Cookie- og Privatlivspolitik

Hope Springs

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
15.11.2012
| |
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Hope Springs
|

Filmen 'Hope Springs' er et komedie-drama med Meryl Streep og Tommy Lee Jones.

Alting går sin vante gang for ægteparret Kay (Streep) og Arnold (Jones). Hver eneste morgen læser Arnold sin avis over morgenmaden, tager på arbejde, kommer hjem, ser sport på TV og tilbringer natten i sit eget soveværelse.

Kay, der er ansat i en dametøjsforretning, savner derfor noget nyt i deres 30-årige ægteskab. Arnold har ingen problemer med deres forhold, så det kommer som et chok, da Kay bestiller tid hos parterapeuten Dr. Bernie Feld (Steve Carell).

Hans praksis ligger i en idyllisk by i Maine, hvor Kay og Arnold rejser til for at komme de daglige rutiner til livs og genskabe den glød, der i sin tid fik dem til at forelske sig i hinanden.

'Hope Springs' er en blanding af romantisk drama og komedie. Filmen er instrueret af David Frankel, der nok bedst er kendt for sin filmatisering af 'The Devil Wears Prada' (2006) med Meryl Streep.

Filmen er en del af Biografklub Danmark.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (579 votes)
4.1
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Meryl Streep og Tommy Lee Jones er to af de bedste skuespillere i deres generation og formår, et til tider lige vel karikeret manuskript til trods, at få så mange lag og nuancer med i deres karakterer, at vi skiftevis græder, græmmes, krummer tæer, griner og lunes ved livets små uforudsigeligheder. [...] 'Hope Springs' er en klog, rørende – og overraskende sjov – film om moden kærlighed, sex og intimitet." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... samspillet og de små nuancer i de tre fantastiske skuespilleres indsats ... får gnisterne til at flyve og filmen til at fungere. Meryl Streep er intens uden at blive enerverende. Tommy Lee Jones er knastør, indsigtsfuld og uventet morsom. Og ligesom han har gjort det før, viser Steve Carrell, at han er én af vores generations allerbedste og mest rørende skuespillere." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... det bliver mest til lidt småfnisen og godmodige genvordigheder. Emnet er jo ellers relevant nok... Men heller ikke her kommer vi videre end stereotyperne, ligesom både dramaet, humoren og romantikken hører til i den pensionsmodne ende." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Det er en blid mellemvare, ... men den er så charmerende, så velspillet og så elegant afviklet, at man nemt tilgiver, at der bliver malet i rosa nuancer." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Det festlige ved filmen er selvfølgelig måden, [Meryl Streep og Tommy Lee Jones] stritter imod på - og at de netop er dem, de er... [...] det er formentlig [instruktør Frankels] fortjeneste, at [de] har mod til at gå planken ud..." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "'Hope Springs' har adskilligt på hjerte og glider ikke altid af på svære spørgsmål. Det er dog et problem, at den har lagt sig fast på en let tone, når den vil ind til mørke steder. Alle med et langt ægteskab vil trække på smilebåndet. Det er en studiefilm af den helt gamle skole, lavet for en hvid middelklasse, der holder fast i konservative værdier. På denne nostalgiske skala scorer 'Hope Springs' ret mange point." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Dorthe

Alt i alt en ok film om ægteskabets luner og hvad rutine kan gøre ved forholdet. Den viste hvad der sker, hvis man tager hinanden for givet og hvad det kan gøre ved den at parterne, der BLIVER taget for givet. Den fortæller fint om kampen tilbage til det, "man havde engang".
Meryl Streep og Tommy Lee Jonas spiller rollerne godt og filmen rummer både alvor, grin, sørgmodighed og til en vis grad kunne jeg genkende mig selv i nogle af hverdags-situationerne :-)

Sarahuser/956900

Ganske god film, men nok ikke en jeg vil se igen! Er nok en smule for ung til den slags film - tror min mor ville have elsket den! :-)

Både Meryl Streep & Tommy Lee Jones spiller virkelig godt, og trækker helt klart filmen op for mig. :-)

Lise

Meryl Streep er som altid fantastisk, men jeg kunne ikke undgå at krumme tæer flere gange. Men der var da også lyse øjeblikke. Det er dog ikke en film man behøver at gå i biografen for at se.

lis aarenstrupuser/501651

Super sjov film, man skulle ikke tænke så meget, bare grine

Mads Frederik

Meryl Streep og Tommy Lee Jones virker troværdig som ægteparret som er kørt træt og Steve Carell viser han kan spille andet end komedie. Pointen med film er måske at vise at mænd og kvinder har en forskellig definition af hvad intimitet er. Jeg synes dog filmen virker for smal og går nærmest over i teater, så derfor 3 stjerner fra mig!

gitte

Kanon og sjov film , som mange par nok kan nikke genkendende til

Lars

Jeg så den kun fordi, at den er med i Biografklubben. Havde forventninger om en dødsyg film, men den viste sig nu, at være meget hyggeligt.
Min mor på 57 år ville formentlig elske den.

Min karakter bygger ikke på, om jeg personligt kunne lide den, for jeg er absolut ikke målgruppen. Jeg så den i en propfuld sal, hvor gennemsnitsalderen var 60 år. - og ja der var flere med rolator, som så ud til, at være på den anden side af 75 år. Hele salen morede sig tilsyneladende kosteligt, og ud fra målgruppen at dømme, så rammer den plet.

Helle

Filmen handler på sin egen bittersøde humoristiske måde om ikke at tage noget eller hinanden for givet, ikke tage lade hverdagen blive for meget hverdag, at huske at se hinanden, røre hinanden lytte til hinanden og mærke hinanden, OGSÅ selvom man har haft hinandens selskab det meste af livet. Man mærker det på egen hud, når man gennem filmen ser hvad ægteparret gennemgår sammen på godt og ondt. Der er helt bestemt stof til eftertanke, og et godt grin i denne film

Marianneuser/9917

Uden Meryl Streep og Tommy Lee Jones var filmen næppe fået nogen omtale,var desværre på et tidspunkt lige ved at falde isøvn,der var da også helt klart flere gode scener men det er ikke en film jeg vil se igen.

schmidtbanden

En overraskende film.

Den er genialt besat, skuespiller mæssigt. Tommy Lee Jones overrasker med det mest formidable kropssprog, og et ansigt der til tider siger alt!!
Selv vores allesammens evigt sprudlende Meryl Streep, der har taget på til rollen, er overbevisende i rollen som falleret kone. Selv hendes gang er overbevisende.
Man kommer vist selv lidt i parterapi, af at se filmen, og kommer til at sætte stor pris på det man er i. Forhåbentligt!!
Et meget alvorligt (og for rigtig mange et vedkommende) emne, serveret med charme, alvor og humor.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.