Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Interstellar

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har i lange passager en intens og spændingsladet stemning, og indeholder flere dramatiske scener med farefulde rumflyvninger, slagsmål og mennesker i stor fare. I en scene med slåskamp ødelægges den enes rummaske og han kan ikke få vejret. I en anden angstpræget scene slynges en astronaut ud i rummet og mister al kontrol. I en tredje intens scene fanges en mand af en mega-bølge på en fjern planet og ses på voldsom vis blive slynget bort. Scener som disser er imidlertid ikke udpenslede, hvorfor filmen kun vurderes at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
06.11.2014
| |
2 timer 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Interstellar
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning, Særvisning m. debat
|

Science fiction-filmen 'Interstellar' foregår i en fremtid, hvor kloden er ved at løbe tør for ressourcer, og menneskets tid på Jorden nærmer sig enden.

Et hold forskere, deriblandt familiefaren Cooper, må derfor udføre den vigtigste mission i menneskehedens historie: Rejse ud til andre galakser for at undersøge om vi har en fremtid blandt stjernerne.

Instruktøren Christopher Nolan er ikke hvilken som helst filmskaber. Med værker som Inception og The Dark Knight-trilogien har han skabt det ene stort anlagte, anmelderroste og massivt indtjenende værk efter det andet. 

Nolans nyeste projekt er ligesom 'Inception' en science fiction-film, men handlingen, der er yderst hemmelig, har denne gang elementer af både 2001: A Space Odyssey,  Contact og Armageddon og baseres på astrofysikeren Kip Thornes teorier om tidsrejser og ormehuller, der selv har ageret videnskabelige rådgiver på filmen.

'Interstellar' har Matthew McConaughey, der efter et par gode år og en Oscar-sejr er en af tidens absolut største stjerner, i hovedrollen som Cooper, mens Anne HathawayMichael Caine og Jessica Chastain også er at finde på den imponerende rolleliste. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1385 votes)
5
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Idémæssigt er 'Interstellar' ambitiøs, grænsende til det uladsiggørlige, til gengæld er filmen tynget af alt for tydelige knæfald for Hollywoods slidte dramaturgiske skabeloner." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "[...] hele vejen igennem er den visuelle side af ’Interstellar’ så banebrydende og fantastisk, at den fine og tankevækkende handling nærmest kan anses som en ekstra bonus." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[...] 'Interstellar' er en visuelt opfindsom oplevelse, men både menneskeligt og intellektuelt lader den desværre en lige så kold som de fjerne planeter." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Tænk ikke på 'Interstellar' som en film, men som en vild vision, som en instruktør, der giver fuld skrue, der skider på kynikerne når de uundgåeligt vil fnise hånligt af hans naivt undersøgende verdensbillede, en instruktør, der går fuldstændig efter en ren følelse [...]." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Når begejstringen for Nolans æstetik er blevet udløst, efterlades man med en træthed over, at der er så lidt på spil." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "'Interstellar' er bogstaveligt talt visionær, og jeg elsker den side af filmen. Men det er en pionerindsats, der desværre ikke er voldsomt velfungerende som drama." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Lang spilletid er en forpligtende luksus, men her er der god brug for alle tre timer. Rejsen gennem ormehullet prøver ikke at overgå den psykedeliske passage gennem tid og rum i 'Rumrejsen år 2001'. Det er trods alt heller ikke en film i samme urørlige klasse, men bestemt en bevægende oplevelse, som også er visionært tankestof." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
bigbro69

Okay, der er flere grunde til at se film i biografen. Atmosfæren, billedet, lyden og det væsentligste; lærredets størrelse. Idealet er at blive bombet med sanseindtryk, hvilket kræver action, 3D (der fucking er 3D, hvor elementer vælter ud i hovedet på dig), højintens spænding eller CGI-effekter i spandevis. Er blot et af disse scenarier til stede, er det en overvejelse værd. Er de alle til stede; biomørket here I come. Interstellar fik en chance, men der var for lidt kræs til sanserne. Alle film, der ikke opfylder bare ét af ovenstående kriterier, får måske en chance senere - på dvd, blu-ray, via en streamingtjeneste eller, meget senere endnu, i flimmerkassen. Sådan udvælger jeg film ;-)

Sebastian

Hvis man ser bort fra den visuelle side, hvad er det så ved filmen du synes er genialt?

Johan Klint

Man skal ikke gå lang tid tilbage før science fiction-genren ikke var andet end sine special effects og kortvarige "wow"-udråb. Men film som Interstellar er med til at gøre SciFi til noget, der kan og vil bære stærke skuespillere, storslåede dramaer og absurd æstetiske billeder.

Med sine tre knaldhårde timer, lukker Interstellar op for et bindende univers, der lokker selv den mest garvede naturvidenskabshader ind i interessen for sorte hullers dannelse og funktioner. Det er det film skal kunne. Og det er det som Interstellar gør.

Matthew McConaughey rammer en solid ambivalens mellem familiefar og verdenshelt. Anne Hathaway er lidt irriterende, men formår alligevel at charmere sig ind på sit publikum med sin originale frisure og benhårde repliklevering. På samme måde formår Hans Zimmer med sine orgeltoner ikke at leve op til Christopher Nolans absurde "ud af verden"-standarder.

Jessica Chastain overrasker enormt positivt. Man skulle tro, at hun ikke kunne overgå sig efter Zero Dark Thirty, men hun formår at skildre den desperate og professionelle datter med en sådan omhu, at man føler man kan høre hvad hun tænker uden hun overhovedet viser nogen form for tegn.

Jeg anbefaler Interstellar. Det er en oplevelse, og det er et mesterværk!

patricia

Filmen er intet mindre end fantastik. Da jeg trådte ud af biografen var det som om at jeg stadig var fanget i en anden verden. Hen i mod slutningen af filmen opdagede jeg at jeg sad med våde øjne - til min store forbavselse. Jeg var så optaget af filmen, at hele biografen omkring mig pludselig ikke var at mærke. Og bedre bliver det, at filmen er baseret på videnskabelige teorier - fantastisk!! Så kan vi, publikum, jo forestille os hvordan det i virkeligheden ville være i en situation som den.

Klichéer er så meget sagt. Jeg var lidt skeptisk da Professor Brand gik bort/ Da Cooper måtte forlade Murph/ osv. Men så slog det mig - sådan nogle scenarier ER klichér. Folk ville have brokket sig ligeså meget hvis det ikke virkede realistisk.

Mathilde

Fremragende skuespil, fremragende historie, fremragende instruktør og fremragende visuelle effekter udgør altså en fremragende film! Var inde at se den i går, og den var intet mindre end fantastisk. Jeg havde høje forventninger til filmen, og jeg blev bestemt ikke skuffet, tværtimod. Filmen er simpelthen så flot, og den skal altså bare ses på det store lærred. SE DEN, god fornøjelse!

Reff

Christopher Nolan og Hans Zimmer, de laver så gode og så fantastiske film sammen! Første gang jeg hørte om denne film, var fra min søster, og da hun spurgte om vi skulle tage ind og se var jeg bare sådan jaaa hvorfor ikke....

Og sikken en film den vidste sig at være, musik der hørte sammen med sine scener(wow), humor blandet ind i en ellers alvorlig film til den perfekte grad, så den ikke blev useriøs.

For mig et sandt mesterværk!!

Den overaskede mig, jeg tror også godt den kan gøre det for dig!

Number 9

Suk...
Interstellar er én af den slags film, der kan gøre mig glad og trist på samme tid. Jeg er ganske begejstret for genren, og jeg fryder mig, hver gang der bliver lavet film, der prøver at rokke ved folks naive jordiske navlepilleri. "Der var en gang, hvor vi kiggede ud på stjernerne, men nu har vi mere travlt med at kigge på støvet ved vores fødder." Noget i den stil siger Cooper i begyndelsen af filmen, og jeg kan kun give ham ret. Løft nu for pokker blikket lidt, se himlen over dig og få et lidt større verdensbillede.
Desværre må jeg denne gang give anmelderne ret i deres vurdering; Der er simpelthen for mange fejl, kiks og klichéer til, at jeg kan hæve armene ret højt over hovedet.
----SPOILER ALERT!------
Her er et par eksempler:
Et sort jul hedder netop et sort hul, fordi det er en kollapset kæmpestjerne, der har så meget tyngdekraft, at ikke engang lys kan undslippe. Vi kan derfor kun "se" denne stjerne, netop ved at der i dette område ikke er noget at se. Alligevel er der utroligt meget lys ved og omkring filmens sorte hul.
Endnu værre bliver det næsten, når det handler om tyngdekraften, som de er så fokuseret på i filmen. Først og fremmest vil et sort hul have så stor en tyngdekraft, at der ikke vil være nogle planeter lige i nærheden, som der er i filmen. Dernæst vil et sort huls eventuelle påvirkning af hele rum/tid-kontinuumet højst sandsynligt være gradsvist og ikke som en grænse ved Millers planet, hvor tiden går utrolige 24*365*7= 61320 gange hurtigere! Endelig vil et sort huls tyngdekraft naturligvis også være så stor, at enhver form for rumskib vil blive ødelagt.
Rumskibe er også et problem i filmen. Da Cooper og co. skal forlade jorden, sker det på traditionel vis med kæmpestore engangs-løfteraketter. Men da de kommer til Millers planet, har de pludselig en "lander", der af egen kraft kan forlade en planet, der ovenikøbet har endnu højere tyngdekraft (1,3) end jorden! Denne fremragende teknologi burde de da også have brugt ved rejsens begyndelse, synes jeg.
Det virker også lidt tamt, at mennesker udvikler sig til væsener, der lever i alle 5(?) dimensioner, men at man alligevel tilsyneladende slet ikke kan kommunikere med filmens personer, der må gå så grueligt meget igennem. At Cooper bliver nødsaget til at benytte sig af at morse ved at slå på en bogreol er jo ganske low-tech, og virker mere til for persondramaet end for reel problemløsning.
Og sådan kunne jeg blive ved... Et cylinderformet habitat med en alt for lille diameter, Dr. Mann, der ligger i en engangs-pose, selvom han har brugt den flere gange., Dr. Manns utrolige hurtige løbetur tilbage til lejren, bremsningen af den vildt surrende Endeavour osv.
Der er mange gode ting at sige om Interstellar, men der er desværre også mange knap så gennemtænkte ting. At filmen så er blevet hypet pga. Nolans andre værker, gør den altså ikke til et mesterværk. Desværre. Men den skal nok rive en masse penge hjem, og måske får han også en pris eller to for den. Suk...

patricia

Jeg respektere din mening, men! Ét er at have en personlig mening - et andet er, at stille spørgsmål ved videnskaben. Måske du ville have gavn af at se denne video https://www.youtube.com/watch?v=6c_CW3Iv6j4
- Jeg ved ikke om du ved det, men denne film er som en af de eneste film nogensinde, baseret på videnskab. Hvad er det du ved, som astrofysikeren Kip Thornes ikke ved? Jeg tror nu vi skal læne os tilbage og acceptere at nogen har brugt tid og energi på at matche denne film med en realistisk situation af samme.

Number 9

Hej Patricia

Jeg mener ikke, at jeg besidder nogen særlig stor viden indenfor den naturvidenskabelige verden. Jeg tillader mig dog alligevel at stille spørgsmålstegn ved visse elementer af videnskaben i Interstellar. Så her kommer lige tre hurtige fra hoften:

- Et sort hul er et sort hul, fordi intet lys kan undslippe. Alligevel ser vi i filmen et sort hul med masser af lys omkring sig. Flot lavet men intet med virkeligheden at gøre.
- Et sort hul er resterne af en kæmpestjerne, der, når den dør, først udvider sig enormt og derefter kollapser ind i sig selv. Der kan derfor aldrig være nogle planeter tilbage i nærheden af den.
- "Kærlighed" som naturkraft på linje med tyngdekraft og tid? Har kun to ord for det: Chick flick ;)

Kommer gerne med flere eksempler...

Kenneth

Interstellar er trods alt fiktion og skal ikke være gennemsyret af videnskabelige korrekte elementer. Hvor fedt er det at sidde i biografen og se på et sort hul...som bare er sort. Nolan har været nødt til at lave det sorte hul visuelt på en måde, på kompromis med videnskaben, måske, men det er trods alt fiktion. Hvis det er videnskaben man sætter i højsædet så man må slå over på Discovery Channel eller et andet videnskabs program. Ak, en film skal ikke være fuldstændig urealistisk, men efter min mening så fejler man, hvis man undervejs i Interstellar ser efter hullerne i osten fremfor bare at nyde den kulinariske oplevelse man får, for nu at bruge en mad metafor. Interstellar er en film man skal nyde i nuet, og ikke en film hvor man skal sidde og undre sig over hvorfor det sorte hul ser ud som det gør, og hvorfor der er planeter i nærheden "for det kan jo aldrig lade sig gøre". Nyd rejsen i stedet for, rejs med og indlev dig i historien som instruktøren gerne vil fortælle. Så kan man altid sidde og crunche videnskab på Discovery Channel :-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.