Filmen 'Jeg hedder stadig Trinity' handler om de to brødre Bambino og Trinitá, hvor Bambino prøver at oplære sin bror i at være fredløs.
Enzo Barboni sidder igen i instruktørstolen til denne western, som er sequel til 'De kalder mig Trinity'.
Fortsættelsen til De Kalder mig Trinity er ikke helt på højde med den første. Jeg kunne eksempelvis godt have undværet at se Trinity-brødrenes forældre. Det ødelægger lidt af magien og det mytiske ved deres ophav. Til gengæld er det super fint, at vores to helte på ingen måde er gennemførte good guys i denne film. Faktisk nærmest det modsatte - men mon ikke de redder dagen til sidst...
Reelt er Trinity filmene vel bare B-film, men jeg er vild med de to Trinity film. De leverer en fantastisk humor og samspil og man er fremragende underholdt.
Film man kan se igen og igen og som man bliver glad af hver eneste gang. Jeg er altid fremragende underholdt. Man skal muligvis være vokset op med dem for at være så godt underholdt som jeg.
De to brødre som altid skændes, men alligevel er på samme side, roder sig ud i en masse nævekampe. Og selv om de er i undertal så kommer de altid sejr-rigt ud. Og kommer det til skydevåben så er ingen bedre end de to.
Det er ikke plottet eller historien der driver disse film, men Terence Hill som er fantastisk og vel i hans bedste præstation på det hvide lærred nogen sinde samt hans film-bror, Bud Spencer som den lidt mere tavse bror der deler på tæven.
Deres samspil og humoren gennemsyrer filmene, der kan ses igen og igen og er lige gode hver eneste gang.
Mange af de andre film med Terence Hill og Bud Spencer er også værd at se, men Trinity Filmene er deres bedste og 1'eren er vel lige tanden bedre end 2'eren selv om den også gør det ret godt.
Terrence Hill og Bud Spencer var så stor en succes, at det krævede en fortsættelse - og mange andre film derefter.
Herligt western, med et glimt i øjet.
Bruger anmeldelser (3)
Skriv din egen anmeldelse