Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Jane Eyre

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
10.11.2011
| |
1 time 50 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Jane Eyre
|

Filmen 'Jane Eyre' er en ny filmatisering af Charlotte Brontës klassiske roman.

I 1800-tallet vokser den forældreløse og fattige Jane Eyre op, og efter en hård barndom og barsk skoletid får hun arbejde på Thornfield Hall - et stort gods, som gemmer på dystre hemmeligheder. Jane forelsker sig i godsejeren Edward Rochester, men hun må flygte, da hun afslører hans hemmeligheder. 

'Jane Eyre' har Mia Wasikowska (Alice i Eventyrland) og Michael Fassbender (X-Men: First Class) i hovedrollerne og er instrueret af Cary Fukunaga (Sin nombre).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (156 votes)
4.7
4.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... stor gru, stor skønhed og vaskeægte romantik, fortalt med dyb respekt for Charlotte Brontës romanforlæg." (Louise Kidde Sauntved)

  • Børsen

    "... hypnotiserende, atmosfærefyldt og medrivende - en helt igennem perfekt film..." (Morten Dürr)

  • BT

    "... med en fortryllende Mia Wasikowska og en sjælfuld og solid Michael Fassbender i hovedrollerne, samt et fabelagtigt manuskript, der én gang for alle fjerner alt overflødigt fedt fra den klassiske fortælling, går alt op i en højere enhed." (Henning Høeg)

  • Jyllands-Posten

    "... filmen er mærkeligt uegal. Den langstrakte handling presses sammen: I nogle passager giver man sig god tid, men har i andre så farligt et jag med at komme videre, at det er uklart, hvad der egentlig sker." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "... det [er] svært at forestille sig en bedre filmatisering end denne storslåede, alvorlige og stormfulde film." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "Det er afgjort i de frapperende billeder, at Jane Eyre har sin styrke. ... Jane og Rochester er et par for the ages. Man skal ikke sig narre af de sarte, sirlige stillbillleder og talen om traditionel romantik. Fukunagas Jane Eyre er en skarp, moderne film, man skal se." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Frida

Men det er jo heller ikke Jane Austen der har skrevet den?

Cecilieuser/140618

Filmen er bestemt værd at se - den byder på flotte kostumer, flotte billeder og fremragende skuespil. Dog kan den godt føles lidt langtrukken indimellem. Men hvis du er ude efter en god kærlighedsfilm og en flot visuel oplevelse er den bestemt et besøg i biffen værd!

Lærke

Jeg havde tårnhøje forventninger til filmen pga. den fantastiske roman og det perfekte valg af de to skønne og dejlige Mia Wasikowska og Michael Fassbender. Og hver eneste forventning blev opfyldt med bravour! Især de to nævnte klasseskuespillere yder fantastiske, dybe og stærke præstationer og kemien mellem dem slår gnistrer: samspillet er dels intenst og lidenskabeligt, dels kærligt og ømt. Billeder af de engelske landskab er dragende og drømmende. Den valgte struktur passer flot til fortællingen. Og endelig formår filmen perfekt at sammenvæve og balancere historiens romantiske kærlighedshistorie med den gotiske uhygge og den åndelige metafysik. Vel nok så tæt på en perfekt filmatisering som muligt!

camillauser/900533

Den film SKAL jeg bare se!! Kan ikke vente!!

Laura

Rigtig sød film. Helt klart værd at se hvis man er til gammeldags kærlighedshistorier.

Hemiaruser/295998

Jeg glæder mig meget til at se denne nye udgave, har set alle de andre udgaver af Jane Eyre og elsker dem. Bogen er nu også blevet læst en del gange;-)
Så selvom jeg ikke har set den endnu, tør jeg næsten satse på den er seks stjerner værd!

Heidiuser/286278

Filmen kunne have varet dobbelt så længe.
Judi Dench er fantastisk ligesom de andre ukendte skuespillere er det.
Smuk, smuk film

Fangtasiauser/956051

Har i så lang tid glædet mig til at se denne film og håber virkeligt at den lever op til bogen.
Jeg kan anbefale alle at læse bogen, den er vidunderlig! Så romantisk, smuk og gribende at den selv idag i vores travle liv stadig fanger læseren og tager en med til en anden tid.

Håber virkeligt Fassi klarer rollen godt, men til Mia har jeg ikke de store forventninger. Brød mig heller ikke om hende i Alice i Eventyrland. Nu må vi se... :)

ChazzleBedazzle

Det skal siges, at jeg desværre ikke har læst bogen endnu, men efter at have set denne udgave af filmen er jeg simpelthen nødt til det!

Smuk... Det er det første ord, jeg tænker på i forbindelse med denne film. Smukke billeder, smuk handling og smukt skuespil. Jeg lider måske nok under ikke at have læst bogen, og derfor kan jeg ikke bedømme filmen efter denne, men isoleret set, er dette en film, jeg har tabt en lille del af mit hjerte til. Det er en intens film, krydret med drama og kærlighed, og jeg vil ikke lade det være en hemmelighed, at jeg er en kæmpe romantisk tåbe, når det drejer sig om gammeldags britiske film...

Især Michael Fassbender brænder igennem, men Wasikowska omfavner også sin rolle godt. Jeg tror på det, de leverer, og jeg lader mig rive med af deres sindsstemninger... Jeg bliver vred, jeg bliver ked, men mest af alt bliver jeg forelsket...

Well done!

Ida

En virkelig skøn film! Jeg var meget glad for denne film, jeg mener at den holder sig fantastisk godt til bogen, på trods af historien er kogt ned til to timer, har den forstået at fange det essentielle ved den elskede roman, den mystiske og dystre sjæl i og bogen afspejles smukt i filmen gennem musikken, lyset og dygtig kameraføring. Det velskrevet manuskript spilles utrolig godt af de medvirkende skuespillere, Mia leverer en intens præsentation overfor den skønne Michael fassbender, der forstår at fange Rochesters dyriske, kærlige og sarkastiske sjæl og pludselig humør svingninger, den sårede mand som søger lykke i en ond og hård verden og finder en ligemand og sjæleven i den ærlige Jane.
Man følger deres forhold udvikle sig lige så stille, det er skønt på den måde den sniger sig frem, heldigvis serveres det ikke på et sølvfad, men istedet bliver man revet mere og mere med og indfanges af filmens dystrer charme og betagelsen af Rochester vokser i takt med Janes betagelse og stigende forelske i den interessante karakter.
Resten af castet giver en god perfomance og fanger sjælene i deres individuelle karaktere, heriblandt er Amelia Clarkson, som spiller den unge Jane Eyre, nævneværdig, hun spiller stærkt, så det er til at få gåsehud og man kan mærke det krybe under huden!

Personligt kom jeg ud af biografen i en ekstase og kunne ikke ryste den af mig... Filmen efterlader en med stof til eftertanke og en dejlig varm følelse i samtlige lemmer... Gennemsyret af en smuk fortalt historie, romantik, gys, drama med et skvæt humor! Alt i alt en rigtig, rigtig god film — som klart kan anbefales!!!! Og den kan godt ses mere end en gang! Historien holder og jeg planlægger at se den for tredje gang i løbet af de kommende dage • og hver gang imponeres og fascineres jeg af den smukke film — se den!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.