Man kan jo ikke gå rundt og sige, at man er filmfan og stor Lars von Trier fan uden at have set et eneste værk fra dansk films godfather nummer ét: Carl Th. Dreyer.
Så da jeg så, at Filmstriben har en stor samling af hans vigtigste film liggende, så var det bare med at komme igang.
Jeanne d'Arcs Lidelse og Død er uden tvivl den mest intense stumfilm, jeg nogensinde har set. De verdensberømte close-ups virker stadig den dag i dag og går lige i hjertet. Filmstribens version er en flot restaureret udgave med overraskende skarpe og sprøde billeder. Dette er med til, at man kommer endnu tættere på karakterenes ekstremt udtryksfulde ansigter. Den ledsagende orgelmusik akkompagnerer filmens tema og følelser perfekt.
Lad mig blot starte ud med at sige at Dreyer efter min mening er Danmarks bedste instruktør nogensinde ( ja bedre end Trier).
Han lavede slet og ret nogle film der ikke set lige nogen andre.
Han lavede Ordet som nok er den dybeste og smukkeste danske film nogensinde.
Han lavede Vampyr som er en af de mest stemningsfulde gyserfilm jeg hidtil har set.
Og så lavede han La passion de Jeanne d'Arc som er hans mesterværk og som siden dengang har stået som en minepæl indenfor film historien.
Aldrig nogensinde ( og jeg mener nogensinde) har jeg set så tragisk, så smuk. så uhyggelig og så ægte en præstation fra nogen skuespiller overhovedet.
Maria Falconetti springer simpelthen ud af filmen og tager så hårdt fat i en så det at det går helt ond på sådan en måde at vi helt og fulkommen føler hendes smerte.
Hendes ansigt er altid i centrum ved hjælp af fantastiske Close up billeder og det går at Maria ikke blot spiller Jeanne d'Arc , hun er Jeanne d'Arc!!! Og lige som hende havde Maria ligeså en tragisk skæbne med hendes liv.
Siden den film har mange instruktører, skuespillerinder prøvet og ramme det samme som Dreyer gjorder men de har på alle måder alle sammen fejlet.
Og det er fordi de simpelthen ikke var Dreyer.
Fordi Dreyer gjorder lige lidt mere end de andre.
Han vidste nemlig lige præcis hvad for en præstation han ville have ud af Maria, og derfor kørte han lige præcis så hårdt på hende så hun blev perfekt.
Desværre havde det efterfølgende en tragisk virkning på hendes liv men det en anden historie.
Filmen findes i utallige versioner, med forskellige underlægnings soundtracks ( og visse gange er det endda blevet spillet live sideløbende med filmen).
Men for at vi skal føle filmens virkelige smerte og tragedie vil jeg faktisk mene at man ( første gang) skal se filmen uden musik, fordi der rammer den efter min mening lige en tand hårdere, og så gør det også mere ondt. Og det skal det!
Bruger anmeldelser (2)
Skriv din egen anmeldelse