Habemus Papam

Censur Alle
12. Jul 2012
102 min
Camera Film
Habemus Papam
Billede
(© Camera Film)
Billede
(© Camera Film)
0.0 / 6
Brugere (0)
3.4 / 6
Medier (5)
Bedøm selv filmen:

I filmen 'Habemus Papam' kommer det som en stor overraskelse for de fleste, at den anonyme kardinal Melville (Michel Piccoli) bliver valgt til ny pave.

Dels får han titlen foran alle de oplagte kandidater. Og dels ønsker han slet ikke at påtage sig det ærefulde hverv.

Den nye pave rammes af et akut anfald af panisk angst, da han skal holde sin første tale på Peterspladsen i Rom. Først beder man til Gud om at løse problemet.

Da det ikke hjælper, må Vatikanets talsmand (Jerzy Stuhr) krybe til korset og tilkalde en psykoanalytiker (Nanni Moretti). Da det heller ikke hjælper, stikker paven af for at finde ud af, hvem han er, og hvad han skal stille op med den uvante udfordring.

I 'Habemus Papam' er Nanni Moretti tilbage som både skuespiller, producer, manuskriptforfatter og instruktør - de samme arbejdsroller han fik så stor ros for i forbindelse med filmen 'Sønnens værelse' fra 2001.

Denne gang har han overleveret hovedrollen til den 86-årige Michel Piccoli, der i sin lange karriere bl.a. har spillet med i legendariske film som 'Le mépris' (1963) og 'Dagens skønhed' (1967).

'Habemus Papam' blev vist på Cannes Filmfestivalen i 2011, hvor den deltog i hovedkonkurrencen.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: