Den danske komedie 'Jagtsæson' handler den nyligt fraskilte singlemor Eva, som tager på wellness-weekend med barndomsveninden Marlene for at hjælpe hende gennem sin midtvejskrise.
Med på turen er også den nye unge kæreste til Evas eksmand, Isabella, som maser sig på for at overtage rollen som bedsteveninde for Marlene.
Turen får det absolut værste frem i pigerne, og deres venskab bliver sat på en voldsom prøve gennem bl.a. en uheldig omgang Brazilian waxing og en mislykket fasanjagt.
Så, kan Eva klinke skårene med Marlene, sikre et anstændigt forhold til Isabella og redde sin søns fødselsdag?
Publikum kan se frem til at krumme tæer, mens de tre kvinder gennemlever alt fra veninde-jalousi over fertilitetsbehandling, nye familiekonstellationer og lurende midtvejskriser.
'Jagtsæson' er instrueret af Tilde Harkamp og skrevet af folkene bag de succesfulde Klassefesten-film.
jeg var helt vild med den her film. jeg syntes den er mega sjov og jeg grinede meget af den ! jeg var også vild med klassefesten
KLASSEFESTEN-filmene er bestemt ikke noget at råbe hurra for, men JAGTSÆSON er så pivringe, at jeg ryster på hovedet blot af at tænke på det. Elendig film på så mange niveauer, at jeg ikke ved, hvor jeg skal begynde. Ærgerligt, for der er gode skuespillere med, som havde fortjent andet og mere..
Fantastisk sjov film at se. Lattermusklerne blev brugt godt! Mille Dinesen er genial! Kan klart anbefales at se!
Virkelig dårlig film, som er med alt alt for karikerede figurer, der slet ikke har noget dybde. Desuden er humoren meget plat, og alt for meget fald-i-en-bananskræl-humor. Meget promoveret film, som slet ikke står distancen.
Filmen er "den kvindelige model" af Klassefesten - et godt grin og tåkrummende humor - den kan anbefales.
Meget sjov film, men ikke sådan at jeg havde ondt i maven over det
Jeg skal indrømme, at jeg ikke just gik ind til filmen med et åbent sind, så tag dette med et gran salt...Men hold nu op, hvor var den bare ligeså ligegyldig og plat som jeg havde forventet.
Klassefesten med et kvindeligt cast, er nok den bedste beskrivelse af det makværk jeg så i biografen.
Havde forventet mig en sjov film, og den overgik helt klart mine forventninger! Velvalgte skuespillere og hylende morsomme scener, men slutningen var desværre lidt en fuser. Dog helt klart anbefalelsesværdig!!
Ikke imponerende, forudsigelig og mega kedelig. Det er en ommer
Bruger anmeldelser (29)
Skriv din egen anmeldelse