Independence Day: Resurgence

Mere CGI & special-effects, flere gamle & nye skuespillere, større rumskibe & aliens giver ikke automatisk en bedre film, når historien er en uinspireret kopi af den originale Blockbuster..

Har man set 1'eren, er man næsten også nødt til at se 2'eren. Jeg var i hvert fald. Og jo, den er da udemærket. Flot film og gamle kendinge, og gudskelov for det, for ellers er der ikke meget mere at sige. Jo, der er fede special effekts, og action fra start til slut. Men når alt kommer til alt, når den bare ikke 1'eren til sokkeholderne. Jeg synes, det er en skam, at når man så lang tid efter 1'eren vælger at lave en 2'er, at man så kun fokuserer på at gøre det hele større og flottere, istedet for at få noget kød på filmen. Men jo bevares, den er da meget god, og kommer den på tv, skal den da også genses, men havde jeg vidst, at den trods alt ikke var bedre, havde jeg ikke ofret penge på den...

Der er sørme sket meget på 20 år. Ikke kun i forhold til de tekniske muligheder, men i høj grad også til, hvordan en blockbuster typisk bygges op. Den gamle Independence Day blev bygget langsomt op, mens vi stille og roligt blev introduceret til et stort persongalleri, som til at starte med var spredt for alle vinde, men som alle fik en stor rolle i de senere begivenheder på ret forskellig vis.

Independence Day: Resurgence starter derimod lige på og hårdt med flotte actionscener og introducerer samtidig en flok unge mennesker, som alle ligner Hollywood modeller. Dermed kommer den til at minde om de utallige young adult movies, som markedet bliver bombarderet med. Og ja, personerne er flotte at se på, og actionscenerne er super flotte. Det er bare ikke særligt interessant, for man bliver slet ikke engageret i hovedpersonerne på samme måde som i den første film.

Ingredienserne i filmen er: et MEGET større rumskib, en masse referencer til den første film, fokus på en flok nye unge skuespillere, og en masse ekstremt flot action. Det eneste nye - og som samtidig er det klart mest interessante ved filmen - er at der også kommer en tredje spiller på banen i form af en mystisk fremmed art. Dette skulle man have dyrket meget mere, men det fylder desværre alt for lidt i historien.

Nu hvor alle disse nye remakes kommer på banen, hører man ofte anmeldere udtale, at det er svært at se, hvem den nye udgave henvender sig til. Der er nemlig ikke rigtig noget nyt under solen til gamle fans, og nye seere vil ikke få noget ud af de mange referencer og nostalgien.
Det er vel rigtig nok, men jeg må samtidig konstatere, at begge mine teenage børn var SUPER begejstrede og sagde, at Independence Day 2 er MEGET bedre end den gamle. Hmm!

Filmen drager IMHO fór mange historiske referencer til forløberen til at den kan stå alene.
Der er absolut underholdning, men det er som om den forsøger for meget at være en tand bedre end forgængeren og det lykkedes den ikke med.

Denne film eller parodi er vist kun lavet for at lokke penge ud af lommen... Gik desværre ind og så den. Filmen med sin platte humor, klicheer af replikker og sørgende scener er ikke de penge værd. Klart 1'eren lå bedre, trods sin lidt heroiske platheder. 2'eren er bare en genindspilning, plottet er det samme, enden er den samme.... NO GO herfra, men smag er jo forskellig.

Jeg har altid fået at vide at man ikke skal lytte til anmeldelser da man skal se film selv. Det valgte jeg så at gøre med denne film.
Min ærlige mening er at jeg blev skuffet.
I forhold til den fra 1996 er denne film fra 2016 en skuffelse.
Det eneste gode ved filmen var at de havde fået nogle af de gamle skuespillere som Bill Pullman, Jeff Goldblum, Judd Hirsch og Brent Spiner og selvfølgelig hende som spillede kæreste med Will Smith i den gamle. Humoren mellem far (Judd) og søn (Jeff) synes jeg var god. Ellers var resten noget bras. Jeg giver den 3 stjerner.
1 stjerne for en okay action.
1 stjerne for nogle af scenerne var okay gode.
Og sidst
1 stjerne for at de trods alt fik nogle af de originale skuespilere med.

Nu læste jeg så at Roland Emmerich har udtalt at han laver en tredje film, hvis denne nr. 2 ville blive godt modtaget. Jeg håber han laver en nr. 3 da den ligger meget op til det og det ville være meget dumt ikke at lave den og derved gøre ligesom filmen "Eragon" og efterlade en Cliffhanger. Dem er jeg VIRKELIG træt af.

ok action - nothing more

En flot actionfilm fra start til slut med meget flotte effekter. Meeen! lige som alle de andre film man laver i dag. så er der ikke mere ros. alt andet i halter i filmen de rigtig fede film blev lavet 80eren og 90 eren de havde alt bedste af det bedste de kunne finde ude af bygge en film op fra bunden af og det glemme man med de nye film i dag skuespiller spillet i film glemmer man eller der ikke plads til mere omfinsomheden i filmen nu til dag er helt væk nu handle det kun om actionfilm fra start til slut med meget flotte effekter så for mange mennesker er det en store store skuffelse alt det kun handler mange penge her og nu og ikke for mange gange man gider se de nye film flere gange efterføl. de gamle film kan man se mange mange gang..og de nye højst kun 1-2 gange ..1 eren var klasser bedre ind denne her nye 2er...mvh Peter Kaspar.

"Independence Day 2: Resurgence" var egentlig en fin nok film. Den havde en okay historie som formåede at holde en fin rød tråd hele vejen igennem. Effekterne var selvfølgelig også vildt imponerende.

Der hvor den falder lidt af på den, er, at den mangler charmen fra den første film og at jeg også føler at mange af de nytilkomne prøver for hårdt, så det ikke virker helt naturligt.

Men et okay comeback, filmen savner dog bare en vis person, som vi jo så desværre ikke fik. ;)

Okay, inden vi går i gang med anmeldelsen af Independence Day: Resurgence, synes jeg lige vi vil skal lægge grunden for hvilken slags anmeldelse I kan forvente jer ved at se på følgende billede af manden, myten og legenden fra den første film:

http://images.hellogiggles.com/uploads/2016/04/15033920/jurass-park-4-wo...

Med det skubbet af vejen, lad os dykke ned i hvad der lå til grunde for at skabe denne film. Efter 9/11 i 2001 følte manuskriptforfatteren Dave Devlin, at USA og resten af verden havde brug for en efterfølger, hvor Staterne var i centrum mod det onde. Devlins oprindelige manuskript til efterfølgeren gik tabt i 2004, da instruktøren Roland Emmerich ikke følte at den havde en positiv progression af karakterne eller historien. Emmerich vendte dog tilbage i 2009 med fornyet energi og idéer til Universet, der ikke længere blot skulle se en efterfølger, men udvides til en trilogi. Tanken om at udvide Independence Day Universet til en trilogi kan selvfølgelig virke voldsom, men med tanke på hvilke film, der havde gjort det før, så var det en naturlig reaktion på den tankegang, der pt. også er at finde i dag, hvor film ikke længere kan stå alene, men skal udvides og malkes til døde.
Den absolut største historie omkring denne film var om Will Smith ville vende tilbage i rollen som Kaptajn Steve Miller, men i 2013 afslørede Emmerich, at han ikke ville være at finde i efterfølgeren. Emmerichs officielle forklaring lå i, at Smith simpelthen var for dyr, men manden selv forklarede, at grundet konflikter med indspilningen af Suicide Squad, så var det ikke muligt at nå begge. Uanset om man tror på den ene forklaring eller den anden, så blev der faldt mange tårer, da historien brød ud.
Hvis man har set den første film er man ganske vel klar over, at diverse monumenter og storbyer destrueres og den tidlige plan var, at storbyen Dubai skulle ødelægges via en ganske speciel kraft fra rumskibet og ikke blot destrueres, men lande direkte ovenpå Paris. Denne idé blev dog forladt grundet terrorangrebet på Paris i 2015 og man ændrede derfor byen til en anden storby (jeg ikke vil afsløre her), med forklaringen fra Emmerich selv: “After the attacks, we felt it wasn’t right for the Burj Khalifa crashing on the Eiffel Tower, so we dumped it on the (blank) instead. The (blank people) can take it.”

Med alt dette klaret, lad os nu dykke ned i historien af Independence Day: Resurgence. Vi befinder os 20 år ude i fremtiden fra den oprindelige film (så 2016), hvor mennesket har taget ved lære at den fremmede teknologi og opfundet nye våben, diverse rumskjold og meget andet til at bringe menneskets kultur frem. Midt i al det idylliske lurer faren dog, da de selv samme rumvæsner har set sig sure på Jorden og vil høste en ganske bestemt del af planeten og samtidig udslette menneskeracen.
Som i alle andre anmeldelser, lad os starte med det positive og derved også gennemgå den hurtigste del af teksten: Jeff Goldblum. Hvad end om man er fan af ham eller ej, så leverer han altid underholdning i de scener han medvirker i. Han spiller den samme lettere excentriske fyr fra første film og det er som om, man altid har kendt ham og har en formodning om hvad han har brugt de seneste 20 år på uden det bliver fortalt.
Der ud over finder vi også noget positivt i selve Universet, der er blevet klart udvidet med efterfølgeren og planen om en trilogi. Der er ikke længere kun referencer til Jorden, men også andre steder, der kan have en potentielt central rolle i 3’eren. Man må derfor give dem lidt credit for at turde udvide til andre dele i Rummet og åbne nye døre.
Damnit, det var hurtigt – okay, nu til det negative. Alt andet.
Lad os starte med karaktererne i filmen. Når man har en film bestående af mere end 10 karakterer, man alle gerne vil introducere og skabe en relevans til, men kun formår at gøre det ved 1, så kan det kun ses som en fiasko – især når denne ene person er en tidligere kendt. Med frafaldet af Will Smiths karakter forsøger man at introducere hans søn, Dylan Hiller, der reelt set ikke kunne være mere to-dimensionel og kedelig. Han har intet at lave i filmen og virker som en typisk, generisk helt, der altid kommer ind i sidste øjeblik og redder dagen. Hans side-kick, spillet af Liam Hemsworth, havde lidt mere at se til, men det gør det ikke nødvendigvis mere positivt. Man fik, ekstremt hurtigt, lidt at vide om hans baggrund, men hele portrætteringen er ordinær og kedelig. Intet er nyt omkring disse karakterer og man føler man kender dem via tonsvis af andre b-film. Der ud over har vi en frygtelig generisk præsident, en typisk General og andre tosser, der alle er skrevet til at levere humor og alvor på samme tid, men falder fladt hver gang. Til sidst er der kun at nævne tilbagekomsten af bl.a. Bill Pullman, Judd Hirsch og Brent Spiner – alle tre, der formår at forøge kvaliteten af filmen, men uden at påvirke historien på samme måde som Jeff Goldblum.
Nu til historien og hvordan den er fortalt: Frygtelig – simpelthen frygtelig. De første 30 minutter er irrelevante og dårligt skrevet med lamme one-liners og tåbelige reaktioner på diverse episoder. Det nye rumskib er denne gang større end hele Universet – okay, kun USA, men denne film får virkelig understreget at Freedom 101 er HELE Universet – og man kan ikke lade være med at undre sig over, om det virkelig var nødvendigt. Grunden til den første virkede så godt var, at selvom rumskibene var store, så føltes de aldrig urealistiske. Her får man bare placeret et nyt rumskib større end noget andet og man ser aldrig et billede af hele skibet på en måde, så man forstår dets dimensioner.
Slutningen af filmen er, ligesom resten af den, tåbelig og generisk. Man føler ingen frygt for karaktererne i den endelige kampscene og måden den bruger personerne til at forme idéen for 3’eren er nærmest til en razzie-nominering.

Jeg kunne sikkert blive ved, men jeg må hellere stoppe min anmeldelse her: Er filmen værd at bruge 100 kr. på og se i biografen? Som kæmpe fan af den første, så gør det næsten ondt at sige, at den ikke engang er værd at leje på VHS. Man kan lige så godt bruge 100 kr. på en bog, læse de første 20 sider, krølle den sammen og derefter bruge som optænding i brændeovnen: I så fald får man da i det mindste en god aften.