Filmen 'Hundredefodsrejsen' tager sin begyndelse da familien Kadam må forlade Indien, og rejse til den anden ende af verden for at slå sig ned i en lille fransk bjergby.
Patriarken Papa mener, at den idylliske landsby er det perfekte sted at åbne en familiedrevet restaurant med indiske retter på menuen og med sønnen Hassan som chefkok.
Drømmen møder dog store udfordringer, da den strikse genbo Mallory kommer på banen. Hun ejer den traditionelle franske Michelin-restaurant Le Saule Pleureur, og i hendes øjne er der ikke plads til en ”usofistikeret” restaurant på den anden side af gaden. Snart eskalerer en åben køkkenkrig i den lille by.
Svenske Lasse Hallström (Mit liv som hund) har for længst etableret sit navn i Hollywood med følsomme dramaer som ’What’s Eating Gilbert Grape’ (1993) og ’The Cider House Rules’ (1999).
Instruktørens nyeste film kan dog bedst sammenlignes med hans ligeledes kulinariske ’Chocolat’ fra 2000, der også handlede om en lille landsbys møde med eksotiske krydderier og de menneskelige relationer, der opstår i kølvandet på smagsoplevelsen.
Britiske Helen Mirren har rollen som den stringente kok, der med næb og klør bekæmper den indiske madinvasion. (copyright: kino.dk)
Jeg havde ingen forventninger til den her film og min kone fik mig på en eller anden mærkelig grund overbevist om at tage med ind at se den.
Sikke en dejlig film og selvom den selvfølgelig er lige til den voldsomme feel-good ende af spektret, så er jeg vil med tankegangen om fusionskøkkener og glæden ved at stå i køkkenet.
Måske var det den film der gav os det sidste spark til at starte vores hjemmeside www.gastrofun.dk sammen :-)
En god og hyggelig film du sagtens have kørende i baggrunden mens du laver lidt andet...
God historie - svært ikke at være glad efter du har set den
Den er godt spillet, uden dybde, men anderledes handling. Se den med dine venner, der kan lide at lave mad.
Men den mangler lidt, for at komme helt op at ringe. Historien er god, men jeg savner kemi mellem de to par - især Helen Mirren og Om Puri's figurer synes jeg ikke klikker, som de burde.
Efter min mening gjorde Lasse Hallström det langt bedre med Chocolat, som er en magisk oplevelse - men der er Juliette Binoche også genial.
Kunne rigtig godt lide denne fim, så da bogen var på udsalg, måtte jeg da eje den og læse historien også. God film.
Jeg havde på forhånd forsvoret, at jeg ville løse billet til denne film. Jeg elsker romantiske film, men når det foregår henover komfuret, så er jeg stået af. Det er simpelthen lidt for meget 'mormor' til mig.
Efter at have hørt både familie og venner skamrose den, gav jeg den til sidst en chance og min tvivl og medbragte skepsis blev hurtigt gjort til skamme:
Denne film er helt vidunderlig og jeg sad og duggede til i øjenkrogen adskillige gange (men sig det ikke til nogen).
En helt vidunderlig film - eneste minus var, at jeg blev så lækkersulten af at se den, at jeg måtte en tur forbi "Kebabish" på Vesterbrogade på hjemvejen...
Også en feelgood-film må gerne udfordre os en smule! Her var alt gennemskueligt fra start, ingen overraskelser og meget lidt troværdighed. Ikke engang Helen Mirren var i stand til at løfte dette opkog af den fabelagtige animationsfilm Ratatouille - se den i stedet, den tåler sagtens et gensyn!
Filmen var rigtig fin, og en man kunne læne sig tilbage til og nyde. Skuespillet var på højt plan, og godt med den gode madkultur man får sat ind i sig. Super god film!
Fransk og indisk mad og kultur ramler sammen i en krig på traditioner og accept.
Filmen har sig en del klicheer og plottet er da også hovedsaglig meget hurtig gennemskuet – men det er ikke det vigtige. Vi har ikke brug for overraskelser og uventede begivenheder, vi nyder hjerte-varmen, sødmen, de underholdende karakterer og ikke mindst de gode replikker.
Der er en virkelig god humor i filmen og man er underholdt fra start til ende.
Deres passion og kærlighed for mad behandles og vises på en fantastisk måde i filmen – med god forståelse, ynde og ikke mindst respekt. Jeg bliver så lykkelig, når jeg ser alt den fantastisk mad og alt den kærlighed og betydning mad fremkalder i karakterne og i os som seer.
Føler mig virkelig investeret i personerne, de er simpelthen så søde og karakteristiske og man ender med at elske dem alle.
Filmen er filmet i Saint-Antonin-Noble-Val i Sydfrankrig, en rigtig fin gammel by, og i filmen ser vi flotte gamle bygninger, franske fortovscafeer og overdådige markeder med alle tænkelige råvarer. Det er så hyggeligt og det er så fransk, og det er fantastisk at se på.
Samtidig er der noget, som jeg for mangel på bedre ord, kun kan kalde madporno. En masse dejlige og utrolig smukke nærbilleder af mad og madlavning, som får munden til at løbe i vand.
Det var et fuldstændigt tilfælde at jeg kom ind og se Hundrefodsrejsen, men det var en vældig hyggelig film som jeg er glad for at jeg fik set!
Historien behøver ikke det store lærred, faktisk vil den være rigtig god til en hyggeaften derhjemme hvor man kan sidde og småsnakke om den undervejs. Der er nogle skønne ordvekslinger og alle spiller rigtig godt!
Morsom og sød film, som man ikke kan få det dårligt af :-)
Bruger anmeldelser (34)
Skriv din egen anmeldelse