Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Hil, Cæsar!

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en humoristisk grundstemning. Den indeholder enkelte dramatiske scener med skænderier og håndgemæng, samt en scene hvor en mand bedøves og bortføres. Da det hele foregår indenfor en komisk ramme, og dramatikken afløses af rolige passager, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
18.02.2016
| |
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Hail, Caesar!
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|

Komedien 'Hil, Cæsar!' foregår på et Hollywood-studie i 1950erne. Eddie Mannix er filmselskabets mand, når der skal ordnes forskellige problemer, og der er brug for hans hjælp, da den episke kæmpesatsning af en film om Jesu liv pludselig står uden sin stjerne, Baird Whitlock.

Hurtigt viser det sig, at den elskede skuespiller er blevet kidnappet af nogle ret usædvanlige typer. Situationen bliver ikke lettere af, at Mannix er omgivet af nysgerrige journalister, talentløse western-skuespillere og utilfredse musicalstjerner.

'Hil, Cæsar!' er instrueret af Coen-brødrene og befinder sig i kategori med deres komedier som The Big Lebowski, Intolerable Cruelty og Burn After Reading. Filmen indeholder adskillige Coen-specialiteter, bl.a. en mand i problemer til op over begge ører, skæve karakterer og ikke mindst en gennemgribende kærlighed til filmmediet.

Velkendte navne, der tidligere har ageret foran kameraet hos de Oscar-vindende brødre, præger den velvoksne rolleliste, hvoraf Josh Brolin og George Clooney er de mest fremtrædende. Kig i øvrigt efter Scarlett Johansson, Channing Tatum, Ralph Fiennes og Tilda Swinton i mindre biroller. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (207 votes)
3.7
3.7

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Som altid hos Coen-brødrene er der kælet for billederne, og Hollywood i 1950erne ligner en million, men alt i alt bliver 'Hil, Cæsar!' mere en blanding af kæk og tummelumsk frem for at være morsom eller satirisk." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... selv når indsatsen er rutinepræget, så kan Coen og Coen jo deres kram. Hyggeligt, men også hurtigt glemt." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "En film der nok har været en del skæggere at lave end at se på." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Det eneste sikre er at 'Hil Cæsar!' vrimler med stjerner [...], at 'Hil Cæsar!' er en hyldest til Hollywoods storhedstid og at Coen-drillepindene den her gang ligger tæt op ad kollegaen Wes Andersons superstiliserede tilgang til film." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... med sin groteske humor og sin selvironiske kærlighed til filmkunsten forudsætter [filmen] nærmest hovmodigt et vist filmhistorisk kendskab, som ikke er alment, ikke engang blandt filmkritikere. 'Hail, Caesar' er udpræget en film for aficionados – eller på godt dansk: Nørder." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "'Hil, Cæsar!' er en af disse underligt flydende og vidunderligt overskudsagtige film, kun Coen-brødrene kan lave." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Tilda Swinton er fænomenal som sladdertanterne Thora og Thessaly Thacker, der er filmens svar på Hedda Hopper og Louella Parsons. Det er en stærkt underholdende fabel ..." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

I denne skønne forvirrende metafilm om filmindustrien spiller George Clooney skuespilleren Whitlock, der medvirker i det stort opsatte sværd-og-sandal drama ”Hail Caesar”. I filmen i filmen mærker romerne ”truslen fra øst”: nemlig Jesus. Og i selve filmen, der foregår i 1950’erne, mærker Hollywood en anden trussel fra øst: nemlig nogle kommunistiske manuskriptforfattere, der griber til action og kidnapper Whitlock. I begge lag i filmen bliver Clooney forført af hhv. Jesus’ ideologi og de kommunistiske idéer. Og for at vi ikke skal være i tvivl om analogien mellem Romerriget og Hollywood, så er navnet på det fiktive filmselskab fra 50’erne ikke mindre end ”Capitol Pictures”.

Om Coen brødrene ligefrem sidestiller Jesus’ frelserlære med kommunisme er nok at strække fortolkningen lige lovligt langt. Men det er i hvert fald en både interessant, modig, morsom og seværdig film. Det er dog næppe en film for alle. Hvis man er ligeglad med fortolkninger og metalag, kan man også bare nyde et interessant og morsomt indblik i produceren Eddie Mannix (Josh Brolin) travle og ret syrede hverdag.

HeleneColor

Øhm ja... Hvorfor ikke smide nogle af verdens største skuespiller ind i film hvor man så bagefter tænker: "Hvad skete der?!"
- Pas jeg ved sørme ikke hvordan jeg skal beskrive filmen.. Tatum var den komiske i hele filmen... Swinton overrasker positiv komik og ja Clooney, kan spille dum skuespil(altså han spiller godt dum, ment på den måde)

Bye the way, så er det min første Coen film, og har hørt lidt om disse brødre ;)

Isabellauser/83670

Det mest positiv ved den biograf oplevelse var at popcornene var lune endnu da filmen startede. Alt der skete efter reklamerne sluttede, er ærlig talt ikke værd at skrive hjem om (eller ringe)
Rodebutik, intet plot, ingen rød tråd.. Den skulle tilsyneladende være underholdende??

Ret ærgerligt, da jeg vild med tiden og det "univers" filmen bevæger sig rundt i.

Tog mig selv i at tænke, jeg måtte være faldet i søvn undervejs, og missede noget af handlingen. Det kunne ha' forsvaret filmen.. Det var dog ikke tilfældet.

Spild af tid og mindst finanser.

Simon

Eller "øv".

Jeg må indrømme at efter Hail Caesar! fik nogle lunkne anmeldelser, så blev mine forventninger skruet ned, og heldigvis for det da.

Stjernene i filmen er alle sammen de her totalt latterlige snobber (udover Josh Brolin's Eddie Mannix). Det gør at alt der ikke har med Mannix at gøre, er ligegyldigt og dumt. Og kan man kalde dem stjerner? Scarlett Johansson er med i to scener (?) og Jonah Hill i en, med en sætning.

Filmen prøver ikke på at være mystisk eller dramatisk. Derfor har man den der fornemmelse af at man har set en flad komedie. Meget flad. Den mangler karma, og der kunne man have valgt at eventuelt ligge noget baggrundsmusik ind, som man gjorde i traileren.

Det eneste sjove filmen havde var scenen med Frances MacDormand. Selvfølgelig havde hun kun en scene i filmen, og ja. Jeg ved godt at hele filmen skal virke som en arbejdsdag for Eddie Mannix. Men når man har stjerner som Jonah Hill, Scarlett Johansson, Frances MacDormand og Channing Tatum med, så giver man dem ikke henholdsvis en, to, en og to scener til dem. Det er meningsløst. De var aldrig sprunget på, hvis ikke at det var fordi at filmens instruktører er Joel og Ethan Coen.

Jeg er desværre nød til at sige dette, men Joel og Ethan Coen har tabt alle deres gode idéer et helt forkert sted. Hvis de bare kunne lave film som i 90'erne......

GiwizZeni

Ja, man havde forventet mere og bedre, og du har ret i at det er meningsløst at hive så mange gode og kendte skuespillere ind for bare at levere en linje eller to. Men så kan de selvfølgelig bruges som trækplaster på plakaten - og skrive Coen-brødrene på deres CV.
Jeg synes Alden Ehrenreich var den eneste der stak ud - ud over Josh Brolin. Måske var det min glæde ved film om film eller om filmproduktion, der fik mig op på flere stjerner. Jeg elsker de metalag der kan opstå. Eller også skal man måske se den flere gange... Det synes jeg faktisk hjælper med alle deres film. Jeg værdsætter dem i hvert fald mere og mere, jo flere gange jeg vender tilbage.

Simon

'Hitchcock' med Anthony Hopkins er også en fantastisk metafilm. Ellers skulle Sunset Boulevard vist også være fantastisk, især hvis man elsker 50'er film (som jeg gør).
Jeg burde nu nok også have nævnt Alden Ehrenreich som spiller den talentløse western skuepiller (positivt). Han er sammen med Josh Brolin den nok eneste normale karakter. Ellers er både George Clooney, Scarlett Johansson, Frances MacDormand, Jonah Hill og Channing Tatum mere eller mindre gale. Filmen er fyldt med skæve karakter, som man bare aldrig rigtig kommer til at holde af, da de er med meget lidt (desværre). Jeg er sikker på at filmen havde været perfekt som en serie.

The Big Lebowski er en halv underlig vin. Den skal åbnes hurtigt, så man kan smage den mange gange i sit liv. Den bliver bedre og bedre for hver gang, og det bedste er at man altid opdager nye jokes og referencer.

GiwizZeni

'Hitchcock' er fin, både for en filmbuff, men især hvis man som jeg er glad for manden og hans film. 'Sunset Boulevard' er ganske rigtig en klassiker. Ellers vil jeg nævne: 'State & Main', 'Synecdoche - New York', 'Living in Oblivion' og så selvfølgelig: 'Tropic Thunder'.

Mht. Coens film rammer du plet - efter min mening. 'The Big Lebowski' er en udødelig moderne klassiker. Proppet med så mange uforglemmelige typer og fantastiske replikker. Den bliver jeg aldrig færdig med.

Tak for din kommentar og gode indlæg i øvrigt!

Simon

Og jeg kan kun sige i lige måde.

Mortenuser/629773

Jeg er stor Cohen-brødrene fan og så derfor frem til filmen - indrømmet i lys af den positive udmeldelse i Filmselskabet som gav den 4 stjerner og kaldte den "et lagkage-ta-selv-bord af gode filmoplevelser"....

Lutter lagkage synes jeg nu ikke filmen var, for de mange små sidehistorier og komiske indslag skulle man VIRKELIGT kigge længe efter Cohen-humoren og så er de mange stjerneskuespillere særdeles dårlige i deres scener - det var måske endda meningen? Scarlett Johansson, George Clonney(!) og de andre har tjent særdeles lette penge denne gang :-(
Det hele bindes slattent sammen af en hovedhistorie - og Josh Brolin synes jeg faktisk spiller bedst af alle i filmen, men det er bare ikke nok til at man kan fastholde meningen med filmen. Snup den næste...den her er en dårlig omgang :-(

GiwizZeni

Lad det være sagt med det samme, jeg ELSKER Coen-brødrenes film. Men som med så mange af deres tidligere film, er dette helt basale spørgsmål - Hvad handlede filmen om? - egentlig ret svært at besvare. Overvej det en gang. Hvis du skulle svare kort og præcist på spørgsmålet: Hvad handlede f.eks. 'Fargo', 'O Brother, Where Art Thou?', 'The Big Lebowski', 'The Man Who Wasen't There', 'Burn After Reading' eller 'A Serious Man' om? Det er ikke let, vel?
Det er som regel noget med et indblik i en - for vi andre - lukket verden, hvori en skæbnesvanger handling sætter en række tilfældige begivenheder i gang for vores ofte uheldige hovedperson. En lang række skæve eksistenser involveres i plottet og deres tilværelse påvirkes vilkårligt. Vi når af uransagelige veje frem til finalen og de overlevende hovedpersoner står tilbage med samme spørgsmål som os tilskuere: Hvad var det egentlig der skete?
Illustrationen Coen-brødrene selv bruger igennem Sam Elliott's cowboy-fortæller 'The Stranger' i 'The Big Lebowski' med vindheksen, passer på de fleste af deres film. Vinden eller tilfældighedernes spil sætter noget i gang, "bolden" bliver større og større som den ruller, men det er og bliver "vinden" der bestemmer hvor det bærer hen og hvor vi ender.
Handlingen er altså mere en anledning til at sætte nogle uforglemmelige karakterer sammen og se hvad der sker i mødet mellem dem. Ud fra denne skabelon er 'Hil Cæsar!' en rigtig Coen-brødrene film. Det er en gernefilm - with a twist. Et stjernespækket ensemble som efterhånden kun Coen kan mønstre det. Et super detaljeret periodedrama, med et skarpt og vittigt manuskript. Der ud over er det en hyldest til 40'erne og 50'ernes Hollywood studiesystem. En rigtig metafilm, vi er nemlig både forbi sværd og sandal-film, westerns, musicals og synkron svømmefilm.
Det er Coen's måske til dato største produktion i scope, men på samme tid underligt nok måske mindste i plot. Ikke nogen dårlig film af den grund, bare en film med lidt for mange svinkeærinder, alt for mange små biroller der ikke rigtig får plads til at folde sig ud og blive mindeværdige. Lidt for meget tema, alt for lidt plot. Men alt i alt en både hyggelig og underholdende lille film. Bestemt ikke Coen-brødrenes bedste, men helt afgjort en rigtig Coen-brødrene film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.