Cookie- og Privatlivspolitik

It Follows

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har ikke været indsendt til vurdering hos Medierådet for Børn og Unge. I henhold til filmloven påføres ikke-vurderede film 15 års-mærkatet.

Se mere på medierådet.dk
04.06.2015
| |
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
It Follows
|
Versioner: se alle
2D, Babybio
|

Gyseren 'It Follows' handler om den smukke 19-årige Jay, der møder en sød fyr, dyrker sex med ham, og derefter vågner op til en frygtelig besked.

Hendes date fortæller hende, at han har smittet hende med en forbandelse. Et ansigtsløst væsen vil forfølge hende, indtil hun selv har sex med en anden og dermed overfører ondskaben. Nu må Jay gøre alt for at overleve, og heldigvis får hun hjælp af sine nærmeste venner - inklusiv Paul der er håbløst forelsket i sin veninde.  

'It Follows' er på kort tid blevet et fænomen indenfor gyser-genren. Referencen til den ligeledes skræmmendee The Ring er tydelig, men det er i den simple og åbenlyst gode ide, at filmens styrker ligger
.

Regel nr. 1 i gyserfilm er: Du må ikke have sex! Så selvfølgelig skulle nogen finde på at lave en film som 'It Follows', hvor monsteret er en metafor for seksuelt overførte sygdomme.(copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (142 votes)
3.4
3.5

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "David Robert Mitchell giver sammenlagt et sobert og gennemarbejdet bud på, hvordan man stadig kan gøre en gyserfilm attraktiv, og han beviser, at man som debuterende instruktør i genren ikke behøver at skrue op og splatte ud for at gøre indtryk." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "[...] 'It Follows' leverer en bundsolid gyseroplevelse." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[...] lidt af et problem, at den overhovedet ikke er uhyggelig. Man kan sagtens kompensere for et lille budget med gode ideer. Det er desværre ikke tilfældet her." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Den udnytter gysergenrens fuldstændig fladtrådte klichéer til at opbygge en verden eller en tilstand, vi ikke har ord til at forklare, men som et digt, en film eller et stykke kunst kan beskrive, derind hvor byer falder fra hinanden, trygge rammer opløses, noget følger efter os, og kærlighed og tillid til et andet menneske, er den eneste lindring." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Nogen markant eller bare behændig instruktion byder filmen ikke på. De enkelte sekvenser er sendrægtige og træge, uden visuel fremdrift, så handlingen er længe om at komme videre. Og lyden! Den er en ulidelig støjplage!" (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "[Man får] ikke et afslappet øjeblik i denne på en gang opiumsomtågede, empatiske og præcise skildring af dødens indtog i teenagerens bevidsthed." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
camilla

Denne gyser har der inden for de seneste måneder været stor hype-faktor omkring. Det skulle efter sigende være den næste stor gyser der virkelig kan give publikummet en oplevelse. Forventer man som de fleste noget lignende ''Paranormal activity'' bliver man mildest talt skuffet.
''It follows er tætter på genren psykisk thriller end den er på gys. Chokeffekter er af ringe karakter ift. klassisk gys. Er det disse man er på jagt efter skulle man hellere se frem til ''Paranormal activity 5''.
På trods af dette synes jeg filmens indhold fungere godt, dog er genren ''gys'' mere eller mindre misvisende.
Filmen er tankevækkende og uhyggelig på en psykisk facon. Det er ikke i øjeblikket du som seer føler dig skræmt og paranoid, men i de efterfølgende timer.

Dennisuser/9034

Seriøst, ENESTE chok er en bold der rammer et vindue! Og måske en scene i et bådhus.

Musikken er mærkelig. Jeg kan godt lide, når instruktører tænker alternativt, men det fænger ikke rigtigt. Dog vil jeg sige, at hvis de havde valgt et traditionelt soundtrack, ville filmen været faldet fuldstændigt til jorden (mere end den er i forvejen).

Effekterne er næsten ikke eksisterende. Der er faktisk ikke rigtigt nogen, bort set fra førnævnte sekvens.

Skuespillet er ok uden at været noget særligt. Dog er der en til tider overdrevet nervøsitet.

ALDRIG har jeg set en så hypet film floppe så fælt! Og jo, den kritik er fuldt beretiget! Den er ikke spændende, den er ikke skræmmende og den er bare ikke særlig god!

Én sølle og forkølet stjerne herfra!

Kenny

Vil ikke sige, at den voldsomme kritik folk giver filmen herinde, er helt berettiget.

Givet, det er ikke en gyser, mere end det er en psykologisk thriller. Og ser man den sådan, er filmen faktisk rigtig god.

Og troværdig. Jeg har aldrig set en film, hvor jeg har haft så svært ved at vurdere, hvornår filmen skal forestille sig at foregå. Store amerikaner køleskabe, blandet sammen med sort/hvid Tv, små tekniske dimser og gamle biler gør det alt i alt ekstremt svært at gennemskue, hvornår filmen udspilles.

For ikke at nævne lydsiden.
Disasterpeace leverer hvad der kunne minde om et soundtrack fra en gammel Halloween film, og det fungerer virkelig godt. Meget konsekvent holdes stilen hele vejen igennem filmen, uden en eneste slinger i valsen.

Jeg havde dog svært ved at købe hele premissen om, at noget skulle kunne følge efter hende på den måde, som filmen vil have det. På få tidspunkter, især i starten, virkede det endda lidt komisk. Og det vælter ud med en masse forskellige små detaljer og hints, man ikke opdager første gang - og det er egentlig lidt synd. Men med det meget overbevisende cast og et lydbillede der gav den hele armen, gjorde det op for, hvad der må siges at være en noget anderledes gyser-oplevelse.

Pernilleuser/685493

Oh my f..king god! Det er den værste "gyser", jeg nogensinde har set. Spild af penge. Hvis det ikke var fordi, jeg er en nærig jyde, var jeg gået efter en halv time. Dårlige skuespillere, monster dårlig og irriterende musik...
Kan intet pænt sige om filmen, bortset fra at vi fik et godt grin bagefter, da vi svinede den til.

Frank

Meget mystisk film der går for at være en gyserfilm. Lad mig sige det sådan, de tre Toms tommestokke jeg spiste under filmen fik jeg på nogen måder ikke galt i halsen pga. Filmens opreklamerede titel og endnu værre hipede handling. Jeg ville hellere have siddet i to timer i børne karusellen i Tivoli end at se denne film.

En sequal er spild af penge, til instruktøren, brug dine penge anderledes it follows følger ingenting og er og bliver en opreklameret pseudo von Trier gyser som er så mystisk og ide forladt at det er svært at forholde sig til.

1 ud af seks stjerner herfra, it Will NOT follow you:(

Ekaterinauser/419112

Hold da op en dårlig gyser :( Ud af 1,5 timer var det måske kun max 5 min gyser og resten af tiden var desværre plat. Dårlig historie og endnu dårligere skuespil. Er skuffet.

Kristina

Har netop set denne i biografen, i håbet om at få et godt gys.

Hvis man går ind for at se filmen for at forvente en gyser, så vil man blive slemt skuffet.

Det er nærmere en film med nøgne middelaldrende mænd og kvinder der følger efter en ung pige, et par chok undervejs i filmen også nogle sexscener.

Det jeg har fået ud af filmen er: lad hver med at have sex med alle mulige - for du ender med at dø af det :-)

De ligger op til en 2'er, den film kommer jeg aldrig ind og se.

Birgituser/227495

det er en B FILM
det er ikke nogen Gysere

DJN

Så har jeg netop været inde at se It Follows.

Med vilje satte jeg ikke mine forventninger i vejret, fordi den havde fået næsten lige så gode anmeldelser som The Babadook sidste år... og den var jeg så sandelig ikke begejstret for.
It Follows er ikke meget bedre.
Udover det åbenlyse "unge piger har sex og bliver dræbt" kunne jeg ikke lade være med at tænke "The Ring, men nu bare med kønsorganer.
Der var også et par jump scares (hvor ét af dem, indrømmet, ar effektivt).
Så er der lydsiden. Aldrig har jeg hørt så gennemtrængende, insisterende og r*virriterende "musik" i en film. Og det var der HELE! TIDEN!! Hver gang musikken startede rullede jeg med øjnene og tænkte: "Igen? Virkelig??" Og så stoppede det... og ikke engang tyve sekunder efter startede det igen... stoppede... startede igen...
Det var som at være til et rave party i motoren på et lokomotiv der kører galt. Jeg tror at mange af scenerne havde været langt bedre hvis de var foregået i stlhed.
Og kameraføringen: hvert andet minut dvælede kameraet ved, eller fulgte meeeeeget langsomt, noget, der INTET havde med noget at gøre. Det resulterede også i meget øjenrullen fra mig.
Alt i alt kan jeg absolut ikke anbefale denne film, der er SÅ meget galt med den.

Christian

...Why? Det er virkelig irriterende :-( Næsten 2.5 måneder senere end USA før vi ser It Follows herhjemme. Problematikken med den slags er flere. På det tidspunkt hvor filmen udkommer i DK, så har langt de fleste allerede downloadet den fra nettet. Jeg er ikke fan af den slags, men det er desværre virkeligheden for lidt for mange.

Jeg ved at der langt om længe er en 2-delt R-rated adaption på vej til det store lærred af Stephen King's IT! Filmen instrueres af manden bag første sæson af tv-serien True Detective. Den skulle efter sigende virkelig hædre King's originale bog og være meget ambitiøs (ikke bare for gyser genren, men som en reel go' film med en fed opbygget historie, fede karakterer, samt et intens feel overall). Jeg har glædet mig i mange år allerede! Denne film har chancen, som jeg ser det for, at blive verdens første virkelige "storfilms-gyser". En sådan slags der bliver ligeså ambitiøs på samtlige fronter, som så mange andre film måtte være. En film der viger fuldstændig fra den typiske, grinagtige, kliche'fyldte gyser-skabelon. Det er aldrig hændt før i en sådan stil. IT, har chancen for at opnå ny status for hele genren.

Skal det også ende med, at en sådan film først skal lande i Danmark 2-3 måneder senere end i USA? Hope freaken not! :-(

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.