestemt sine øjeblikke." (Jakob Levinsen) ()

  • Politiken

    "Det er alt sammen meget, meget fjollet. Men det er altså også en dansk folkekomedie, som ikke er bygget op omkring et fiktivt tv-show. Og det er en dansk folkekomedie, som ikke også gerne lige vil være sådan lidt romantisk komedie i forbifarten bare for en sikkerheds skyld." (Kim Skotte) ()

  • Weekendavisen

    "... det må gerne være fjollet, voldsomt, grotesk, fortegnet, hvad som helst man forbinder med grov farvehumor. Men filmen hér er slet ikke noget. Manuskriptet hænger ikke sammen, og instruktionen lader alle i stikken." (Bo Green Jensen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

højde med blå mænd. Skuffende, når man tænker på de kræfter der er med i filmen.

Cary Grant

Anmeldelse af film er i forhold til filmene. Julefrokosten tilfredsstiller, udfra de præmisser, der er for fjolle film komedier. Sjovt ind imellem pinligt, og latterbrøl. Det gjorde de bare ikke, og stop betyder ikke stop.

Holger

En mærkelig blanding af persontyper, platte og flade jokes og dårligt, overspillet skuespil og en meget haltende handling.

Anders Berthelsen gør det rimelig godt( dog lidt overspillet) som den nervøse mekaniker der gerne vil sætte alle andre tilfreds og som selv er en dørmåtte.

Anders Voss i hovedrollen som "Anders Bo" spiller utrolig akavet og kunstigt og man lever sig derfor aldrig rigtig ind i hans rolle. Han får kun lidt point pga hans nutteindex <3

Annegrethe Bjarup-Riis gør sig store anstrengelser for at virke sjov, men det lykkes aldrig rigtig.

Den unge knægt i filmen virker totalt malplaceret og spiller i øvrigt sin rolle utrolig dårligt, og efter anden gang han siger " Det sagde hun også i går" der har man ligesom fattet det. (Ha, ha, ha eller...)

Selvom Thure Lindhart er en glimrende skuespiller, falder han totalt igennem i rollen som Franz, en ligegyldig person man hurtigt glemmer.

Filmens handling og humor er på niveau med en amerikansk komedie i den virkelig platte ende. For mig bliver handlingen totalt tabt på gulvet at plathed og generelt dårligt skuespil.

Fraklippene i rulleteksterne var faktisk der jeg grinede mest, så derfor får den også lidt point for det.

Grete

Jeg blev vildt skuffet.
Har set "Blå mænd" og synes den var god.
Jeg troede "Julefrokosten var en moderne udgave af den gamle
klassiker af samme navn.
Men den var for overdrevet - det var ikke sjovt. Nærmest pinligt
Grete Pedersen

JØRGENuser/303677

Sikke en latter man fik ud af denne film

S. Rico

Den vinder næppe nogen priser, men som familieunderholdning en fredag aften gør den det ganske godt. Selv om det er totalt plat, så måtte jeg alligevel overgive mig til latteren flere gange undervejs. Og de yngste i familien kan også få noget ud af den.

suser/775010

Hold da kæft for en gang lort. Total plat. Spild af tid og penge.

Tit

Julefrokosten er nu meget underholdende. Hvis man er til plat humor vel og mærket ;)

trineuser/642469

der er mange sjove scener men også enkelte koksere ialt god underholdning men ikke stor kunst

larsuser/473241

elsker tegnefilm med dyr

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.