Cookie- og Privatlivspolitik

Ingen kender dagen

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har gennemgående en rolig grundstemning, som imidlertid jævnligt brydes af knugende eller dramatiske og voldsomme scener, hvor man ser mennesker, som er kommet til skade eller gør skade på sig selv. Flere scener er blodige. Hertil kommer eksplicitte sexscener og scener med seksuelle overgreb og omsorgssvigt. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende og grænseoverskridende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
27.10.2022
| |
1 time 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Ingen kender dagen
|
Versioner: se alle
2D, Danske undertekster, Med besøg, Film og dialog, Særvisning, Særvisning
|
Billetter

Filmen 'Ingen kender dagen' handler om fem mennesker, der befinder sig hvert deres sted i landet – og i livet.

I løbet af 24 timer, bliver de på hver deres måde konfronteret ved en af tilværelsens skæbnesvangre skilleveje. En utro ægtemand, en læge i indre kamp med sin moral, en nygift højgravid kvinde, en identitetssøgende skoleelev og en 7-årig datter satser hver især det mest sårbare vi har mellem hinanden – tilliden.

Men tilliden er under angreb og konsekvenserne bliver både fatale, forbudte og pinagtigt morsomme.

På rollelisten ses bl.a. Trine Dyrholm, hvis film Dronningen opnåede stor internationale anerkendelse i 2019, og Jakob Cedergren, der fik stor ros for sin præstation i Den skyldige.

'Ingen kender dagen' er skrevet af Maren Louise Käehne, der også skrev 'Dronningen' og instrueret af Annette K. Olesen (Skytten)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (50 votes)
3.3
3.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det er forfriskende, at Annette K. Olesen med sin veldrejede nye film har genoplivet den hæderkronede tradition med at lave antologifilm, hvor flere kortere historier er kædet sammen tematisk." (Kristian Lindberg)

  • Børsen

    "Skuespillet er også godt hele vejen rundt. Både blandt de supererfarne som Trine Dyrholm og de helt unge. 'Ingen kender dagen' er ikke en film, der skriger højt, men den rammer dig i mellemgulvet." (Michael Solgaard)

  • Ekstra Bladet

    "Selv siger instruktøren, at hun har "sparket sine filmvaner i nyrerne" med den såkaldte multiplot-funktion, altså at flere små historier samles i samme film. Et greb, der dog ikke helt slog luften ud af mig, fordi fortællingerne dermed også bliver lidt på overfladen og således fremstår uforløste." (René Fredensborg)

  • Filmmagasinet Ekko

    "Man kunne nogle gange ønske, at historierne fik lov at udfolde sig mere vildt og uhæmmet og gøre oprør mod den lidt høflige udforskning af tillidstematikken. Med historien og skuespillet i front er det næsten uundgåeligt, at nogle historier er mere fængende og velspillede end andre." (Niels Jakob Kyhl Jørgensen)

  • Information

    "I den nye film 'Ingen kender dagen' fletter Annette K. Olesen fem forskellige historier sammen med stort held. Alle er fortalt med en usædvanlig forståelse for, hvor lidt seeren behøver at vide for at engagere sig i karaktererne og deres situation." (Lone Nikolajsen)

  • Jyllands-Posten

    "Annette K. Olesens 'Ingen kender dagen' er både uengagerende og fortænkt." (Katrine Sommer Boysen)

  • Kristeligt Dagblad

    "Tillid er en grundsten i vores samfund, understreger en ny dansk film, der desværre samtidig overser, at tillid også er en grundingrediens i alle andre film." (Per Juul Carlsen)

  • Politiken

    "Det tunge er selvfølgelig ikke i sig selv et problem, men 'Ingen kender dagen' udfordres af, at alle historierne simpelthen ikke er lige gode. Derfor bliver filmen kun så god som sit svageste led." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Soundvenue

    "'Ingen kender dagen' gør ikke lige så stort indtryk som sine forløbere – dertil mangler den en samlet poetisk nerve eller en anden rød tråd end den stringent tematiske. Måske er tiden ligefrem løbet fra multiplotformen på film?" (Lise Stenbæksgaard)

  • Weekendavisen

    "Olesen viser, hvordan alting skrider, hvis tilliden bliver for diffus. Hun har altid udmærket sig ved at være den af filmskaberne i sin generation, som var mest optaget af at tale moral. 'Ingen kender dagen' er hendes bedste film siden 'Lille soldat' (2008)." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Kjeld

Begriber ikke instruktørens hensigt: 5 separate historier, som man venter på bliver forbundet til sidst på en eller anden finurlig vis. Det sker ikke. Og så slutter den film. Tror også, jeg kunne blive instruktør.

Sabine

Virkelig en skuffende oplevelse på alle områder.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.