Cookie- og Privatlivspolitik

It del 2

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en gennemgående uhyggelig stemning. Børn og voksne udsættes for blodigt udpenslede angreb og lemlæstelse fra en ond klovn, der også tager andre monstrøse skikkelser. Overfaldene optræder i mange tilfælde efter nervepirrende spændingsopbygning og efterfølgende skræmmende chokeffekter. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
05.09.2019
| |
2 timer 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
It: Chapter Two
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, 4DX 2D, Level 7, Babybio
|

Gyserfilmen 'It del 2' (It: Chapter Two) er efterfølgeren til den populære filmatisering af Stephen Kings roman It.

Hvert 27. år vender dræberklovnen Pennywise tilbage for at sprede kaos og fortærre børn i den lille soveby Derry. 

Sidst var i 1988, hvor de syv medlemmer af Tabernes klub tog kampen op imod "Det onde" og bagefter svor at skulle monstret vende tilbage, ville de være klar til at kæmpe atter en gang.

Nu 27 år senere mødes de voksne venner på ny i deres barndomsby for at genoptage de gamle venskaber, genopleve deres traumer og se den rene ondskab i øjnene. 

'It Del 2' har altid været planlagt og skal derfor ses som den ene halvdel af et samlet gyser-opus. Instruktøren Andy Muschietti er tilbage i førersædet, og med sig har han taget det originale hold af børneskuespillere - deriblandt Finn Wolfhard fra ’Stranger Things’.

Fortsættelsen har også tilføjet et par vaskeægte Hollywood-stjerner i form af Jessica Chastain, Bill Hader og James McAvoy som de voksne "tabere", mens den klamme titelkarakter igen spilles af svenske Bill Skarsgård med et uforudsigeligt vanvid, der adskiller filmudgaven fra 90ernes miniserie. (copyright: kino.dk)

 

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (310 votes)
4.5
3.7

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "... den er i momenter fremragende og for en gyserfilm faktisk også ganske sjov. Ikke mindst på grund af Bill Haders Richie 'Trashmouth' Tozier, der ikke har fået en mindre beskidt kæft med årene." (Thomas Brunstrøm)

  • Information

    "Skuespillerne er over en kam gode, og Andy Muschietti, der også instruerede 'It', har for det meste styr på sine virkemidler, og han skaber en stemning af uhygge med lige dele pludselige chok og en snigende fornemmelse af, at intet i Derry er helt, som det burde være." (Christian Monggaard)

  • Jyllands-Posten

    "... anden gang i 'It'-manegen er for Muschietti blevet til mere forførende og glat action og vilde effekter end nervepirrende gys. "Det" er frataget sin mystik, fordi alt kan computergenereres konkret. Det er utrolig flot, men ikke videre uhyggeligt." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Anden del af 'It' fuldender en nyklassiker blandt gyserfilm, og med Stephen King i en cameo må man formode, at mesteren selv har givet en af sine sjældne anerkendelser af en filmatisering af hans værk." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Historiefortællingen er bedre end i den første film. Nu får man rent faktisk en god del forklaringer på det mystiske onde udefra. Og apropos "Det grusomme udefra" så er der netop et par sjove referencer til The Thing - herunder vores alle sammens kravlende edderkoppehoved.

Bill Skarsgård er forrygende som vores klovne-alien. Ikke at han er skræmmende, men han er super farverig og exentrisk i hans udtryksform.

Filmen er ALT for lang og kunne sagtens være skåret ned med 45 minutter (eller mere). Heldigvis bliver man belønnet for sin tålmodighed, for slutningen er ganske ok og tilfredsstillende.

Lina

Jeg var inde og se den, lige da den kom ud. Så fantastisk film, jeg elsker personligt selv meget del 1, men del 2 var virkelig helt magisk. Handlingen, skuespillerne, stemningen, meningen. Lige siden del 1 kom ud i 2017, har jeg gået og ventet på at del 2 ville komme ud, jeg var bestemt ikke skuffet!

Milla

pennywise er tilbage og hvorfor egentlig ?

Filmene bli'r aldrig rigtig uhyggelig, som den første.
De fleste jump scare er en kopi fra den første og dem har vi jo allerede set. Ender faktisk op med at få lidt ondt af pennywise til sidst, hvilket virker helt forkert.

Det havde klædt It at stå alene uden efterfølger.

Filmens stjerner kommer op på skuespillernes præsentation i filmen, som er godt castet. Også får vi lige den politiske korrekte scene med hate crime.

Se den kun hvis du ikke kan lade være, men forvente ikke det samme som i den første

Mads

Super fed film, elsker måden instruktøren har fortalt historien.
Filmen mangler dog gys, ikke særlig mange choks og skræmmende momenter.

MarkusStepH

Det er mærkeligt efter 3 timer synes jeg stadig ikke man har oplevet nok fra de voksne. Det er stadig tingene fra 1eren der fungerer. Jeg elsker alt Pennywise og jeg ville have mere. Filmen har ikke hjerte som den første film og de lavet filmen for "safe" for mig. Men jeg var stadig godt underholdt.

Morten

Der var bestemt gode elementer i filmen. Men også til tider mindre godt skuespil og jokes der faldt til jorden. Endvidere var de sidste 30 minutter decideret dårligt.

Johan

Fin nok film - desværre ikke helt så god som den første.

Markuser/904624

Seriøst?
Sådan sad jeg da rulleteksten (langt om længe) ankom til sidst.
Elendig plot, der er langtrukken og indeholder en masse ligegyldig scener. En meget rodet film, der tydeligvis viser at instruktørerne har hvilet på laurbærene fordi 1’eren var god og solgte billetter.
Der er en virkelig plat humor, der får filmen til at ligne en scoopy doo film det meste af tiden.
Det er virkelig ærgerligt, og man sidder næsten målløs og tænker på hvordan det overhovedet er muligt at ramme SÅ langt ved siden af.
0 stjerner herfra, og hvis jeg kunne få mine penge tilbage ville gøre det.

Harun

jeg er 13 og har set den første film

Jacob

27 år er gået siden børnene fra Tabernes Klub slog Det Onde, men nu er Pennywise den Dansende Klovn vågnet igen og klar til nye, bestialske mord i Derry. Mike er den eneste som blevet tilbage i hjembyen, og den eneste som kan huske hvad der skete i sommeren dengang. Han har brugt sit liv på at afdække hvor Det Onde stammer fra, og vigtigst af alt hvordan man endegyldigt bekæmper monsteret. Klubben samles en sidste gang til et endeligt opgør, men det bliver et mareridt ikke alle slipper helskindet fra.

Stephen Kings berømte gyserklassiker bliver endnu engang fremragende vist igen på film, og Bill Skarsgård har i den grad udfyldt de store klovnesko efter Tim Curry. Pennywise har skræmt folk fra første dag, og nu kan en ny generation blive skræmt af blodige barnemord, skræmmende illusioner og forfærdelige transformationer. Dø, lorteklovn! DØ!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.