Cookie- og Privatlivspolitik

Interstellar

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har i lange passager en intens og spændingsladet stemning, og indeholder flere dramatiske scener med farefulde rumflyvninger, slagsmål og mennesker i stor fare. I en scene med slåskamp ødelægges den enes rummaske og han kan ikke få vejret. I en anden angstpræget scene slynges en astronaut ud i rummet og mister al kontrol. I en tredje intens scene fanges en mand af en mega-bølge på en fjern planet og ses på voldsom vis blive slynget bort. Scener som disser er imidlertid ikke udpenslede, hvorfor filmen kun vurderes at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
06.11.2014
| |
2 timer 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Interstellar
|
Versioner: se alle
IMAX (u/undertekster), Originalversion, 70MM, Særvisning, Særvisning m. debat
|

Science fiction-filmen 'Interstellar' foregår i en fremtid, hvor kloden er ved at løbe tør for ressourcer, og menneskets tid på Jorden nærmer sig enden.

Et hold forskere, deriblandt familiefaren Cooper, må derfor udføre den vigtigste mission i menneskehedens historie: Rejse ud til andre galakser for at undersøge om vi har en fremtid blandt stjernerne.

Instruktøren Christopher Nolan er ikke hvilken som helst filmskaber. Med værker som Inception og The Dark Knight-trilogien har han skabt det ene stort anlagte, anmelderroste og massivt indtjenende værk efter det andet. 

Nolans nyeste projekt er ligesom 'Inception' en science fiction-film, men handlingen, der er yderst hemmelig, har denne gang elementer af både 2001: A Space Odyssey,  Contact og Armageddon og baseres på astrofysikeren Kip Thornes teorier om tidsrejser og ormehuller, der selv har ageret videnskabelige rådgiver på filmen.

'Interstellar' har Matthew McConaughey, der efter et par gode år og en Oscar-sejr er en af tidens absolut største stjerner, i hovedrollen som Cooper, mens Anne HathawayMichael Caine og Jessica Chastain også er at finde på den imponerende rolleliste. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1442 votes)
5
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Idémæssigt er 'Interstellar' ambitiøs, grænsende til det uladsiggørlige, til gengæld er filmen tynget af alt for tydelige knæfald for Hollywoods slidte dramaturgiske skabeloner." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "[...] hele vejen igennem er den visuelle side af ’Interstellar’ så banebrydende og fantastisk, at den fine og tankevækkende handling nærmest kan anses som en ekstra bonus." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "[...] 'Interstellar' er en visuelt opfindsom oplevelse, men både menneskeligt og intellektuelt lader den desværre en lige så kold som de fjerne planeter." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Tænk ikke på 'Interstellar' som en film, men som en vild vision, som en instruktør, der giver fuld skrue, der skider på kynikerne når de uundgåeligt vil fnise hånligt af hans naivt undersøgende verdensbillede, en instruktør, der går fuldstændig efter en ren følelse [...]." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Når begejstringen for Nolans æstetik er blevet udløst, efterlades man med en træthed over, at der er så lidt på spil." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "'Interstellar' er bogstaveligt talt visionær, og jeg elsker den side af filmen. Men det er en pionerindsats, der desværre ikke er voldsomt velfungerende som drama." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Lang spilletid er en forpligtende luksus, men her er der god brug for alle tre timer. Rejsen gennem ormehullet prøver ikke at overgå den psykedeliske passage gennem tid og rum i 'Rumrejsen år 2001'. Det er trods alt heller ikke en film i samme urørlige klasse, men bestemt en bevægende oplevelse, som også er visionært tankestof." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rasmus

Den største, smukkeste og bedste film der er lavet.. Nolan i topform,og Hans Zimmer med det bedste musik han har lavet.

Alexander

Toppen af sci fi. Sikke en god film wow. Håber der kommer en 2'er. Plottet er sindssyg fedt

Freddy

Et ægte mesterværk som virkelig sætter tanker igang. Utrolig god og vanvigtig velproduceret film.

Lars Michael

Tja filmen var meget godt lavet, noget man har set før og efterhånden er det noget der bare kommer frem på film.
Filmen er måske ikke noget mesterværk men igen smukt lavet og så er det jo Nolan som har lavet dem, som jeg synes at en virkelig spændende person men ikke hans bedste film , men flotte scener hele vejen.

Thomas

Interstellar er en velspillet film med god sans for at klippe de rigtige steder i scener og historien om en verden der er udpint og plaget af menneskets behandling af den er højaktuel. Det er en af de bedste film jeg har set længe, alene fordi den er så flot lavet. Historien om hvad der kan ske med Jorden og hvad vi skal med den er her så fint fremstillet og den er både tiden og pengene værd at se eller at have på Blu Ray, hvor de flotte scener rigtigt kommer til deres ret i høj opløsning.

Jeg blev meget imponeret over mange af scenerne i denne film som på sin egen måde fortæller om astrofysik, teorier om rum og tid og viser billeder af et bud på verdensrummet som er helt utrolige. Denne måde at servere et svært forståeligt emne på er helt uden sidestykke og skuespillerne gør det godt i deres roller. Især er Matthew McConaughey, Michael Caine og Anne Hathaway rigtig gode i deres roller.

Man skal helt klart se denne film også selvom science fiction måske ikke lige er noget man ser til daglig.

Eric Poulsen

Jeg siger det ligeud: Dette er stadig den bedste film jeg nogensinde har set i mit liv siden jeg så den for første gang Torsdag d. 5. November i Imperial!

Lige siden jeg var lille har jeg altid drømt om en sci-fi-film, der ville være så enorm at man ville tro at det var løgn. Hvad skete der så? Christopher Nolan, som er min favorit instruktør (af alle personer), lyttede nærmest til min bøn (teknisk set Kip Thorne og Lynda Obst, men you know what I mean) og laver filmen, som jeg ALDRIG troede ville blive til virkelighed.

Filmens enormitet er noget jeg ALDRIG har oplevet lignende og der er (sikkert) ikke én eneste film der nogensinde vil kunne slå det her! Filmen er 100% perfekt for mig!

Jeg tror på universet og alle karaktererne. Jeg kan ikke se skuespillere her. Jeg ser actual karakterer. Jeg synes personligt selv at filmen har det vigtiske budskab nogensinde lagt på film. Hele filmen er for mig totalt fejlfri.

Teknisk er filmen jo absurd perfekt (ment på den gode måde). Lige fra Richard King's fænomenale lyddesign til Hoyte van Hoytema's guddommelige cinematography.

Jeg er så stor fan at jeg endda ejer mange forskellige ting angående filmen:

01. Filmen itself (på både DVD og Blu-ray) fra både Danmark og USA.
02. Interstellar: Beyond Time and Space (bog af Mark Cotta Vaz).
03. The Science of Interstellar (bog af Kip Thorne).
04. Interstellar: The Complete Screenplay (hele manuskriptet).
05. Interstellar: The Official Movie Novelization (Novelle-version af filmen af Greg Keyes).
06. Miniversion af Interstellar: Beyond Time and Space, som var inkluderet i den amerikanske version af Blu-ray'en.
07. Interstellar Original Motion Picture Soundtrack (Illuminated Star Projection Edition).
08. En "Collectible IMAX Film Cell From An Actual 70MM Film Print".
09. En underskrift af Kip Thorne på "The Science of Interstellar"-bogen.

Hvis det ikke er nok, har jeg (som nummer 9 siger) mødt Kip Thorne i egen person. Manden der fandt på at denne film overhovedet skulle eksistere (sammen med Lynda Obst)! Og hey, det var på Christiania af alle steder, haha!

Denne film (nej, vent, OPLEVELSE) vil for altid inspirere mig!

HeleneColor

Den smukkeste visuelle film meget længe! Hvilken præstation fra skuespilleren til dramatisk musik af Hans Zimmer. Billede skift til stråelende, vidunderlige og farverige billeder af hvordan universet er (eller måske er)!
- Filmen kan føles tungt, men stemningen og dramatikken holder til at man selv mister vejret! *applause*

Birgitta

Kan klart anbefales, hvis man er til Science Fiction :)

Larsuser/471816

Interstellar er et intelligent mesterværk!
En helt igennem unik og speciel oplevelse, som rummer meget mere end blot sci-fi aspektet.
Som mange fejlagtigt tror at Rocky er en film om en bokser, men i virkeligheden en stærk kærlighedshistorie, så er Interstellar en historie om kærligheden og det stærke bånd mellem far og datter. Historien er pakket ind i Sci-fi, hvilket for mig blot gjorde den endnu mere interessant, men personerne og historien bringer filmen op på et højere niveau.
Efter filmen kunne jeg ikke få den ud af hovedet og der var mange tanker og teorier igang om handlingen og sammenhængen.
Jeg blev nødt til at se den igen og har netop set den for tredje gang på Blueray.
Hver gang har jeg fået nye vinkler på historien og teorien og det er virkelig fantastisk hvordan en film kan påvirke en så meget.
Filmen er baseret på virkelig, men også meget kompleks teori fra Kip Thorne, og jeg kunne simpelthen ikke få slutningens paradoks til at hænge sammen, for hvordan kunne de fra en fremtid, lave et wormhole i fortiden,når de i fortiden skulle bruge et wormhole til at komme til fremtiden.... Det var virkelig kompleks og meget svært at forstå. Lidt research viste at jeg ikke var alene om dette paradoks og Interstellar har virkelig skabt debat på mange sociale netværk.
Efter en del research kom jeg frem til at det netop er denne spændende leg med 4 og 5 dimension, som giver filmen sin dybde og gør den så svær at begribe for os 3 dimensionelle mennesker. Vi kan bruge 3 dimensioner, men hvis man rent faktisk kunne bevæge sig i 4 og 5 dimension, så er tid blot en linie, som man kan bevæge sig ind og ud af, netop fantastisk illustreret for os, da Cooper til slut bevæger i the Tesseract (i det sorte hul) og kan kommunikere til sin datter i fortiden! Han er i nuet, men kommikerer med fortiden, som på det tidspunkt vi så det i filmen var nuet....! Det er genialt, komplekst og på grænsen til det uforståelige - I know....! Kan man kontrollere tid, så sker alt på samme tidspunkt! Cooper der morsekoder med sin datter sker i på samme tid - både fremtiden og fortiden...! Get it?
For hver gang jeg har set filmen har jeg forstået mere og mere og alle de små hentydninger i filmen er geniale, når man til sidst når til slutningen....
Hvordan kan det lade sig gøre at man i fremtiden kan lave wormhole til fortiden? Ud over man kan kontrollere 4 og 5 dimension, så er det netop Murphy's - HVAD DER KAN SKE, VIL SKE...
Det første Murphy i filmen siger til sin far er "I thought you were my ghost!"
Cooper nævner selv i filmen, "when you get children, you just live to become your childrens ghost"!
Dr brand nævner selv at kærlighed er en dimension, som kan rejse bevæge sig gennem tid og sted og det er præcist det der sker. Cooper er ikke den "udvalgte" der kan redde menneskeheden, for det er hans datter Muphy. Cooper blot midlet til at kommunikere til hende og dette kan lade sig pga. det stærke bånd og den kærlighed der binder dem sammen uagtet tid og sted, fortid og fremtid.
Filmen viser også at teknologi kan gøre meget for os, men i sidste ende var det kærlighed der gjorde kommunikationen mulig.
Igen, fantastisk film, som sætter tanker igang. Nysgerrig efter mere, så søg på you tube efter "the sience of Interstellar" eller søg efter Interstellar på www.reddit.com, hvor filmen diskuteres.

Putte

Norj mand. De der rum film i tiden er godt nok ikke noget at skrive hjem om. Det er da spild og tid.
A whole lot of nothing.
Men Gravity var da værre. Gaaab hvor kedeligt!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.