’Joyland’ er et uforudsigeligt knopskydende familie- og kærlighedsdrama, der både leverer både storby-puls, gulvvask-realisme og saftige hemmeligheder, der kommer for en dag. I millionbyen Lohore er Haider hjemmegående husfar i et velfungerende ægteskab. Mens hustruen Mumtaz tjener pengene i sin skønhedsklinik, udlever Haider i smug sin drøm om at danse – og det i en natklub, hvor han forelsker sig hovedkulds i showets stjerne. Som er homofobisk transvestit.

Det kan lyde som en præmis for en film, der enten vil bekræfte konservative familieværdier eller omstyrte dem med vold og magt. Men Saim Sadiq er oprigtigt interesseret i de følelsesmæssige aspekter af sammenstødene. Når kærligheden er asymmetrisk, er smerten dobbelt. De trange hjem bobler af hedt begær, overvågning og frustrationer, men der er meget kort vej til den ligefremme sanselighed.

Det er realistisk, melodramatisk og rørende på én gang – fint eksemplificeret af Haider, der kører gennem natten på sin nedslidte motorcykel med en gigantisk papfigur på skødet forestillende hans elskede, pailletklædte Biba, som han nægter at opgive drømmen om.

’Joyland’ er en fontæne af en film. Den fortjener et bredt publikum, og den vil helt sikkert føje nye nuancer til dit billede af Mellemøsten og dens filmkunst. Måske også af kærlighedens veje.